Indhold

Indholdsbeskrivelse

Arbejdsproduktivitet (AP) beregnes som den værdi, der skabes pr. arbejdstime, formelt benævnes det real bruttoværditilvækst (BVT) i kædede 2020-priser pr. arbejdstime. Bruttoværditilvæksten er lig værdien af produktionen minus værdien af de råstoffer, der anvendes i produktionsprocessen. Alle beregningerne er baseret på tal for den markedsmæssige (private) økonomi i nationalregnskabet. I statistikken Produktivitetsudviklingen forklares ændringen i arbejdsproduktiviteten ved hjælp af bidrag fra fire komponenter:

• It-kapitalintensitet (It-kapital pr. arbejdstime)
• Anden kapitalintensitet
• Uddannelsesniveau
• Totalfaktorproduktivitet (TFP)

TFP residualberegnes som AP divideret med summen af de tre øverste komponenter (It-kapitalintensitet, Anden kapitalintensitet og Uddannelsesniveau). TFP indeholder bl.a. produktivitetsstigninger som følge af bedre organisation og arbejdstilrettelæggelse. Desuden indeholder TFP teknologiske fremskridt, som ikke kan knyttes til produktionsfaktorerne.

De produktivitetstal, som præsenteres i Statistikbanken følger, med små ændringer, metoden i temapublikationen Produktivitetsudviklingen i Danmark 1966-2003. Metoden i temapublikationen gør det muligt at redegøre for årsagerne til udviklingen i arbejdsproduktiviteten, og der kan opstilles et såkaldt vækstregnskab. De primære kilder til beregningsmetoden er nævnt i ovenstående temapublikation. Det drejer sig især om Jorgenson m.fl. (2002), "Growth of U.S. Industries and Investments in Information Technology and Higher Education", samt OECDs (2001) produktivitetsmanual "Measuring productivity. Measurement of aggregate and industry-level productivity growth".

I november 2010 blev statistikken suppleret med en opgørelse efter den såkaldte KLEMS-metode. Produktivitetsmålet for KLEMS-metoden er markedsmæssig kædet produktionsværdi pr. arbejdstime. En af fordelene ved KLEMS-metoden er, at den kortlægger samspillet mellem produktionsfaktorerne K, L, E, M og S (kapital, arbejdskraft og forbrug i produktionen af energi, materialer og tjenester) på en mere fyldig måde end det traditionelle produktivitetsmål, som kun kortlægger bidragene fra K og L. Efter udgivelsen af tal for 2017 er produktionen af KLEMS-statistikken indtil videre sat i bero. Den vil fremover udkomme uregelmæssigt cirka hvert 5. år.

Grupperinger og klassifikationer

Dansk Branchekode 2007 (DB07), der er en dansk udgave af de internationale nomenklaturer EU's NACE, Rev. 2 og FN's ISIC, Rev. 4, indeholder en række standardgrupperinger: 127-, 36-, 19,- og 10-grupperingen.

Produktivitetsstatistikkerne beregnes ud fra nationalregnskabstal og anvender derfor nationalregnskabets 117-branchegruppering -som med få afvigelser - svarer til 127-standardgrupperingen. Nationalregnskabets 117 brancher kan aggregeres til de øvrige standardgrupperinger. Produktivitetstal kan således sammenlignes og anvendes i forbindelse med andre statistikker, der anvender DB07-standardgrupperingerne.

Til produktivitetsberegningerne giver det mening at indføre tre ekstra aggregater af 117-branchegrupperingen:

• Markedsmæssig (privat) del af økonomien = Hele økonomien eksklusive sektorerne: offentlig forvaltning og service (S.13) og NPISH (S.15)
• Byerhverv = Markedsmæssig del af økonomien fraregnet landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, boliger og udlejning af erhvervsejendomme
• Tjenesteydende erhverv = Byerhverv eksklusive industri, forsyningsvirksomhed og bygge og anlæg

Sektordækning

Alle brancher i henhold til Dansk Branchekode 2007 (DB07).

Begreber og definitioner

Arbejdsproduktivitet (BVT pr. time): Beregnes som den reale bruttoværditilvækst (BVT) i kædede 2010-priser pr. arbejdstime. Alle beregningerne er baseret på tal for den markedsmæssige økonomi, dvs. hele økonomien eksklusive sektorerne "Offentlig forvaltning og service" (S.13) og NPISH (S.15). NPISH er en forkortelse for Non Profit Institutions Serving Households.

It-kapital: består af:

• IT-udstyr
• Telekommunikationsudstyr
• Computer software

Anden kapital: udgøres af:

• Boliger
• Andre bygninger
• Anlæg
• Transportmidler
• Maskiner og inventar ekskl. It-kapital (se definition ovenfor)
• Militære våbensystemer
• Stambesætninger mv.
• Forskning og udvikling
• Olie, gas, mineral efterforskning
• Originalværker indenfor kunst og underholdning mv.

Arbejdskraftkvalitet: Et indeks for arbejdskraftkvalitet er forholdet mellem et indeks for arbejdskraftydelser (kvalitetskorrigeret, dvs. kvalitets- og mængdeændringer i antallet af arbejdstimer indeholdt i samme indeks) og et indeks for det simple antal arbejdstimer (dvs. mængdeændringen i antallet af arbejdstimer). Arbejdskraftkvalitet er som sådant et udtryk for ændringer i selve kvaliteten af arbejdstimerne, hvilket også benævnes en sammensætningseffekt. Da indekset for arbejdskraftkvalitet i denne statistik kun tager højde for uddannelse benævnes det fremover uddannelsesniveau. Det kvalitetskorrigerede indeks bygger på arbejdstimer fordelt på fem uddannelsesgrupper:

• Grundskoleuddannelse
• Erhvervsfaglig uddannelse
• Kort videregående uddannelse
• Mellemlang videregående uddannelse
• Lang videregående uddannelse

Output-produktivitet (produktionsværdi pr. time): Defineres her som den kædede værdi af output divideret med antallet af arbejdstimer. Output er her defineret som produktionsværdi minus andre produktionsskatter, netto. Alle beregningerne er baseret på tal for den markedsmæssige økonomi, dvs. hele økonomien eksklusive sektorerne "Offentlig forvaltning og service" (S.13) og NPISH (S.15).

Enheder

Enheden i nationalregnskabets brancher er principielt den lokale faglige enhed, arbejdsstedet, som er den mindste enhed, der kan opstilles en produktionskonto for. Denne enhed kaldes den funktionelle enhed og den adskiller sig fra den institutionelle enhed, der normalt udgøres af firmaet, som er den økonomiske og beslutningsmæssige enhed. Mens funktionelle enheder klassificeres i brancher, klassificeres institutionelle enheder i nationalregnskabet alene efter institutionel sektor.

Population

Alle enheder der udøver dansk økonomisk aktivitet.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

1966-2023 for Arbejdsproduktiviteten (slutåret fremgår af navnet på publikationen). 1966-2023 for Produktivitetsudviklingen (slutåret fremgår af navnet på publikationen).

Basisperiode

Bruttoværditilvækst (BVT) opgøres som kædevolumenindeks med 2020 som referenceår (kædede værdier), idet man på denne måde søger at isolere den mængdemæssige del af de monetære værdier.

Måleenhed

Procent og indeks.

Referencetid

2023

Hyppighed

Årligt.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik §6 samt §§ 8 - 12.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 549/2013 af 21.maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ESA2010) (EUT L 174 26.06.2013, s. 1).

Kommissionens beslutning af 17. december 2002 om yderligere præcisering af Bilag A til Rådets forordning (EF) Nr. 2223/96 for så vidt angår principperne for måling af priser og mængder i nationalregnskabet.

Indberetningsbyrde

Den direkte respondentbyrde er nul, idet alle oplysninger indsamles til andre formål.

Øvrige oplysninger

Flere oplysninger kan findes på statistikkens emneside eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.