Indhold
Kontaktinfo
Arbejde og Indkomst, PersonstatistikPernille Stender
24 92 12 33
Hent som PDF
Erhvervsbeskæftigelsen er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse og lønsum i løbet af året.
Jobbene kan være i form af selvstændige, medarbejdende ægtefæller og beskæftigede lønmodtagere. Statistikken kan fordeles efter område, branche, sektor og arbejdsstedernes størrelse.
Indholdsbeskrivelse
Erhvervsbeskæftigelsen er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse og lønsum i løbet af året.
Arbejdsstederne er defineret ud fra Danmarks Statistiks erhvervsregister på det aktuelle tællingstidspunkt. Antal arbejdssteder ultimo november er opgjort som arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, hvor der er henført job til på dette tidspunkt.
Jobbene kan være i form af selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere.
Data fordeles efter kommuner, brancher, sektor og arbejdsstedernes størrelse.
Statistikken formidles via https://www.statistikbanken.dk.
Grupperinger og klassifikationer
Statistikken følger den danske branchenomenklatur DB07. En fuldstændig beskrivelse af brancherne findes i Dansk Branchekode 2007.
Sektoroplysningen fra 2008 og frem er baseret på ESA2010.
Sektordækning
Statistikken omfatter alle sektorer.
Begreber og definitioner
Arbejdssted: Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af et firma, der er beliggende på en adresse. Erhvervsbeskæftigelsens arbejdssteder afgrænses som de arbejdssteder, hvortil der kan henføres job ultimo november. Der medregnes kun arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet ikke er omfattet af statistikken.
Fuldtidsbeskæftigede: Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere på arbejdsstedet i årets løb. Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere beregnes ved at sætte de betalte timer i forhold til det maksimale antal løntimer i året ved en ugentlig beskæftigelse på 37 timer (1.924 timer).
Job: Job der er på arbejdsstederne ultimo november. Samtlige job indgår uanset om det drejer sig om hovedjob, bijob, tertiære job osv.
Lønsum: Den årlige lønsum defineres på arbejdsstedsniveau som summen af de ansattes A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og samlede bidrag til pensionsordninger. Desuden tillægges ATP-bidrag og værdien af frynsegoder. Refusioner fra kommunen til arbejdsgiveren for dennes udbetaling af barsels- og sygedagpenge fratrækkes.
Enheder
Den statistiske enhed er arbejdssteder. Arbejdsstederne er defineret ud fra Danmarks Statistiks erhvervsregister på det aktuelle tællingstidspunkt. Antal arbejdssteder ultimo november er i statistikken opgjort som arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, hvortil der på dette tidspunkt er henført job.
Population
Erhvervsbeskæftigelsens population afgrænses som de arbejdssteder, hvortil der kan henføres job ultimo november. Der medregnes kun arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet ikke er omfattet af statistikken.
Geografisk dækning
Danmark samt enkelte registertekniske enheder i gruppen "Uden for Danmark" (hovedsageligt sømænd på langfart).
Tidsperiode
Statistikken er udarbejdet siden 1990, men med databrud undervejs i tidsserien, jf. afsnittet "Sammenlignelighed over tid". Med den nuværende metode dækker statistikken perioden 2008 og frem.
Basisperiode
Ikke relevant for denne statistik.
Måleenhed
Arbejdssteder.
Referencetid
01-01-2023 - 31-12-2023
Hyppighed
Statistikken offentliggøres årligt.
Indsamlingshjemmel og EU regulering
§6 i Lov om Danmarks Statistik. Statistikkens væsentligste input er oplysninger fra eIndkomst, som indsamles af SKAT og videregives til Danmarks Statistik.
Indberetningsbyrde
Der er ingen indberetningsbyrde forbundet med statistikken.
Øvrige oplysninger
Erhvervsbeskæftigelsen har en emneside.