Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

Købekraftpariteter opgøres med henblik på sammenligning mellem lande i et bestemt år og statistikken er i høj grad international sammenlignelig. I opgørelsen af PPP, prisniveauindeks og mængdeindeks har man indtil 2020 anvendt gennemsnittet af EU28 som baseland. Med Storbritanniens udtræden fra Den Europæiske Union (EU) anvendes fra 2020 i stedet EU27 (uden Storbritannien) som baseland. Dette har kun en mindre indvirkning på sammenligneligheden af PPP'er, prisniveauindekset og mængede indekset mellem 2019 og 2020.

Sammenlignelighed over tid

Købekraftpariteter opgøres med henblik på sammenligning mellem lande i et bestemt år. Sammenligninger over tid skal derfor fortolkes forsigtigt, da varekurven ikke nødvendigvis holdes konstant fra år til år.

Købekraftpariteter er geografiske indikatorer og dermed først og fremmest egnet til sammenligninger på tværs af landene.

I modsætning til forbrugerprisindeks, er købekraftpariteter ikke designet til at fange prisændringer over tid, men snarere prisforskelle mellem landene eller andre geografiske enheder. Om nødvendigt skiftes varekurv mellem to undersøgelser med henblik på at opretholde eller forbedre sammenligneligheden på tværs af lande. Undersøgelsesmetoder kan også ændre sig fra den ene undersøgelse til den næste, hvis det skønnes nødvendigt for at producere en geografisk sammenligning af bedre kvalitet.

Ikke desto mindre kan købekraftpariteter og med købekraftpariteter afledte indikatorer anvendes i sammenligninger over tid, forudsat at resultaterne tolkes med tilstrækkelig omhu. For eksempel, kan man sammenligne udvikling over tid af mængdeindeks for højere aggregeringsniveauer som BNP eller faktiske individuelle forbrug, mens lavere aggregerings niveauer typisk vil vise mere volatilitet over tid, grundet dels ændringer i varekurven eller metodologi.

Fortolkning af tidsserier

Fortolkningen af en tidsserie, der omfatter købekraftspariteter bør være styret af formålet med analysen. Den "perfekte", multi-purpose-indikator, der samtidig fanger både rumlige og tidsmæssige aspekter eksisterer ikke.

For eksempel, er en tidsserie af prisniveauindeks ikke en pålidelig måling af udviklingen i priserne i et bestemt land. Forbrugerprisindekset bør anvendes i stedet. Tilsvarende, hvis vi ønsker at sammenligne graden af prisændring i to eller flere lande, er det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) let tilgængeligt, i det mindste for de fleste europæiske lande. Til gengæld viser prisniveauindeks de forskellige landes prisniveauer i forhold til hinanden, og giver en grov indikation af, hvordan disse relative prisniveauer har udviklet sig.

Købekraftpariteter anvendes primært til at konvertere udgifter i forskellige lande i en fælles valuta og fælles prisniveau for at sikre sammenlignelighed. En tidsserie af for eksempel BNP per indbygger, deflateret med løbende købekraftpariteter hvert år, sikrer sammenlignelighed af relative mængder på tværs af lande for hvert enkelt år. Dog vil vækstraterne ikke afspejle realvækst, da udgifterne er udtrykt i fælles, løbende priser. Alligevel når de præsenteres i indeksform (med for eksempel EU28 = 100) og per indbygger, kan de anvendes som et analytisk redskab i sammenligninger over tid, men bør fortolkes med forsigtighed.

Sammenhæng med anden statistik

Købekraftpariteter måler de relative prisniveauer for en given periode, og er således forskellige fra prisindeks som måler prisudviklingen over tid. Forbrugerprisindeks måler prisudviklingen for en fast varekurv, mens varekurven i købekraftparitetsundersøgelsen kan ændres fra år til år, blot den hvert år er ens for de lande der sammenlignes.

Intern konsistens

Ikke relevant for denne statistik.