Statistisk behandling

Kilder

Data til statistikken kommer fra flere forskellige kilder, men kan deles op i 3 typer; data om indmeldte børn, data om ansat personale, samt data om daginstitutioner.

Både data om indmeldte børn og daginstitutioner kommer fra de kommunale pladsanvisningssystemer.

Oplysninger om personalet kommer fra en række kilder, som alle sammen knytter sig til udbetaling af løn. Oplysninger om kommunalt personale indberettes via Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som også indberetter data om personale i de selvejende daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger, hvis løn for en given selvejende daginstitution eller institutionslignende puljeordning udbetales af den pågældende kommune. For de selvejende daginstitutioner eller institutionslignende puljeordninger er kilden deres lønleverandør eller daginstitutionerne selv.

For at kunne korrigere for barselsrelateret orlov, anvendes data fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) om udbetaling af ydelser knyttet til barselsorlov. Derudover benyttes også Danmarks Statistiks egne registre over uddannelse: Elevregisteret, Kvalifikationsregistret samt Register over højest fuldførte uddannelse. Desuden benyttes Dagtilbudsregistret som reference ift. data for daginstitutionerne, fx struktur og aldersgruppe.

Indsamlingshyppighed

Data indsamles som udgangspunkt én gang årligt, men Danmarks Statistik modtager løbende månedsdata ift. data for børn og daginstitutioner.

Barselsdata og løndata indsamles årligt.

Indsamlingsmetode

Data om daginstitutioner og indmeldte børn leveres gennem en system-til-system løsning fra kommunernes pladsanvisningssystem. Data om kommunalt personale indberettes via Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. For nogle selvejende daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger aflønnes personalet også af kommunerne, hvilket medfører, at personaledata indgår i levering fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Selvejende daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger, som ikke aflønnes gennem det kommunale system, kan benytte et eksternt lønsystem, der i givet fald leverer de nødvendige lønoplysninger til Danmarks Statistik. Dette efterlader en mindre gruppe af selvejende daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger, som ikke har en lønsystemsleverandør. Disse daginstitutioner indberetter manuelt gennem en skemaindberetningsløsning på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Datavalidering

Når data modtages, valideres de i to trin: 1) grundlæggende datavalidering og 2) valideringsdialog med den enkelte kommune.

Den grundlæggende datavalidering undersøger udsving for antallet af børn fordelt på pasnings- og institutionstype for hver kommune i løbet af et år. Kommuner, der har skiftet systemleverandør siden sidste udgivelse, gives særlig opmærksomhed, da det øger risikoen for fejl ved overførsel. Desuden sammenlignes årets data med tidligere års data, og der foretages sammenligning imellem årsdata og månedsdata for at vurdere, om der er overensstemmelse imellem disse. Ydermere sammenlignes antallet af ansatte med antallet af børn for hver kommune, og antallet af anvisningsenheder med ansatte sammenlignes med anvisningsenhederne i Danmarks Statistiks institutionsregister. Er der mange ansatte i forhold til antallet af børn eller omvendt, undersøges antallet af børn og ansatte på anvisningsenhedsniveau. I sådanne tilfælde er det typisk kommunen, som har registreret børn på den rigtige anvisningsenhed, mens de har registreret de ansatte på et forkert kontonummer. Sidstnævnte vil herefter blive korrigeret efter kontakt til den enkelte kommune, dataleverandør eller opslag i data, inden valideringsrapporterne udsendes til kommunerne. Der er et særligt fokus på, om Danmark Statistisk har modtaget al løndata.

Efter den grundlæggende datavalidering udarbejdes en valideringsopgørelse over børn og personale for hver enkelt kommune, som sendes ud til hver enkelt kommune. Kommunerne udfylder valideringsrapporten med deres egen optælling, hvorefter tallene sammenlignes med Danmarks Statistiks optælling. Ved afvigelser igangsættes en dialog med den pågældende kommune for nærmere afklaring og indsnævring af forskellen. I samarbejde med kommunerne beregnes de endelige tal. Kommunerne har valideret tallene, og er dermed oplyst om dem før udgivelse.

Databehandling

Statistikken medtager kun personale, som helt eller delvist har pædagogiske opgaver i relation til børnene. Dvs. at køkkenpersonale, rent administrativt personale og lignende frasorteres. For personaledata, som leveres af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, medtages som udgangspunkt personale, som er konteret på følgende kontonumre:

• Konto 5.25.10 - Centralt placeret støttepersonale
• Konto 5.25.11 - Dagpleje
• Konto 5.25.13 - Tværgående institution
• Konto 5.25.14 - Vuggestue, børnehave, aldersintegreret institution

For at afklare præcist hvilke ansatte, der skal inkluderes benyttes lønoplysninger koblet til overenskomst for at afgøre stillingskategori. For selvejende daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger, hvor data ikke leveres af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, er processen enklere, men de samme stillingskategorier anvendes.

Efter første validering sker endnu en filtrering for, hvilket personale der indgår. Kun personale ansat i følgende stillinger medtages:

• Pædagogiske ledere
• Pædagoger
• Pædagogiske assistenter
• Pædagogmedhjælpere
• Pædagogstuderende
• Pædagogisk assistent studerende
• Støttepersonale

Vikarer omfatter både løst ansatte vikarer på timeløn og fastansatte vikarer i forbindelse med en tidsbegrænset stilling. Både vikarer og ansatte i pædagogiske flexjob opgøres som pædagog eller medhjælper afhængig af deres overenskomstområde. Mellemledere, som ikke er ansat på en lederoverenskomst (fx en souschef eller pædagogisk leder af en “stue”), opgøres som “pædagoger”.

Støttepersonale, der er centralt placeret i kommunerne, dvs. ikke ansat i en specifik daginstitution, fordeles på Daginstitution 0-2 år og Daginstitution 3-5 år på kommunalt niveau efter en fordelingsnøgle, som kommunerne indberetter til Danmarks Statistik i valideringsdialogen. Øvrigt centralt placerede personale, fx PAU-elever, Vikarer eller Ej placerede personale (personale som ikke kan henføres til en given daginstitution), fordeles ligeledes efter fordelingsnøglen. Fordelingsnøglerne, som kommunerne oplyser i valideringsdialogen, fremgår på emnesiden Børnepasning under 'Anden dokumentation'.

Nogle ansatte i de ovenstående stillinger ekskluderes dog. Det gælder:

• Pædagogisk personale, som er ansat til at yde støtte efter Serviceloven
• Centralt placerede ledere (typisk “ledere for ledere”)
• Pædagogisk personale, som alene foretager fagforeningsopgaver, så som fællestillidsrepræsentanter

I opgørelsen vægtes de forskellige stillinger, da der tages højde for, at forskellige personaletyper benytter forskellige andele af deres tid med børnene:

• Pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere indgår i opgørelsen med en vægt på 1
• Pædagogstuderende indgår i opgørelsen med en vægt på 0,43
• Pædagogiske assistentstuderende indgår med en vægt på 0,24

Pædagogstuderende og pædagogiske assistentstuderende indgår med forskellig vægt, da praktik i et dagtilbud udgør en forskellig andel af den registrerede arbejdstid for den pædagogiske assistentuddannelse end for pædagoguddannelsen. Vægtningen følger anbefalingen i rapporten Normeringer i dagtilbud: Model for en årsopgørelse af normeringer i dagtilbud fra 2014.

Dagplejere vil indgå i statistikken, som værende ansat fuldtid på 37 timer, selvom arbejdsugen for dagplejere ofte er længere.

Personale ansat i aldersintegrerede daginstitutioner fordeles på kommunalt niveau som enten Daginstitution 0-2 år og Daginstitution 3-5 personale efter en fordelingsnøgle indberettet af kommunerne. Pædagogisk personale, som er tilknyttet direkte til en vuggestue (daginstitution 0-2 år) eller en børnehave (daginstitution 3-5 år), indgår på kommunalt niveau som enten vuggestue- eller børnehavepersonale.

Der bliver lavet en overlapskontrol, så det ikke er muligt for en person at have overlappende ansættelsesforløb.

Ud fra antagelser og vægte og antallet af dage/måneder ansættelsesforløbet har varet, beregnes personale målt i fuldtidsenheder. Personaledata udvides med uddannelsesstatus ved hjælp af Danmarks Statistiks Elevregister, Kvalifikationsregister og Register over højest fuldførte uddannelse. Uddannelsesstatus er opgjort den 3. oktober i tællingsåret og uddannelseskategorierne indeholder både Studerende og Færdiguddannet.

Børn tælles med i den kommune, hvor de passes, også selvom et barn har en anden bopælskommune. Børn, som er eller fylder 8 år i tællingsåret, indgår ikke i data. Børn kan ikke være indmeldt i dagtilbud og SFO eller lignende på 6+ området på samme tid. Der bliver foretaget et overlapstjek, da det ikke er muligt for et barn at være indmeldt i flere indmeldelsesforløb på samme tid.

Børn kan enten være indmeldt i dagtilbud på fuldtid eller deltid, og indgår i statistikken med forskellig vægt: - Børn, som er indmeldt op til og med 25 timer pr. uge i indgår med 0,5 fuldtidsgrad - Børn, som er indmeldt over 25 og op til 36 timer pr. uge indgår med 0,75 fuldtidsgrad - Børn, som er indmeldt 36 timer pr. uge indgår som fuldtid

Tilsvarende personalet omregnes børnene også til fuldtidsenheder. Således vil et barn på fuldtidspasning indgå med et halvt år, hvis det kun har været tilmeldt pasning i 6 måneder.

Børn, som er indmeldt på aldersintegrerede daginstitutioner opdeles i to grupper: 0-2 og 3-5 år med udgangspunkt i den oprykningsalder, som kommunerne oplyser i valideringsdialogen.

Mange børn, som skal starte i skole, starter i skolens SFO et par måneder før skolestart. Disse førskolebørn indgår i statistikken, hvis kommunerne stadigvæk opkræver børnehavetakst. Hvis kommunerne i stedet for vælger at melde børnene ud af dagtilbud ved start i førskole SFO indgår de ikke i statistikken.

Fra og med tællingsåret 2023 offentliggør Danmarks Statistik normeringstal, som tager højde for følgende tre korrektioner, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner, som trådte i kraft 1. januar 2024: 1. Børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt tre år, sikres en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden, efter de er fyldt tre år. 2. Ledere indgår med en vægt på 85 procent frem for 100 procent. 3. Statslige puljemidler til sociale normeringer trækkes ud af normeringsopgørelsen.

Ad 1) Børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt tre år, sikres en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden, efter de er fyldt tre år. Det betyder, at der for et barn, der i løbet af et kalenderår fx først går i vuggestue og rykkes til børnehave i en alder af 2 år og 10 måneder, dvs. før den 1. i måneden efter barnet er fyldt 3 år, og hvor den 1. i måneden efter barnet er fyldt 3 år ligger inden for samme kalenderår, skal foretages tre fuldtidsomregninger: (I) fuldtidsomregning for perioden i vuggestuen, (II). fuldtidsomregning i perioden fra barnet oprykkes til børnehave ved 2 år og 10 måneder og frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år, og (III) fuldtidsomregning for perioden i børnehave efter den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år.

Fuldtidsomregningen for perioden fra barnets oprykkes til børnehave ved 2 år og 10 måneder og frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år, vægtes dobbelt i opgørelsen af normeringen for børnehave, da barnet i denne periode skal sikres en normering på minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 børn, jf. lovkravet. Børn som oprykkes tidligt i børnehave vægtes dog ikke dobbelt i de børnedata (BOERN2), som offentliggøres sammen med normeringstallene (BOERN8).

Ad 2) Ledere indgår med en vægt på 85 procent frem for 100 procent. Vægtningen af ledere med 85 pct. indgår kun i normeringsberegningen (BOERN8), men ikke i de personaletal (BOERN1), som Danmarks Statistik offentliggør sammen med normeringstallene. Ledere er vægtet med 85 pct. første gang i tællingsåret 2023. I perioden 2015-2022 er ledere ikke vægtet.

Ad 3) Statslige puljemidler til sociale normeringer trækkes ud af normeringsopgørelsen: Pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler opgøres på baggrund af oplysninger om de forventede lønudgifter til hhv. pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, som kommunen indberetter til Børne- og Undervisningsministeriet i den årlige statusredegørelse. De indberettede forventede løn- og pensionsudgifter til pædagogisk personale som følge af statslige sociale puljemidler, omregnes til antal årsværk fordelt på stillingskategori på baggrund af den gennemsnitlige årsløn for en fuldtidsansat for hver af de relevante personalegrupper. Den gennemsnitlige årsløn på landsplan trækkes fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontors (KRL) årsstatistik. Årslønnen opgøres som bruttolønnen inkl. pension og evt. centrale eller lokale tillæg, særydelser samt særlig feriegodtgørelse. Det omregnede antal årsværk for hver af de tre personalegrupper summeres og fordeles mellem vuggestue og børnehave efter fordelingsnøglen til fordeling af decentralt personale. Herefter fratrækkes det i samlede antal personaleenheder for hhv. vuggestue og børnehave. Personale ansat for statslige puljemidler fratrækkes kun i selve normeringsberegningen (BOERN8), men ikke i de personaletal (BOERN1), som offentliggøres sammen med normeringstallene.

Normering beregnes ved at dividere antallet fuldtids- og helårsomregnede børn i kommunen med antallet af fuldtids- og helårsomregnet personale i kommunen. Hvis der ikke er indberettet personale for en daginstitution, så udgår indberettede børn også fra normeringsberegningen for at undgå bias. Manglende personaleindberetning fra daginstitutioner forekommer kun sjældent.

Korrektion

Ikke relevant for denne statistik.