Sociale ydelser |
Top Forrige Næste |
Der er scenarier med to sociale ydelser:
Begge indkomstoverførselsgrupper er uafhængige af konjunkturen til forskel fra fx. arbejdsløshedsdagpenge, Tyd. Finanseffekten går altovervejende gennem disponibel indkomst. Begge scenarier påvirker bruttoindkomsten positivt i samme størrelsesorden. En væsentlig forskel mellem de to scenarier er, at den ene indkomstoverførsel, Tyrrr, er skattefri og den anden, Tyrrs, beskattes. I begge tilfælde øges bruttoindkomsten med godt 2 mia. kr., som vist i tabel 3.3. I tilfældet Tyrrs er der betydelige direkte tilbageløb af offentlige indtægter på næsten halvdelen af den samlede udgift, og effekten på skatteprovenuet bliver større. Nettoeffekten på de offentlige finanser er markant forskellig, og det samme gælder effekten på disponibel indkomst. I tilfældet Tyrrs er finanseffekten halvt så stor som i tilfældet Tyrrr.
Bemærk at i effekten på løn og priser er kun ca. en tiendedel af effekten på mængderne. Lønnen reagerer på ændringer i ledigheden. Her er effekten størst for skattefrie indkomstoverførsler.
Tabellerne i bilag 2 og 3 viser de procentvise effekter. Effekterne er størst i Mar24 som følge af, at privatforbruget ekslusiv bolig er med til at bestemme boligbruttokapitalen og dermed boligbruttoinvesteringerne, hvilket øger aktivitetseffekterne.
|