Gå til sidens indhold

Stabil ressourceproduktivitet

Materialestrømsregnskab 2017

Ressourceproduktiviteten har været stabil og ligget mellem 14.000 og 15.000 kr. pr. ton siden 2013. Ressourceproduktiviteten udtrykker, hvor meget værdi (opgjort som BNP) der skabes pr. ton materialer, vi bruger. I perioden fra 1993 til 2017 er ressourceproduktiviteten steget med 35 pct. fra 10.800 kr. pr. ton til 14.500 kr. pr. ton med maksimum i 2010 (15.500 kr. pr. ton). Udsvingene kan især forklares ved aktiviteter inden for bygge og anlæg. De år, hvor ressourceproduktiviteten falder, er sammenfaldende med de år, hvor der er høj aktivitet inden for bygge og anlæg. Det skyldes, at bygge- og anlægsbranchen har et stort forbrug af tunge råvarer og materialer.

Ressourceproduktivitet, BNP/DMC (indenlandsk materialeanvendelse)

En indikator for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling

Ressourceproduktiviteten er en af indikatorerne for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling: Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Her opgøres den dog omvendt som indenlandsk materialeanvendelse pr. BNP. Se mere på www.dst.dk/SDG.

Indenlandsk materialeanvendelse

Den indenlandske materialeanvendelse (DMC) pr. indbygger var 24,3 ton i 2017. I perioden 1993 til 2017 har den svinget mellem 21,0 og 29,5 ton DMC pr. indbygger. Den indenlandske materialeanvendelse opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. DMC er en indikator for den samlede mængde materialer, der i perioden er tilgået økonomien, og som stadig er på det geografiske område.  

Ikke-metalliske mineraler og produkter udgjorde 50 pct. af den indenlandske materialeanvendelse i 2017, heraf udgjorde sand og grus 88 pct. Biomasse og fossil energi udgjorde hhv. 30 pct. og 19 pct.

Fordeling af indenlandsk materialeanvendelse. 2017

Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2017

 

Dansk
ressource
indvinding

1.

Import



2.

Direkte
materiale-
input
(3=1+2)
3.

Eksport



4.

Indenlandsk
materiale-
anvendelse
(5=3-4)
5.

 

mio. ton

I alt

116,5

67,0

183,5

44,1

139,5

Biomasse

38,4

16,9

55,3

13,0

42,3

Metalliske mineraler og produkter heraf

0,0

6,0

6,0

5,3

0,7

Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf

67,4

10,1

77,6

8,1

69,4

Fossil energi og produkter heraf

10,7

29,4

40,0

13,4

26,7

Andre produkter

0,0

3,5

3,5

2,6

0,9

Affald til endelig anvendelse og deponering

0,0

1,1

1,1

1,7

-0,5

Materialestrømmene i 2017 er specificeret i tabellen. Den indenlandske anvendelse af ikke-metalliske mineraler og produkter samt biomasse er næsten udelukkende baseret på dansk ressourceindvinding, mens forbruget af fossil energi svarer til den importerede mængde.

Nyt fra Danmarks Statistik

14. december 2018 - Nr. 482

Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. december 2019

Kontakt

Kilder og metode

Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation