Regnskabsstatistik for jordbrug
Kontaktinfo
Fødevareerhverv, ErhvervsstatistikHenrik Bolding Pedersen
20 57 88 87
Hent statistikdokumentation som pdf
Regnskabsstatistik for jordbrug 2025
-
Regnskabsstatistik for jordbrug 2024
-
Regnskabsstatistik for jordbrug 2023
-
Regnskabsstatistik for jordbrug 2022
-
Regnskabsstatistik for jordbrug 2021
-
Regnskabsstatistik for jordbrug 2020
-
Regnskabsstatistik for jordbrug 2019
-
Regnskabsstatistik for jordbrug 2018
-
Regnskabsstatistik for jordbrug 2017
-
Regnskabsstatistik for jordbrug 2016
-
Regnskabsstatistik for jordbrug 2015
-
Regnskabsstatistik for jordbrug 2014
-
Regnskabsstatistik for jordbrug 2013
-
Regnskabsstatistik for jordbrug 2012
Formålet med Regnskabsstatistik for jordbrug er at belyse de regnskabsmæssige resultater for landbrugsbedrifter og gartnerier i Danmark. Statistikken anses som væsentligt input til opgørelsen af landbrugets sektorregnskab, nationalregnskabet samt til EU’s datanet for bedriftsbæredygtighed (Farm Sustainability Data Network, FSDN). Statistikken er udarbejdet siden 1916, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem.
Indhold
Regnskabsstatisktik for jordbrug er en årlig statistik, der belyser økonomien i danske landbrugsbedrifter og gartnerier gennem detaljerede regnskabsposter, som omsætning, resultatopgørelse, samt aktiver og passiver, og centrale nøgletal. Derudover indeholder statistikken tal om husholdningernes privatøkonomi, herunder indkomst uden for jordbruget, betalte skatter og privatforbrug. Statistikken omfatter bedrifter med et standard output på mindst 25.000 euro og grupperes i heltids- og deltidsbedrifter, efter bedriftstyper, konventionelt og økologisk drift samt geografisk efter regioner og landsdele mv.
Statistisk behandling
Data til denne statistik indsamles årligt igennem regnskaber fra regnskabskontorer samt private revisorer og suppleres med data fra forskellige registre. Data indsamles elektronisk og gennemgår omfattende validitetskontroller. Bedrifterne klassificeres efter økonomisk størrelse og driftsform på baggrund af deres standard output (SO), som beregnes for alle afgrødetyper og arter af husdyr som et gennemsnit af de faktiske output for en given enhed (ha eller dyr) i en referenceperiode på fem år. Når data er valideret vægtes stikprøven op til population og det endelige resultat.
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
Statistikken er relevant for ministerier, forskere og erhverv for at opgøre indkomsten i landbruget. Dataindsamlingen opfylder de danske forpligtelser overfor EU's datanet for bedriftsbæredygtighed, FSDN.
Præcision og pålidelighed
Stikprøven dækker alle bedrifter i populationen, som har Standard Output (SO) på 25.000 Euro og over. Usikkerheden reduceres ved at vælge få mindre og flere store jordbrug, hvor variationen er større. En kilde til usikkerhed vedrører valgbarhed, da deltagelse er frivillig og en anden er regnskabsperiode, men disse skønnes at have beskeden betydning for præcisionen. Standardfejl og variationskoefficient beregnes for fire variable og 22 grupper af bedrifter. Der tages højde for bortfald ved at øge udvælgelsen, hvor bortfald erfaringsmæssigt sker.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Statistikken offentliggøres 7-10 måneder efter referenceperiodens afslutning. Fra statistikken for 2015 udgives foreløbig statistik for landbrug i begyndelsen af juli måned.
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
Statistikken er sammenlignelig tilbage til 2008, hvorfra tidsserien er beregnet på baggrund af Standard Output (SO).
Der findes afsluttede tidsserier for henholdsvis landbrug, gartneri og økologi tilbage til 1990, 1995 og 1996, hvor typologien er beregnet på baggrund af standarddækningsbidrag (SDB). Disse tidsserier er beregnet frem til og med 2009.
Statistikken er delvist sammenlignelig med data fra SEGES (landbrugets rådgivningstjeneste), som udarbejder økonomiske nøgletal for forskellige driftsformer inden for landbruget. Der finder en koordinering sted angående begreber.
Tilgængelighed
Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet Økonomi for landbrug og gartneri. Se mere på statistikkens emneside hvor der også findes et omfattende datamateriale i detaljerede Excel regneark.