Indhold

Indholdsbeskrivelse

Ved anvendelsen af købekraftpariteter til omregning til en fælles valuta tages der højde for forskelle i prisniveauer. Købekraftpariteten udtrykker de relative priser mellem to eller flere lande. Omregning af fx et lands BNP til en anden valuta med købekraftparitet svarer til at opgøre det pågældende lands BNP i det andet lands priser, således at der kan foretages reale eller mængdemæssige sammenligninger mellem de to lande.

Generelt mindskes forskelle i real produktion og indkomst mellem rige lande (med et relativt højt prisniveau) og fattige lande (med et relativt lavt prisniveau) betydeligt, når der omregnes med købekraftpariteter i stedet for valutakurser. Omregning med valutakursen betyder derudover, at en ændret kurs vil medføre, at et land forekommer bedre eller ringere stillet i sammenligning med andre lande, uden at der nødvendigvis er sket realøkonomiske ændringer. Internationale sammenligninger bør derfor foretages med købekraftpariteter og ikke med valutakurser.

Indikatorer i Danmarks Statistik Statistikbanken:

• Købekraftspariteter (PPP) reskaleret til summen af udgifterne i EU-medlemslande udtrykt i euro. Det betyder, at købekraftpariteter for et bestemt land angiver, hvor mange enheder af national valuta man har brug for i dette land for at bevare købekraften af €1 i EU.
• Prisniveau indeks er defineret som forholdet mellem købekraftpariteter og nominelle valutakurs.
• Mængdeindeks for de faktiske udgifter per indbygger.
• Købekraftkorrigerede værdier per indbygger defineret som nominelle udgifter divideret med købekraftpariteten.
• Købekraftkorrigerede indeks per indbygger.

Grupperinger og klassifikationer

Købekraftpariteter er opgjort i overensstemmelse med klassificering af de endelige udgifter ifølge European Standard of Accounts (ESA 2010). Købekraftpariteter klassificeres efter typen af endelige udgifter - faktisk individuelt forbrug, faktiske udgifter til kollektivt forbrug og investeringer - og, i tilfælde af det faktiske individuelle forbrug til - husholdninger, non-profit institutioner rettet mod husholdningerne (NPISH) og offentlige sektor. Priserne, der ligger til grund for beregningen af købekraftpariteter overholder definitioner, begreber og klassifikationer ifølge ENS 2010. For PPP beregningen, er følgende hoved BNP aggregater: • Husholdningernes endelige forbrug • NPISH – Forbrugsudgifter • Offentlig forbrugsudgift • Faste bruttoinvesteringer • Ændringer i varebehold – anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande • Balance af eksport og import

BNP aggregater er opdelt i 276 basisgrupper (Basic Headings. ) Basisgrupperne er det laveste aggregeringsniveau, varerne er opdelt på og som der foretages prisindsamling på og også det laveste niveau for hvilke enkelte lande skal beregne udgiftsvægte, der anvendes ved aggregeringen. Under basisgrupperne findes de enkelte produkter i varekurven. Fx er ris en BH og basmati- og jasminris er produkter indenfor for denne gruppe.

Købekraftspariteter offentliggøres på niveauet af 61 analytiske kategorier, som omfatter aggregerede basisgrupper og nogle af de hovedaggregater som BNP omfatter, faktiske individuelle forbrug, husholdningernes forbrug, kollektivt forbrug og faste bruttoinvesteringer.

Klassifikation af vare- og tjenester til privat forbrug sker i henhold til COICOP (Classification of Individual Consumption by Purporse). Offentligt forbrug af varer- og tjenester er klassificeret efter COFOG (Classification of the Functions of the Government). Varer i alt, investeringsgoder og tjenester i alt er klassificeret i henhold til CPA (Classification of Products by Activity).

Sektordækning

Statistikken dækker hele BNP og dets forskellige aggregater på udgiftssiden af nationalregnskabet.

Begreber og definitioner

Købekraftparitet: Købekraftpariteten udtrykker de relative priser. I dens simpleste form defineres en købekraftparitet som prisforholdet mellem nationale valutaer for den samme vare eller tjeneste i forskellige lande. Hvis en bestemt vare, fx et rugbrød, i Danmark koster 15 kr. og i Tyskland 1,5 euro, er købekraftpariteten for rugbrød mellem Danmark og Tyskland 15/1,5 = 10 kr./euro. Omregnes et rugbrød i Danmark med købekraftpariteten vil det have en værdi på 15 kr./10 kr./euro = 1,5 euro, svarende til værdien af et rugbrød i Tyskland. Er valutakursen fx 7,5 kr./euro, og omregnes et rugbrød i Danmark til 15 kr. med denne kurs, vil det derimod svare til en værdi på 15 kr./7,5 kr./euro = 2 euro. Sammenligning baseret på omregning med valutakursen giver således et forkert billede at de reale størrelser. Jo længere valutakursen ligger fra købekraftpariteten, jo mere misvisende vil sammenligninger på basis af omregning med valutakursen være.

Prisniveauindeks: Angiver prisniveauet i forhold til EU-gennemsnittet. Hvis fx Danmark har et prisniveauindeks på 126 og Spanien har et prisniveauindeks på 95, betyder det at prisniveauet i Danmark er 26 pct. højere end gennemsnittet i EU, mens prisniveauet i Spanien er 5 pct. lavere end EU-gennemsnittet.

Enheder

Købekraftpariteter beregnes for hvert af de deltagende lande, for EU som helhed og for euroområdet. Der er ikke nogen regional opdeling.

Population

Prisniveauet for varer og tjenesteydelser i Danmark, i forhold til andre lande i Europa. Den statistiske population er udgiftssiden af Nationalregnskabet, som er defineret i ESA 2010

Geografisk dækning

PPP samarbejdet i Europa omfatter de 27 EU-lande, Island, Norge og Schweiz, samt EU ansøgerlandene.

Tidsperiode

Statistikken dækker tidsperioden fra 2000 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Købekraftparitet kan fortolkes som valutakursen af nationale valutaer i forhold til PPS (Purchasing Power Standard). Købekraftparitet indikerer antallet af nationale valutaenheder per PPS. Reale udgifter er udgifter i national valuta omregnet til PPS ved hjælp af købekraftpariteter. De er således denomineret i PPS.

Prisniveauindeks og mængdeindeks per indbygger er indekser, der i Statistikbanken og Eurostats database bruger EU-28, EU-27 eller EU-15 som "base land" (EU27 = 100 eller EU15 = 100, afhængigt af brugerens valg).

Referencetid

Kalenderåret.

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Danmarks Statistik indgår løbende kontrakter med Eurostat om Købekraftpariteter arbejde. De fælles regler for indberetning af basisoplysninger (input data), beregning og formidling af købekraftpariteter, er fastlagt i EU-forordning Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1445/2007 om købekraftpariteter fra 11. december 2007.

Der foreligger ingen national lovgivning om udarbejdelsen af købekraftpariteter.

Indberetningsbyrde

Der er ingen indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af denne statistik, idet alle oplysninger indsamles ved hjælp af prisindsamlere.

Øvrige oplysninger

Mere information kan findes på statistikkens emnesiden om EU pris- og mængde­sammen­ligning.