Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Priser og forbrug, Økonomisk Statistik.
Martin Sædholm Nielsen
24 49 72 81

mne@dst.dk

Hent som PDF

Huslejeindeks for boliger

Det er ikke muligt at kvantificere usikkerheden i huslejeindeks for boliger, da stikprøven bag ikke er trukket simpelt tilfældigt. Men for de almene lejeboliger er statistikken baseret på populationen af lejeboliger, hvorfor der her ikke er stikprøveusikkerhed. For de private lejeboliger består stikprøven af ca. 110.000 lejeboliger ud af en population på ca. 500.000 lejeboliger, så her er der begrænset stikprøveusikkerhed. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger, så her er der stikprøveusikkerhed.

Samlet præcision

For det samlede landsindeks vurderes usikkerheden at være begrænset. Desto mere detaljeret indekset vises stiger usikkerheden.

Stikprøveusikkerhed

Det er ikke muligt at kvantificere usikkerheden i huslejeindeks for boliger, da stikprøven bag ikke er trukket simpelt tilfældigt. Men for de almene lejeboliger er statistikken baseret på populationen af lejeboliger, hvorfor der her ikke er stikprøveusikkerhed. For de private lejeboliger består stikprøven af ca. 110.000 lejeboliger ud af en population på ca. 500.000 lejeboliger, så her er der begrænset stikprøveusikkerhed. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger, så her er der stikprøveusikkerhed.

Sammensætningen af stikprøven sammenholdes med sammensætningen af populationen én gang om året med fokus på bl.a. geografi, boligtype og udlejningsforhold (privat, almen osv.).

Anden usikkerhed

Stikprøven bag huslejeindekset for boliger holdes løbende op mod BBR. I det omfang at registreringer i BBR er fejlagtige, vil det kunne give dækningsfejl. Forbedringer af det enkelte lejemål håndteres efter faste regler for såkaldt kvalitetskorrektion. Disse regler er baseret på skøn og kan give målefejl i forhold til den virkelige "rene" huslejeudvikling, hvor forbedringers betydning for huslejen er trukket ud af de beregnede huslejeudviklinger.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger, men samlet vurderes usikkerheden at være begrænset.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der foreligger kun endelige tal.