Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Statistikkens væsentligste input er e-indkomstregistret, der baseres på oplysninger som arbejdsgiverne sender ind til Udviklings og forenklingsstyrelsen. Eftersom dette er oplysninger (om fx løn) som medarbejderne bliver beskattet ud fra, er kvaliteten af disse oplysninger høj. Der er dog en nogle usikkerheder forbundet med statistikken, jf. afsnittet om "Kvalitetsvurdering".

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant, da statistikken er baseret på en totaltælling.

Anden usikkerhed

Der er usikkerhed omkring dele af indberetningerne.

Der er således en usikkerhed omkring løntimer og dermed beregningen af fuldtidsbeskæftigede i erhvervsbeskæftigelsen. Denne usikkerhed skyldes bl.a., at der er nogle løntimer som imputeres pga. af manglende eller invalide/usandsynlige indberettede løntimer. I 2023 drejede det sig om ca. 6 pct.

Der også usikkerhed omkring indberetning af produktionsenhedsnummer og dermed placering af beskæftigede på korrekt arbejdssted. Det kan påvirke den geografiske samt branche- og sektormæssige fordeling af data.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

De grunddata, som statistikken er baseret på, må betegnes som værende af høj kvalitet. Statistikken er samtidigt en totaltælling, og dermed er der ikke samme usikkerhed som ved statistikker baseret på stikprøver.

Fra 2008 anvendes de månedlige oplysninger fra Danmarks Statistiks e-indkomstregister som grundlag for lønmodtagerjob. Det betyder, at kvaliteten af informationen om, hvorvidt lønmodtageren arbejder ultimo november, er væsentligt højere end tidligere. På den baggrund vurderes statistikken at have en høj kvalitet. På trods af det, er der dog en række usikkerheder forbundet med statistikken:

Indberetning af løntimer

Der kan være usikkerhed om der i de indberettede timer er taget højde for tillæg og fradrag i forhold til det normale timeantal (fx betalt overarbejde eller ubetalt fravær), og om timerne er korrekt periodiseret.

Der benyttes en fast fuldtidsnorm for alle lønmodtagere, nemlig 37 timer pr. uge (160,33 timer pr. måned). Det svarer til fuldtidsnormen for de fleste fastansatte funktionærer. Der kan dog være grupper, der har en anden fuldtidsnorm. Det kan fx være timelønnede eller nyansatte funktionærer, som har en fuldtidsnorm på under 160,33 timer pr. måned, da disse grupper typisk ikke vil få betaling for fx ferie.

Dette har betydning for niveauerne og fortolkningen af antal fuldtidsbeskæftigede. Imidlertid er det ikke muligt på baggrund af e-indkomstregistret at opdele populationen ud fra forskellige grupper af lønmodtagere med forskellige fuldtidsnormer. En fordel med den faste fuldtidsnorm for alle lønmodtagere er, at det er simpelt at omregne antal fuldtidsbeskæftigede til betalte timer, der giver en indikator på udviklingen i beskæftigelsesvolumen for lønmodtagere. Dette muliggør at brugerne let kan udarbejde alternative opdelinger (med varierende fuldtidsnormer) ud fra deres behov og de grupper de ønsker at sammenligne.

Imputering af løntimer

I tilfælde af at der mangler indberettede løntimer eller at de anses for invalide eller usandsynlige, foretages der imputering af løntimerne. I 2022 drejede det sig løntimerne i ca. 7 pct. af jobbene (her både for job på virksomheder som både er reelt aktive og ikke reelt aktive). De imputerede løntimer kan variere over tid og i forhold til branche og sektor.

Indberetning af arbejdssted

Alle arbejdsgivere skal indberette oplysninger om, hvilket arbejdssted det enkelte job foregår på. Der er imidlertid en række arbejdsgivere hvor indberetninger er mangelfulde/forkerte. Har et firma flere arbejdssteder, mangler der i nogle tilfælde oplysninger om, hvilket af arbejdsstederne, det enkelte job skal optælles på. Er det ikke muligt ved den almindelige fejlretning at indhente oplysninger herom, bliver jobbet maskinelt henført til det mest sandsynlige arbejdssted, hvilket bl.a. sker ved en afvejning af oplysninger om arbejdsstedernes størrelse og afstand fra bopælskommunen. Dette gøres for, at statistikken kan fordeles på geografiske områder og detaljerede brancher.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der forekommer normalt ikke revisioner af de offentliggjorte tal.

Hvis der opdages fejl i de offentliggjorte tal, vil disse imidlertid blive rettet.