Relevans
Kontaktinfo
Udenrigsøkonomi, Økonomisk StatistikMaria José Alvarez Pelaez
30 66 03 21
Hent som PDF
Offentliggørelsen af betalingsbalancen, særligt den månedlige opgørelse, er ofte forbundet med stor interesse fra offentligheden. Statistikken bruges særligt af ministerier, politikere og økonomiske interessenter. Betalingsbalancen bruges desuden i opstillingen af nationalregnskabet.
Brugerbehov
Betalingsbalancestatistikken indgår traditionelt som en af de vigtigste baggrundsoplysninger i tilrettelæggelsen af landets økonomiske politik. Vigtige brugere er således de økonomiske ministeriers departementer. Statistikken bruges endvidere i opstillingen af nationalregnskabet. Statistikken udgør Danmarks bidrag til opgørelsen af EU's betalingsbalance. Særligt betalingsbalancens opgørelse af handel med varer og tjenester er interessant for konjunkturudviklingen, da statistikkerne for udenrigshandel med varer og udenrigshandel med tjenester ikke kan uden videre kan ligges sammen, da de ikke bruger samme metodiske grundlag (grænsepassage kontra ejerskifte).
Brugertilfredshed
Brugerne høres løbende og i forbindelse med Brugerudvalg for økonomisk statistik. Der har været ønske om højere geografisk detaljeringsgrad på månedlige offentliggørelser af betalingsbalancen.
Fuldstændighed af data
I den danske betalingsbalance offentliggøres der data stort set svarende til kravene til indberetning til Eurostat. I nogle få tilfælde offentliggøres der flere serier, og i andre få tilfælde, hvor usikkerheden anses for stor til at åbne for selvstændig offentliggørelse, aggregeres der henover indberettede serier.