Gå til sidens indhold

Betalingsbalancen

Betalingsbalancen belyser økonomiske bevægelser mellem Danmark og udlandet. De vigtigste størrelser i betalingsbalancen er import og eksport af varer og tjenester, overskuddet (eller underskuddet) på betalingsbalancens løbende poster og nettoformuen over for udlandet (eller nettogælden). I dag ligger hovedvægten på at belyse indtægter og udgifter i forhold til udlandet. Oprindelig lå hovedvægten på at belyse landets gæld til udlandet. Betalingsbalancen er opgjort siden 1934. En sammenhængende tidsserie findes tilbage til 2005. Betalingsbalancen opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank.

Indhold

Betalingsbalancen er en månedlig opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner, der inden for en given periode foretages mellem Danmark og udlandet. Der er tre hovedkonti: løbende konto (handel med varer og tjenester, løn-, formue- og anden indkomst og løbende overførsler), kapitalkonto (typisk enkeltstående overførelser uden modydelse) og den finansielle konto (organisering af gæld og tilgodehavender i forhold til udlandet). Statistikken fordeles på modpartslande. Danmarks Nationalbank opgør Betalingsbalancens finansielle konto og Kapitalbalancen.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Statistikken opgøres hovedsagelig på grundlag af andre statistikker. Kilderne anvendes dels direkte og dels som grundlag for beregninger over udviklingen. Validering af kilderne sker hovedsagelig i forbindelse med udarbejdelsen af andre statistikker, men der foretages særlige valideringer på tværs af udvalgte kilder, for at sikre konsistens mellem kilderne. Valideringen er især målrettet virksomhedernes internationale organisering af produktionen. Kilderne behandles således, at der kan produceres månedlige opgørelser af betalingsbalancen, selv om nogle kilder er opgjort på kvartaler eller år.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Offentliggørelsen af betalingsbalancen, særligt den månedlige opgørelse, er ofte forbundet med stor interesse fra offentligheden. Statistikken bruges særligt af ministerier, politikere og økonomiske interessenter. Betalingsbalancen bruges desuden i opstillingen af nationalregnskabet.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Der vil være usikkerhed forbundet med de første opgørelser af en periode, da vigtige oplysninger først fremkommer på et senere tidspunkt. Dækningen er høj, da der er særlig fokus på dækningen i de største kilder. Den største kilde til fejl er målefejl i de kilder, der er skemabaseret. Der foretages løbende validering, hvorfor præcisionen i de første offentliggørelser er lavere, da det er tidskrævende at udrede valideringerne. De beregninger og modelantagelser der er i opgørelsen, vurderes ikke at påvirke den samlede præcision af hovedposterne i betalingsbalancen.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken udkommer kvartalsvis ca. 40 dage efter referenceperiodens afslutning. Hovedresultater udkommer månedsvis ca. 40 dage efter vedkommende måneds udløb. Den endelige statistik udkommer ca. tre år efter referencetidens udløb. Punktligheden er særdeles høj.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Udarbejdelsen af betalingsbalancen følger IMF´s manual herfor og er ført tilbage til 2005. Der er således sammenlignelighed med andre lande, som følger samme manual og tilbage til 2005. For de detaljerede poster er der ikke sammenlignelighed med de serier før 2005. Statistikken udenrigshandel med tjenester indgår direkte i opgørelsen af betalingsbalancen. For udenrigshandel med varer er der metodiske forskelle, hvorfor der er afvig mellem de to statistikker. Betalingsbalancen er en del af nationalregnskabet og indgår direkte som konto for udland i sektoropstillingen af nationalregnskabet.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

De nyeste tal offentliggøres i en månedlig nyhedsartikel, Nyt fra Danmarks Statistik, og alle tal kan findes i Statistikbanken. Betalingsbalancen har desuden en emneside.

Læs mere om tilgængelighed