Statistisk behandling

Kilder

Statistikken opgøres på grundlag af en række tællinger, statistikker og administrative data. Nedenfor er de vigtigste kilder opsummeret:

• Statistikken for Udenrigshandel med varer inkl. supplerende oplysninger om de enkelte transaktioners art.

• Statistikken for Udenrigshandel med tjenester.

• Supplerende oplysninger om virksomheder, som indhentes i tællingen Udenrigshandel med tjenester: Handel med varer som ikke krydser den danske grænse. Justering af prisen på varer, som har krydset den danske grænse.

• Ensidige overførsler til og fra udlandet. Handel med ikkeproducerede ikke-finansielle aktiver med udlandet (fx varemærker og fodboldspilleres licens til at spille klubfodbold).

• Forsikringspræmier og erstatninger til og fra udlandet.

• Nationalbankens opgørelse af danske residenters formueindkomst til og fra udlandet.

• Oplysninger om offentlige forvaltning og service.

• Oplysninger om danske residenters løn og overførsler fra udlandet og udenlandske residenters løn og overførsler fra Danmark.

• Oplysninger om import af illegal varer.

• Undersøgelse af udenlandske ambassadørers og internationale organisationers forbrug I Danmark.

Indsamlingshyppighed

Langt størstedelen af betalingsbalancens kilder er tilgængelige på månedsbasis, mens enkelte leveres kvartalsvist og årligt. De data, som kun er tilgængelige kvartalsvist og årligt, fremskrives for de måneder, hvor data ikke er tilgængelig.

Indsamlingsmetode

Data til betalingsbalancens løbende poster hentes fra eksisterende statistikker og interne leverancer i Danmark Statistik.

Datavalidering

Når data leveres til betalingsbalancen, viser et system, hvilke kilder der er modtaget og den nyeste periode for en given kilde. De kilder, der ikke fremskrives for, skal være indlæst før betalingsbalancen kan offentliggøres. Når data modtages fra de forskellige kilder, er der allerede udført en validering fra leverandøren af kilden, da disse data indgår i andre statistikker, men der laves et tjek for, om data indeholder gyldige lande og gyldige koder. Evt. ugyldige lande eller koder undersøges i samarbejde med kildeleverandøren og rettes enten ved kilden eller i betalingsbalancens valideringsmodel.

Værdien af data, som indgår i statistikken valideres på makroniveau. Det gøres ved at undersøge udviklingen i de overordnede poster Varer, Tjenester, Lønindkomst, Formueindkomst og løbende overførsler. Hvis der sker en relativ eller absolut stor stigning eller stort fald, undersøges posten nærmere, og kildeleverandøren kontaktes for at bekræfte udviklingen. Ud over den validering, der allerede er foretaget for kilderne fra leverandørerne, laves der i betalingsbalancen en validering på tværs af kilder. For hver måned valideres data indberettet til udenrigshandel med varer og tællingen udenrigshandel med tjenester på virksomhedsniveau for konsistens på forarbejdning og bygge- og anlægsaktivitet.

Databehandling

Betalingsbalancen opgøres efter det dobbelte bogføringsprincip. Det betyder, at alle transaktioner giver anledning til to posteringer: en på indtægtssiden og en på udgiftssiden. Anvendelsen af dette princip betyder, at betalingsbalancens tre hovedkonti (løbende konto, finansielle konto og kapitalkonto) altid vil være i balance, forstået som at summen af indtægter er lig med summen af udgifter. Det er naturligvis eksklusive unøjagtigheder i den statistiske opgørelse, de såkaldte fejl og udeladelser.

I betalingsbalancens produktionssystem omdannes alle datakilder til betalingsbalancens begreber og metode. For statistikkilden Udenrigshandel med varer (handel baseret på grænsepassageprincippet) foretages der en korrektion for at tage højde for, at transaktioner I betalingsbalancen er baseret på ejerskifteprincippet. Endvidere opgøres værdien af importen i betalingsbalancen som værdien ved grænsen til afsenderlandet med den såkaldte FOB-værdi modsat i statistikken Udenrigshandel med varer, hvor værdien opgøres ved grænsen til Danmark med den såkaldte CIF-værdi. Forskellen mellem den faktisk betalte pris (faktura-værdien) og værdien ved den danske grænse (FOB) anses som fragttjenester og fordeles på hhv. transporttjenester og forsikringstjenester for både import og eksport. I overgangen fra grænsepassageprincip til ejerskifteprincip, bruges især information om transaktionsart, der indsamles i tællingen for udenrigshandel med varer. Denne information fortæller, om der i grænsepassagen har været et ejerskifte. Eksempler på grænsepassage uden ejerskifte kan være når varer krydser grænsen med henblik på forarbejdning. Her vil ejerskabet af de forarbejdede varer forblive hos ejeren af varerne, mens de forarbejdes i et andet land. Et andet eksempel er varer, som sendes retur, hvor både den returnerede vare og den oprindelige afsendte/modtagne vare ikke inkluderes i ejerskifteprincippet.

Derudover korrigeres der for varehandel, som indgår i bygge- og anlægsaktiviteter med udenlandsk modpart, da værdien af varer, der indgår i bygge- og anlægsprojekter anses som en del af bygge- og anlægstjenesten i betalingsbalancen. Evt. værdiforringelser og prisjusteringer på varer, som allerede har krydset grænsen, korrigeres også i betalingsbalancen. Ud over statistikken for udenrigshandel med varer, indgår varehandel med ikke-residenter, som ikke krydser den danske grænse, også i betalingsbalancens varebegreb. Det drejer sig bl.a. om varer, som er købt eller solgt i forbindelse med forarbejdning i udlandet, om varer der købes og sælges i udlandet uden at krydse den danske grænse (merchanting) og om fartøjers køb af proviantering og brændstof i udlandet (fx skibes køb af brændstof i en udenlandsk havn). Overgangen fra Udenrigshandel med varer til betalingsbalancens varebegreb er foretaget på såkaldt makroniveau for statistikårene 2005 til 2021, men fra 2022 er der indført en metodeændring, således at overgangen nu foretages på mikroniveau, hvilket vil sige, at korrektioner foretages på virksomheds- og varekodeniveau. Det betyder at man nu kan opgøre den detaljerede varehandel efter både et ejerskifte- og et grænsepassageprincip. For behandlingen af returvarer er der også indført et metodeskifte, således at der nu modregnes for returvarer i de foregående perioder og ikke kun i den indeværende periode.

Statistikkilden Udenrigshandel med tjenester indgår direkte i betalingsbalancens opgørelse af tjenester uden yderligere korrektioner. Til beregningen af lønindkomst er den primære kilde en intern leverance om danske residenters løn fra udlandet og udenlandske residenters løn fra Danmark. Informationen om udenlandske residenters løn fra Danmark kommer fra E-indkomst registeret. Danske residenters løn fra udlandet er baseret på skatteoplysninger. Disse data suppleres med oplysninger om løn til ansatte på ambassader og internationale organisationer i Danmark og i udlandet. I beregningen af formueindkomst korrigeres data modtaget fra Danmarks Nationalbank for den del af rentebetalingerne, der anses som tjenestebidrag (den såkaldte FISIM-beregning). Der suppleres med en beregnet formueindkomst fra den tekniske formue i pension, forsikring og investeringsforeninger (Den tekniske formue kan fx være de akkumulerede præmie betalinger man har indbetalt til et forsikringsselskab). Anden indkomst udgøres navnlig af produkt- og importskatter og af subsidier, som i praksis alle vedrører beløb, der afregnes i medfør til EU’s fælles landbrugspolitik. Til denne gruppe hører også leje af naturgivne ressourcer som fx leje af ret til fiskeri. I beregningen af løbende overførsler er leverancen om offentlig forvaltning og service data den primære kilde, og denne kilde dækker bl.a. Danmarks bidrag til EU, Grønland og Færøerne samt andre internationale institutioner, men også overførsler til Danmark, såsom EU-subsidier til landbrug. Som supplement til denne kilde indgår virksomhedernes betalte præmier, bidrag og erstatninger og udbetalinger til forsikring og pension indberettet til tællingen Udenrigshandel med tjenester samt den formueindkomst, der blev beregnet af den tekniske formue i pension og forsikring, der anses som betalte præmier og bidrag.

I tællingen Udenrigshandel med tjenester indgår også virksomheders overførsler til eller fra udlandet uden modydelse, hvilket fx kan dække over privat bistand eller EU-midler. Endvidere kommer der fra kilden om danskeres løn fra udlandet og udlændinges løn fra Danmark information om betalinger til pensioner og lign. samt indkomstskat.

Der beregnes en skat på udbyttebetalinger for udlændinge på baggrund af oplysninger om udbyttebetalinger fra Danmarks Nationalbank, og denne skat nedskrives med oplysninger om refusion af udbytteskat fra offentlig forvaltning og service. Oplysninger om privates overførsler til udlandet og udlændinges overførsler til private i Danmark er beregnes ved at fremskrive det senest kendte estimat for denne aktivitet med et indeks for prisudviklingen. Kapitalkontoen består dels af oplysninger fra tællingen Udenrigshandel med tjenester om virksomhedernes køb og salg af ikke-producerede ikke-finansielle aktiver (såsom varemærker og fodboldspillerlicenser) og dels af oplysninger fra offentlig forvaltning og service om investeringstilskud mv.

Når betalingsbalancen offentliggøres, bliver de beregnede data arkiveret på det mest detaljerede niveau. Grupperinger for poster og lande beregnes på baggrund af såkaldte mastere, der angiver sammenhængen mellem de detaljerede poster/lande og de relevante grupperinger for en given periode.

Korrektion

Den løbende kontos hovedposter (varer, tjenester, indkomst og løbende overførsler) korrigeres for normale sæsonudsving.