Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Præcisionen i beregningen af produktivitetsudviklingen er mere relevant i nogle brancher end andre. I brancherne Industri, handel og transport og Erhvervsservice, kan produktivitetsberegningerne bruges til produktivitetsanalyser, mens for brancherne Bolig og Offentlig administration, undervisning og sundhed er produktivitetsberegningerne ikke egnet til produktivitetsanalyser.

I dokumentationsnotatet En kvalitetsvurdering af timeproduktivitet på brancheniveau gives en vurdering af, hvor velegnet den enkelte branches produktivitetsudvikling er i produktivitetsanalyser. For andre brancher fx Landbrug, skovbrug og fiskeri, Råstofindvinding og Finansiering og forsikring bør produktivitetsberegningerne ikke stå alene i produktivitetsanalyser. I dokumentationsnotatet beskrives grundlaget for beregningerne af arbejdsproduktivitet og behovet for særlige forholdsregler ved brug i produktivitetsanalyser vurderes. Udgangspunktet er branchegrupperingen på 10a3-niveau (13 brancher), og en liste over NBR117-undergrupperingen for hver branche er også inkluderet.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Usikkerheden på udviklingen i arbejdsproduktiviteten afhænger af usikkerheden på de anvendte tal fra nationalregnskabet. Se Statistikdokumentation for "Nationalregnskab". Usikkerheden på årsagerne til udviklingen i arbejdsproduktiviteten(it-kapital, anden kapital, uddannelsesniveau og totalfaktorproduktivitet) afhænger også af usikkerheden af de anvendte tal fra nationalregnskabet samt usikkerheden af tal fra RAS (Registerbaseret ArbejdsstyrkeStatistik). Derudover påvirkes usikkerheden på årsagerne til udviklingen i arbejdsproduktiviteten af de modelantagelser der laves for at kunne beregne årsagerne. Der opstilles en produktionsfunktion:

Y = F(A,K,L,X) = A * F(K,L,X) ,

Dvs. produktionen, Y, er den samlede produktion og en funktion, F, af K, samlet realkapital, samlet arbejdskraft, L, og forbrug i produktionen, X. A er en parameter for effektivitet - også benævnt en totalfaktorproduktivitets-faktor. Antagelserne bag ovenstående formel er for det første konstant skalaafkast, hvormed F er homogen af 1. grad i produktionsfaktorerne og produktivitetsvæksten er Hicks neutral. Det betyder, at den maksimale samlede produktion kan øges ved et givet niveau af produktionsfaktorer, uden at forholdet mellem produktionsfaktorerne ændres. Dernæst antages fuldkommen konkurrence og profitmaksimering, hvilket har den implikation, at produktionsfaktorerne aflønnes med værdien af deres marginalprodukt. Denne egenskab medfører således, at omkostningstunge maskiner og højere aflønnet arbejdskraft vil blive anset for at være relativt mere produktive. Produktionsfaktorerne antages også at være fuldt ud mobile, således at eksempelvis en ansat problemfrit kan skifte stilling til et andet erhverv, hvis efterspørgslen er til stede.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

I dokumentationsnotatet En kvalitetsvurdering af timeproduktivitet på brancheniveau gives en vurdering af, hvor velegnet den enkelte branches produktivitetsudvikling er i produktivitetsanalyser. Ideen til kvalitetsvurderingen kommer fra Produktivitetskommissionens Analyserapport 1, s.14, hvori kvaliteten af Danmarks Statistiks produktivitetstal bedømmes på brancher.

Typiske årsager til kvalitetsproblemer ved produktivitetsberegninger:

• Deflateringen af branchens BVT er input-baseret og/eller korrigerer ikke fuldstændig for kvalitets- og mængdeændringer. (Fx den offentlige sektor og bygge og anlæg).
• Branchen er kapitalintensiv. (Fx boliger).
• Den tidsperiode, man ser på, er for kort. (Fx landbrug mv. da denne er meget vejrafhængig).
• Afgrænsningen af arbejdstimer svarer ikke til afgrænsningen af BVT.

Grundlaget for beregningen af produktivitetsudviklingen er nationalregnskabet. I forbindelse med opstillingen af nationalregnskabet efter retningslinjerne i det nye European System of National and Regional Accounts (ESA2010) er det danske nationalregnskab blevet hovedrevideret, hvilket indebærer at samtlige niveauer er blevet gennemgået og vurderet bl.a. af hensyn til BNI-opgørelserne, som danner grundlag for en betydelig del af Danmarks bidrag til EU.

En vurdering af pålideligheden af nationalregnskabstallene søges løbende opretholdt ved at foretage afstemningen af nationalregnskabet på et meget detaljeret niveau, ligesom den centrale variabel BNP søges opgjort fra såvel produktions- anvendelses- som indkomstsiden.

Kvaliteten af resultaterne for årsagerne til udviklingen i arbejdsproduktiviteten (it-kapital, anden kapital, uddannelsesniveau og totalfaktorproduktivitet) afhænger også af kvaliteten af de anvendte tal fra nationalregnskabet samt RAS (Registerbaseret ArbejdsstyrkeStatistik). Derudover påvirkes kvaliteten af årsagerne til udviklingen i arbejdsproduktiviteten af de modelantagelser der laves for at kunne beregne årsagerne.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Produktivitetstal bygger på nationalregnskabets årlige tal. Første foreløbige version af Arbejdsproduktiviteten (AP) for år t offentliggøres ultimo marts i år t+1. Den endelige version af AP for år t offentliggøres ultimo juni i år t+3. Første foreløbige version af Produktivitetsudviklingen (årsagerne til AP) for år t offentliggøres senest i december i år t+1. Den endelige version af Produktivitetsudviklingen (årsagerne til AP) for år t offentliggøres senest i december i år t+3.