Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Overgangen til nye kilder og metoder, som er sket fra og med opgørelsen for januar 2005, har uundgåeligt været forbundet med indkøringsproblemer. Disse har medført, at opgørelsen i et par år har været behæftet med større usikkerhed end normalt. Usikkerheden har i særlig grad været knyttet til tjenesteposten, idet det er her, de største ændringer er sket. Se i øvrigt: statistikdokumentationen for Udenrigshandel med tjenester. Der foreligger ingen måling af usikkerheden. I september 2014 overgik betalingsbalancen til nye internationale retningslinjer (BPM6). I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer blev oplysningerne på tjenesteskemaet udvidet med bl.a. salg af varer i udlandet efter forarbejdning i udlandet. Dette åbnede muligheden for en mere direkte sammenligning med oplysninger indberettet til andre statistikker. På den baggrund har Danmarks Statistik i oktober 2015 gennemført en systematisk kortlægning af udvalgte større virksomheders aktiviteter i udlandet. Gennemgangen har afdækket et behov for at revidere betalingsbalancen. Der blev derfor gennemført en revision af perioden 2005-2014 i oktober 2016. Størstedelen af indtægterne og udgifterne på betalingsbalancens løbende poster kommer fra statistikkerne om Udenrigshandel med varer og Udenrigshandel med tjenester (samt de supplerende oplysninger fra tællingen Udenrigshandel med tjenester), oplysningerne fra Danmarks Nationalbank om formueindkomst og oplysningerne om overførsler til og fra udlandet fra offentlig forvaltning og services. De vigtigste kilder til betalingsbalancen, er baseret på månedlige data, hvorfor pludselige ændringer i aktiviteten, bl.a. som følge af Covid-19 situationen i foråret 2020, vil blive fanget i disse kilder. For nogle udvalgte kilder, er der i foretaget særlige justeringer i handlen med luftransport og rejser, for at fange det forventede fald som følge af Covid-19 situationen.

Stikprøveusikkerhed

Betalingsbalancen arver de stikprøveusikkerheder der er i de kilder, som indgår i statistikken. Se evt. mere om stikprøve usikkerhed i statistikdokumentationen for Udenrigshandel med tjenester og Udenrigshandel med varer, som er de største forventede bidragsydere til stikprøveusikkerhed for betalingsbalancen.

Anden usikkerhed

Betalingsbalancen opgøres efter det dobbelte bogholderis princip. Enhver transaktion giver anledning til to posteringer, én på indtægtssiden og én på udgiftssiden. Anvendelsen af dette princip medfører, at betalingsbalancen, dvs. alle tre hovedkonti (løbende konto, finansielle konto og kapitalkontoen) under ét, altid vil balancere i den forstand, at summen af indtægter er lig summen af udgifter, når der ses bort fra unøjagtigheder i den statistiske opgørelse, de såkaldte fejl og udeladelser. Idet betalingsbalancen baseres på andre statistikker, vil de usikkerheder, herunder stikprøveusikkerhed, som disse statistikker er forbundet med, også gøre sig gældende for betalingsbalancen. Derudover er der for nogle mindre kilder utilstrækkelig dækning som følge af manglende kilder, hvilket især gælder for personlige overførsler til og fra udlandet.

For statistikken Udenrigshandel med tjenester opdateres grundlaget for populationen hvert femte år, hvilket betyder, at der især ved udgangen af den femårige periode er en øget usikkerhed som følge af om populationen er præcist defineret. Fra og med tællingsåret 2019, er metoden til at opdatere populationen for udenrigshandel med tjenester ændres til en rullende årlige opdatering, hvilket forventes at øge præcisionen af populationen.

Arbejdet med de største danske virksomheder, og deres rolle i de globale værdikæder, giver ofte anledning til større revisioner for danske virksomheders produktion i udlandet. Arbejdet med at kortlægge disse selskabers struktur og produktions setup er en tidskrævende og vanskelig opgave, som ofte strækker sig over flere måneder.

De korrektioner der laves til statistikken udenrigshandel med varer, er ofte baseret på indsamlede data, som har en anden afgrænsning end de øvrige oplysninger der indsamles i tællingen. Det betyder at kvaliteten af disse data ofte er lavere. Der foretages en kvalitetssikring for at sikre imod manglende handel og korrekt klassificering.

Opgørelsen af den geografiske modpart for formueindkomsten for porteføljebetalinger fra Danmark til udlandet (udgifter) har indtil 3. kvartal 2019 været fordelt på baggrund af hvor betalingerne bliver sendt hen. Ofte bliver betalingerne sendt til det sted, hvor evt. værdipapirer ligger i depot, og det afspejler ikke nødvendigvis geografien på ejeren af værdipapiret. Fra og med 3. kvartal 2019 er udgifterne for formueindkomst af porteføljeinvesteringer ikke landefordelt i statistikbanken, da disse informationer ikke er tilgængelige i kildes for opgørelsen af porteføljebetalinger til udlandet. Der arbejdes internationalt på en løsning til at fordele porteføljebetalinger på geografi. Det anbefales, at man ikke at beregner en nettoindtægt på landeniveau for de løbende poster, formueindkomst og porteføljeinvesteringer.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

I forhold til betalingsbalancen i andre lande, der er sammenlignelige mht. størrelse og udvikling, anses den danske betalingsbalance som værende af god kvalitet. EU vurderer i sin årlige kvalitetsvurdering, at kvaliteten af statistikken lever op til EU-kravene.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Efter første offentliggørelse af betalingsbalancen bliver denne løbende korrigeret, efterhånden som supplerende eller korrigeret statistisk materiale fremkommer. For formueindkomst fra direkte investeringer erstattes de foreløbige skøn først af indberettede data op til 22 måneder efter referenceperiodens afslutning og er dermed forbundet med større usikkerhed end de øvrige data. Data offentligøres i september år efter referenceperiodens afslutning. Det er fast praksis, at der i begyndelse af juni foretages fastlåsning af månederne i det foregående år. Samtidig revideres månederne i året før dette og låses atter. Det sidstnævnte år revideres internt i juni mht. at kunne indgå i endelige beregninger af nationalregnskabet. Dette år bliver således endeligt i betalingsbalancen den følgende juni.

Historisk set har der været særligt store revisioner i udenrigshandel med tjenester, som følge af opdatering af populationsgrundlaget i 2009, 2014 og 2019. Fra tællingsåret 2019 påbegyndes en overgang fra en femårig til en årlig opdatering. Det forventes at den nye metode fremover vil begrænse de revisioner, der kommer fra usikkerheden om populationen.

Ved offentliggørelsen d. 8. februar 2021, blev fordelingen af varetype på betalingsbalancens varepost ekstrasordinært justeret for perioden 2010 til 2019. Dette har ikke medført ændringer i den samlede import og eksport af varer, men blot fordelingen på varetyper.