Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Udgivelse af statistikken omfatter alle 98 kommuner fra 2017. For 2015 og 2016 er der kun data for 78 kommuner. Statistikken bygger på administrative registerdata og dækker alle børn indmeldt i institutionslignende puljeordninger og kommunale og selvejende daginstitutioner og den kommunale dagpleje. Det vurderes usandsynligt, at et større antal børn eller personale ikke registreres i systemet, da registrering vedrørende forældrebetaling anvendes som del af den kommunale administration. Den samlede præcision kan dog være påvirket af, at børn og personale i de administrative systemer registreres forkert. For bl.a. at kompensere for disse fejl har Danmarks Statistik sendt de opgjorte tal for børn og personale til validering i kommunerne. Alle kommuner har bistået i valideringen og godkendt de offentliggjorte tal for 2023. Statistikken dækker ikke børn og ansatte med pædagogiske opgaver i privatinstitutioner på daginstitutionsområdet. Det gælder for følgende statistikbanktabeller BOERN1, BOERN2, og BOERN8. Det er ikke muligt for Danmarks Statistik entydigt at identificere børn, som går i specialgrupper efter Serviceloven §32 i en daginstitution efter dagtilbudsloven. Disse børn bør ikke indgå i statistikken, samt det personale som er visiteret til børnene, men Danmarks Statistik har ingen metode til at identificere personale og børn. Nogle fanges i valideringsdialogen, men det forventes at en restgruppe stadigvæk indgår. Danmarks Statistiks vurdering er, at det drejer sig om få. Dette kan dog trække normeringen lidt ned, da der vil være visiteret ekstra personale til børn i specialgrupper efter Serviceloven §32.

Kommunerne angiver selv deres fordelingsnøgler, fx til forholdet imellem personale og børn i aldersgrupperne 0-2 år og 3-5 år i aldersintegrerede daginstitutioner (daginstitutioner med børn i aldersgruppen 0-5 år), og til aldersgrænsen for, hvornår børnene rykker fra vuggestue til børnehave. Det kan påvirke præcisionen ved tværkommunal sammenligning, hvis der er væsentlige forskelle i værdien af fordelingsnøglerne og oprykningsalder. Danmarks Statistik er opmærksom på problemstillingen, og har lavet sammenligning af fordelingsnøgler på tværs af kommunerne samt fulgt op med den enkelte kommune, såfremt nøglerne er afvigende. Forskel på fordelingsnøgler imellem kommunerne kan således påvirke statistikkens præcision, men formentlig kun i mindre grad. Danmarks Statistik modtager fra den enkelte kommune en fordelingsnøgle for det overordnede antal personale til fordeling på hhv. 0-2 og 3-5 års grupperne. Kommunerne forholder sig ikke til fordeling af personale på aldersgrupper i valideringsdialogen, så det antages, at fordelingen på de forskellige personalegrupper følger den kommunale fordelingsnøgle for de 0-2 og 3-5 årige i aldersintegrerede institutioner, som de har oplyst tidligere. Den manglende ekstra validering kan ligeledes påvirke statistikkens præcision i mindre grad. De anvendte kommunale fordelingsnøgler offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af dagtilbudsstatistikken.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Datagrundlaget hviler på, at daginstitutioner og kommuner registrerer deres personale og indmeldte børn korrekt. Registreringsfejl, som fx forkerte angivne CPR numre, kan medføre, at antallet af personale og børn undervurderes, fordi Danmarks Statistik i databehandlingen fjerner dubletter og ikke-gyldige CPR numre eller overvurderes, da personen kan slippe uset gennem et overlapstjek. Det vurderes, at sådanne fejl er tilfældige, og derfor ikke har systematisk effekt på opgørelserne. Registreringsfejl minimeres gennem dialogen med kommunerne.

Som udgangspunkt afrunder Danmarks Statistik i beregningsprogrammerne så langt henne i processen som muligt. Dog kan afrunding føre til usikkerhed på decimalniveau.

Der foretages korrektion for barsel for ansatte med pædagogiske opgaver. Der foretages ikke korrektion for personale på ferie, sygefravær og lignende. Vikarer tæller med i statistikken. I forhold til normeringsopgørelsen forventes sygefravær, ferie og lignende at udligne hinanden, da både børn og ansatte med pædagogiske opgaver har ferie og sygefravær.

Statistikken opgøres inkl. ledere (dog ikke leder for leder) som en del af det pædagogiske personale i opgørelsen af gennemsnitlig antal børn pr. voksen (normeringsopgørelsen). Dette følger anbefalingerne fra rapporten Normeringer i dagtilbud. Model for en årsopgørelse af normeringer i dagtilbud fra 2014. Ud fra anbefalingerne i rapporten er pædagogstuderende og PAU/PGU-elever opgjort med en lavere faktor end almindelige pædagogiske ansatte.

Kommunerne angiver selv deres fordelingsnøgler om forholdet imellem personale og børn i aldersgrupperne 0-2 år og 3-5 år i aldersintegrerede daginstitutioner (forældrebestyrelser med børn i aldersgruppen 0-5 år), og hvilken aldersgrænsen, hvor børnene rykker op fra vuggestue til børnehave. Det kan påvirke præcisionen ved tværkommunal sammenligning, hvis der er væsentlige forskelle i værdien af fordelingsnøglen ift. oprykningsalder. Danmarks Statistik er opmærksom på problemstillingen, og har lavet sammenligning af fordelingsnøglerne på tværs af kommunerne, samt fulgt op med den enkelte kommune dersom nøglerne er afvigende. Forskel på fordelingsnøgler i kommunerne kan således påvirke statistikkens præcision, men formentlig kun i mindre grad. De anvendte kommunale fordelingsnøgler offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af dagtilbudsstatistikken.

Endvidere er normeringsopgørelsen et gennemsnit for en kommune over et helt år, og er derfor ikke udtryk for en normering i en given daginstitution på et givent tidspunkt. Det betyder, at normeringsopgørelsen ikke viser den direkte tid som ansatte i daginstitutioner anvender sammen med børnene – også kendt som “ansigt-til-ansigt” tid. I stedet afspejler statistikken arbejdsgruppens formål med at opgøre en kommunal ressourcetildeling på børnepasningsområdet. Normeringsstatistikken er med andre ord en bruttoopgørelse over normeringer i daginstitutioner.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Alle kommuner indgår i statistikken siden 2017, hvilket er et væsentligt kvalitetsløft i forhold til 2015 og 2016, hvor der kun blev offentliggjort tal for 78 kommuner. Danmarks Statistik har foretaget fejlsøgning og valideret antal børn og personale i dialog med hver enkelt kommune. Kriterierne for, at en kommune kan medtages i statistikken, består af flere trin og er en samlet vurdering, hvor det er Danmarks Statistik, som vurderer, at kvaliteten er tilstrækkelig til publicering. Statistikken er valideret og fejlsøgt for at kunne udgives på kommunalt niveau. Det skal bemærkes, at formålet med normeringsstatistikken (BOERN8) er at vurdere kommuners ressourcetildeling på tværs af kommuner. Kvaliteten af statistikken skal derfor vurderes ud fra, hvorvidt statistikken kan anvendes til tværkommunal sammenligning. Normeringsopgørelsen (BOERN8) er med andre ord en opgørelse, som ser på antal børn per pædagogisk medarbejder i de danske kommuner.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Normalt bliver tallene kun revideret, hvis væsentlige fejl og mangler opdages.