Økonomi for landbrug og gartneri
Hvordan har priser på landbrugsprodukter udviklet sig? Og hvad er det samlede driftsresultat og den samlede gæld for landbrug og gartneri? Her finder du økonomien belyst med tal på sektor- og bedriftsniveau.
Hvad betyder...?
En teknisk-økonomisk enhed, der producerer landbrugsprodukter.
Seneste nyhed om Økonomi for landbrug og gartneri
Seneste nyhed om Økonomi for landbrug og gartneri
Udvalgt statistik om Økonomi for landbrug og gartneri
Heltidslandbrug
Regnskabsstatistikken har som mål at være repræsentativ for alle bedrifter samt indenfor de forskellige driftsformer. I statistikken indgår både enkeltmandsejede bedrifter og fællesejede bedrifter, hovedsageligt i form af I/S'er. Kilderne til opgørelsen er regnskabsoplysninger fra regnskabskontorer organiseret i SEGES innovation samt selvstændige regnskabskontorer. En anden kilde er Landbrugs- og gartneritællingen (LGT) fra Danmarks Statistik, der er grundlaget for bestemmelse af undersøgelsespopulationen. Herudover anvendes oplysninger om populationen af økologiske bedrifter fra Landbrugsstyrelsen (LBST). Endelig anvendes register oplysninger om udbetalt støtte fra LBST.
Selektionsplanen er optimeret i henhold til Neumann-kriteriet, hvor der indgår 3 målvariable. Neumann allokeringen er baseret på den observerede spredning indenfor strata, som er defineret ved EU bedriftstype * størrelse. De tre målvariable er driftsresultat, gældsprocent og investeringer i landbrugsaktiver, og de vægtes med hhv. ½, ¼ og ¼. Den nationale regnskabsstatistik betinger, at udvælgelsen er inddelt i 6 hoveddriftsformer; konventionelle heltidslandbrug, konventionelle deltidslandbrug, økologiske heltidslandbrug, økologiske deltidslandbrug, heltidsgartnerier og deltidsgartnerier.
Den danske leverance af regnskaber til FADN er forordningsbestemt til 1.600 bedrifter. Det kræves, at der leveres minimum 80 pct. heraf.
Til den nationale statistik udvælges bedrifter, såfremt de har minimum 10 hektar dyrket areal. Det betyder, at der er nogle få pelsdyrbedrifter med mere end 10 hektar, men et SO (Standard Output) på mindre end 15.000 Euro, der ikke kan leveres videre til FADN. Det skyldes, at pelsdyravl i Eurostat og FADN ikke er klassificeret som en landbrugsaktivitet.
Prisudvikling for landbrugsprodukter
Priserne på jordbrugets salg og køb af varer indsamles hovedsagelig på månedsbasis og er især baseret på indberetninger fra virksomheder, som handler med producenterne i det primære jordbrug, fx foderstofhandlere. Herudover anvendes der bl.a. oplysninger fra brancheorganisationer, offentlige myndigheder og noteringer for jordbrugsspecifikke forhold.
Som prisgrundlag for diverse omkostninger bl.a. energi, vedligeholdelse, tjenesteydelser og investeringsgoder hentes data fra Danmarks Statistiks generelle prisstatistikker. Oplysninger om slagtninger og eksport af levende dyr, mælk indvejet på mejerier, æg indvejede på ægpakkerier kommer fra administrative registre.
Mere information kan findes i statistikdokumentationerne Slagtedyr og kødproduktion, Mælk og mejeriprodukter, Ægproduktion. Mere fyldestgørende oplysninger findes i ordforklaringen på de sidste sider i Jordbrugets prisforhold.
Landbrugets indkomst
Landbrugets bruttofaktorindkomst består af data fra mange forskelle statistikker produceret i Danmarks Statistik. Hovedparten er landbrugs- og fødevarerelaterede statistikker som fx:
Landbrugs- og gartneritællingen (bedrifter og arealer), Vegetabilske statistikker (høstresultater og lagre af korn), Animalske statistikker (husdyr og animalsk produktion), Rå- og hjælpestoffer (foder, handelsgødning og pesticider), Regnskabsstatistik for jordbrug og Priser og prisindeks for jordbrug.
Der anvendes også data fra statistikkerne over Offentlige finanser og Nationalregnskabet i Danmarks Statistik til beregningerne af de indirekte bankomkostninger, direkte bank- og kreditomkostninger samt skatter og afgifter. Derudover bruges også data fra statistikken over Udenrigshandel med varer.
Derudover indhentes der værdier og mængder på enkelte poster, såsom frugt og grønt, juletræer, udsæd og frø, halm, sukkerroer og kalk, direkte fra brancheorganisationer, enkelte virksomheder og fonde inden for landbrugssektoren.
Endeligt anvendes der data fra Landbrugsstyrelsen vedrørende udbetalinger af landbrugsstøtte.
Driftsresultater for landbrug og gartneri
Regnskabsstatistikken har som mål at være repræsentativ for alle bedrifter samt indenfor de forskellige driftsformer. I statistikken indgår både enkeltmandsejede bedrifter og fællesejede bedrifter, hovedsageligt i form af I/S'er. Kilderne til opgørelsen er regnskabsoplysninger fra regnskabskontorer organiseret i SEGES innovation samt selvstændige regnskabskontorer. En anden kilde er Landbrugs- og gartneritællingen (LGT) fra Danmarks Statistik, der er grundlaget for bestemmelse af undersøgelsespopulationen. Herudover anvendes oplysninger om populationen af økologiske bedrifter fra Landbrugsstyrelsen (LBST). Endelig anvendes register oplysninger om udbetalt støtte fra LBST.
Selektionsplanen er optimeret i henhold til Neumann-kriteriet, hvor der indgår 3 målvariable. Neumann allokeringen er baseret på den observerede spredning indenfor strata, som er defineret ved EU bedriftstype * størrelse. De tre målvariable er driftsresultat, gældsprocent og investeringer i landbrugsaktiver, og de vægtes med hhv. ½, ¼ og ¼. Den nationale regnskabsstatistik betinger, at udvælgelsen er inddelt i 6 hoveddriftsformer; konventionelle heltidslandbrug, konventionelle deltidslandbrug, økologiske heltidslandbrug, økologiske deltidslandbrug, heltidsgartnerier og deltidsgartnerier.
Den danske leverance af regnskaber til FADN er forordningsbestemt til 1.600 bedrifter. Det kræves, at der leveres minimum 80 pct. heraf.
Til den nationale statistik udvælges bedrifter, såfremt de har minimum 10 hektar dyrket areal. Det betyder, at der er nogle få pelsdyrbedrifter med mere end 10 hektar, men et SO (Standard Output) på mindre end 15.000 Euro, der ikke kan leveres videre til FADN. Det skyldes, at pelsdyravl i Eurostat og FADN ikke er klassificeret som en landbrugsaktivitet.
Gæld for landbrug og gartneri
Regnskabsstatistikken har som mål at være repræsentativ for alle bedrifter samt indenfor de forskellige driftsformer. I statistikken indgår både enkeltmandsejede bedrifter og fællesejede bedrifter, hovedsageligt i form af I/S'er. Kilderne til opgørelsen er regnskabsoplysninger fra regnskabskontorer organiseret i SEGES innovation samt selvstændige regnskabskontorer. En anden kilde er Landbrugs- og gartneritællingen (LGT) fra Danmarks Statistik, der er grundlaget for bestemmelse af undersøgelsespopulationen. Herudover anvendes oplysninger om populationen af økologiske bedrifter fra Landbrugsstyrelsen (LBST). Endelig anvendes register oplysninger om udbetalt støtte fra LBST.
Selektionsplanen er optimeret i henhold til Neumann-kriteriet, hvor der indgår 3 målvariable. Neumann allokeringen er baseret på den observerede spredning indenfor strata, som er defineret ved EU bedriftstype * størrelse. De tre målvariable er driftsresultat, gældsprocent og investeringer i landbrugsaktiver, og de vægtes med hhv. ½, ¼ og ¼. Den nationale regnskabsstatistik betinger, at udvælgelsen er inddelt i 6 hoveddriftsformer; konventionelle heltidslandbrug, konventionelle deltidslandbrug, økologiske heltidslandbrug, økologiske deltidslandbrug, heltidsgartnerier og deltidsgartnerier.
Den danske leverance af regnskaber til FADN er forordningsbestemt til 1.600 bedrifter. Det kræves, at der leveres minimum 80 pct. heraf.
Til den nationale statistik udvælges bedrifter, såfremt de har minimum 10 hektar dyrket areal. Det betyder, at der er nogle få pelsdyrbedrifter med mere end 10 hektar, men et SO (Standard Output) på mindre end 15.000 Euro, der ikke kan leveres videre til FADN. Det skyldes, at pelsdyravl i Eurostat og FADN ikke er klassificeret som en landbrugsaktivitet.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Statistikken belyser størrelsen af produktionen af animalske landbrugsprodukter i Danmark. Statistikken anvendes til at følge pris- og mængdeudviklingen, samt den samlede værdi i den animalske produktion. Statistikkerne om animalske landbrugsprodukter har en lang historie og siden 1900 er det muligt at sammenligne tidsserier for hovedtallene, men fra 1945 har der været fyldestgørende statistik på området. Indsamlingen af data til denne statistik er ikke blevet påvirket af COVID-19.
Formålet med Statistikken over forsyningen og forbruget af korn og foder er at belyse landbrugets årlige forbrug af foderstoffer, samt anvendelsen af korn til foder. Endvidere belyses foderforbruget efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. Statistikken anvendes desuden til opgørelse af landbrugets bruttofaktorindkomst. Statistikken er udarbejdet siden 1900, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem.
Statistikken belyser jordbrugets investeringer og afskrivninger i avlsbygninger, grundforbedringer samt i maskiner og inventar. Statistikken viser bl.a. om der afskrives mere end der investeres, og dermed hvorvidt det danske jordbrugs kapitalapparat nedslides. Opgørelser over jordbrugets investeringer har været foretaget siden 1947, og er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2005.
Statistikken viser udviklingen i kapiteltaksterne, dvs. købspriserne i basispriser, for byg og hvede. Kapiteltaksterne anvendes bl.a. ved regulering af lejen ved forpagtning af landbrugsjord. Kapitelstakster har eksisteret siden begyndelsen af det 17. århundrede. Fra 1910 til 1970 blev kapitelstaksterne opgjort for Stifter (tidligere områdeinddeling) og i perioden fra 1937 til 1953 kun for Sjællands Stift. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1985 med tal for otte forskellige geografiske områder.
Landbrugets bruttofaktorindkomst belyser udviklingen i den samlede landbrugssektors økonomi, og den udgør samtidig landbrugets bidrag til nationalregnskabet. Opgørelser over landbrugets bruttofaktorindkomst findes tilbage til 1935, mens statistikken i sin nuværende form er sammenlignelig fra 1990 og frem.
Formålet med denne statistik er at belyse udviklingen i jordbrugets priser og prisindeks. Indeks for jordbrugets salgsprodukter belyser prisudviklingen for både vegetabilske og animalske salgsprodukter samt tjenesteydelser. En del af statistikken er beregnet tilbage til 1956, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1970, hvor der er taget udgangspunkt i den udvidede definition af landbrugets bruttofaktorindkomst, som omfatter landbrugsprodukter (herunder pelsskind), gartneriprodukter og produkter fra jagt og biavl.
Formålet med denne statistik er at belyse de regnskabsmæssige resultater, for konventionelle og økologiske landbrug samt for gartnerivirksomheder. Statistikken anses som væsentligt input til opgørelsen af landbrugets sektorregnskab, nationalregnskabet samt til EU’s informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN). Statistikken er udarbejdet siden 1916, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem.
Formålet med statistikken Økonomien i landbrugets produktionsgrene er at belyse det økonomiske resultat for afgrøder (også gartneriafgrøder) og husdyr. Statistikken er baseret på bedrifter, der har en arbejdsindsats svarende til mindst 1 årsværk, dvs. heltidsbedrifter. Den grundlæggende regnskabsstatistik er udarbejdet siden 1916 og statistikken om landbrugets produktionsgrene er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2021 og frem. I arkiv findes en tidsserie for 2008-2021.
Brug for flere tal om Økonomi for landbrug og gartneri?
Regnskabsstatistik for jordbrug indeholder detaljeret information om danske landbrugs og gartneriers økonomi. Statistikken er baseret på en stikprøve omfattende ca. 1600 bedrifter (2021). Data hentes primært via en selvstændig opsamling fra Dansk Landbrugs fælles regnskabssystem Ø90, men også fra øvrige private revisionskontorer.
Udvidede tabeller