Produktivitet
Hvordan går det med produktivitetsudviklingen i den danske økonomi? I hvilke brancher er der vækst, stagnation eller tilbagegang i arbejdsproduktiviteten? Og er det it-kapital, anden kapital, uddannelsesniveauet eller totalfaktorproduktiviteten, der bidrager til udviklingen? Beregningen af arbejdsproduktiviteten er baseret på nationalregnskabet.
Hvad betyder...?
Et mål for, hvor effektivt arbejdskraften bruges til at skabe varer og tjenester. Beregnes som bruttoværditilvækst (BVT) i kædede værdier pr. arbejdstime.
Bruttonationalproduktet i basispriser. BVT opgøres for det enkelte erhverv som produktionen i basispriser minus forbrug i produktionen i køberpriser og er således også lig med summen af andre produktionsskatter, netto, aflønning af ansatte og overskud af produktionen og blandet indkomst. For samfundet som helhed kan bruttoværditilvæksten også opgøres som bruttonationalproduktet i markedspriser minus produktskatter, netto.
Løbende priser renset for inflation. Faste priser anvendes til at belyse en mængdemæssig udvikling. Beregning i faste priser er nødvendig, når man vil foretage sammenligninger over tid, hvor effekten af prisudviklingen ønskes elimineret. Faste priser beregnes med de priser, der var gældende i det foregående år, og disse danner grundlag for beregning af kædede værdier. Som supplement beregnes endvidere faste priser med fast basisår (fx år 2000).
Seneste nyhed om Produktivitet
Udvalgt statistik om Produktivitet
Årlig vækst i arbejdsproduktivitet i byerhvervene
Kilderne til beregning af arbejdsproduktiviteten (AP) er nationalregnskabets sektorfordelte tal for bruttoværditilvækst og arbejdstimer (baseret på Arbejdstidsregnskabet).
Kilderne til beregning af produktivitetsudviklingen (årsagerne til udviklingen i AP) er primært ovenstående, fast realkapital og den såkaldte Registerbaseret ArbejdsstyrkeStatistik (RAS). Fra og med år 2014 erstattes sidstnævnte med RAS-tal der er konsistente med Arbejdstidsregnskabet, hvilket sikrer en bedre kvalitet . Til output-produktiviteten (KLEMS-metoden) anvendes desuden data fra input-output tabellerne til at opdele forbrug i produktion i energi, materialer og tjenester.
Årlig vækst i arbejdsproduktivitet i udvalgte brancher
Kilderne til beregning af arbejdsproduktiviteten (AP) er nationalregnskabets sektorfordelte tal for bruttoværditilvækst og arbejdstimer (baseret på Arbejdstidsregnskabet).
Kilderne til beregning af produktivitetsudviklingen (årsagerne til udviklingen i AP) er primært ovenstående, fast realkapital og den såkaldte Registerbaseret ArbejdsstyrkeStatistik (RAS). Fra og med år 2014 erstattes sidstnævnte med RAS-tal der er konsistente med Arbejdstidsregnskabet, hvilket sikrer en bedre kvalitet . Til output-produktiviteten (KLEMS-metoden) anvendes desuden data fra input-output tabellerne til at opdele forbrug i produktion i energi, materialer og tjenester.
Bidrag til arbejdsproduktivitet i byerhvervene
Kilderne til beregning af arbejdsproduktiviteten (AP) er nationalregnskabets sektorfordelte tal for bruttoværditilvækst og arbejdstimer (baseret på Arbejdstidsregnskabet).
Kilderne til beregning af produktivitetsudviklingen (årsagerne til udviklingen i AP) er primært ovenstående, fast realkapital og den såkaldte Registerbaseret ArbejdsstyrkeStatistik (RAS). Fra og med år 2014 erstattes sidstnævnte med RAS-tal der er konsistente med Arbejdstidsregnskabet, hvilket sikrer en bedre kvalitet . Til output-produktiviteten (KLEMS-metoden) anvendes desuden data fra input-output tabellerne til at opdele forbrug i produktion i energi, materialer og tjenester.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Formålet med statistikken Produktivitetsudviklingen er at undersøge udviklingen i produktionen pr. enhed af de ressourcer, der indgår og årsagen til udvikling i disse. Det enkleste og mest brugte produktivitetsbegreb er arbejdsproduktiviteten, som er det, denne statistik måler udviklingen i. Arbejdsproduktiviteten og årsagerne til ændringer i denne er beregnet tilbage til 1966. Statistikken er blevet hovedrevideret siden seneste offentliggørelse. Ved denne hovedrevision er statistikken revideret tilbage til 1966. Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande. Læs mere på https://www.dst.dk/hr2024
Øvrig dokumentation
Se, hvordan præsteret tid i timer og andre faktorer bliver beregnet i Danmarks nationalregnskab.