Sociale udgifter
Hvor store er udgifterne til sociale ydelser i Danmark? Hvordan fordeler de sig på tværs af folkepension, sygedagpenge og boligstøtte? Og hvor stor en del bliver finansieret af det private? Statistikken Sociale udgifter giver et overblik over hvilke ydelser, der hører under hvilke ordninger, samt hvordan de er finansieret.
Hvad betyder...?
Kontantydelser eller naturalieydelser fra offentlige eller private organer, der har til hensigt at lette husholdninger og enkeltpersoner for byrden af et defineret sæt af risici eller behov, forudsat at der hverken er tale om en samtidig gensidig eller individuel ordning.
Økonomiske overførsler som ikke kræver dokumentation for modtagernes faktiske udgifter. Kontantydelser kan både udbetales som et engangsbeløb eller løbende (ugeligt, månedlig, kvartalsvis) såsom sygedagpenge, kontanthjælp og pension.
Ydelser, der ydes i form af varer og tjenesteydelser. Naturalieydelser kan gives direkte eller som refusion. Direkte ydede ydelser er tildelte varer og tjenesteydelser uden forfinansiering fra modtageren, som fx behandling i sundhedsvæsnet samt ophold på plejehjem og botilbud. Refusioner refunderer modtageren helt eller delvist for bekræftede udgifter på nærmere angivne varer og tjenesteydelser, såsom boligydelse og begravelseshjælp.
Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser.
Seneste nyhed om Sociale udgifter
Udvalgt statistik om Sociale udgifter
Udvikling i sociale udgifter
Statistikkens hovedkilder er de statslige, kommunale og regionale regnskaber. Disse data bliver oprindeligt indsamlet med det formål at kortlægge det offentliges finanser. Supplerende datakilder er forsikrings- og pensionsdelsektorerne i den finansielle sektor, tilgangs- og anvendelsesmatricer fra nationalregnskabets sektorregnskaber, samt fraværstimer og –dage fra Danmarks Statistiks fraværsstatistik. Derudover anvendes data på skatterater, beregnet efter Lovmodellen, fra Finansministeriet.
Kontantydelser fordelt efter formål
Statistikkens hovedkilder er de statslige, kommunale og regionale regnskaber. Disse data bliver oprindeligt indsamlet med det formål at kortlægge det offentliges finanser. Supplerende datakilder er forsikrings- og pensionsdelsektorerne i den finansielle sektor, tilgangs- og anvendelsesmatricer fra nationalregnskabets sektorregnskaber, samt fraværstimer og –dage fra Danmarks Statistiks fraværsstatistik. Derudover anvendes data på skatterater, beregnet efter Lovmodellen, fra Finansministeriet.
Naturalieydelser fordelt efter formål
Statistikkens hovedkilder er de statslige, kommunale og regionale regnskaber. Disse data bliver oprindeligt indsamlet med det formål at kortlægge det offentliges finanser. Supplerende datakilder er forsikrings- og pensionsdelsektorerne i den finansielle sektor, tilgangs- og anvendelsesmatricer fra nationalregnskabets sektorregnskaber, samt fraværstimer og –dage fra Danmarks Statistiks fraværsstatistik. Derudover anvendes data på skatterater, beregnet efter Lovmodellen, fra Finansministeriet.
Finansieringskilder
Statistikkens hovedkilder er de statslige, kommunale og regionale regnskaber. Disse data bliver oprindeligt indsamlet med det formål at kortlægge det offentliges finanser. Supplerende datakilder er forsikrings- og pensionsdelsektorerne i den finansielle sektor, tilgangs- og anvendelsesmatricer fra nationalregnskabets sektorregnskaber, samt fraværstimer og –dage fra Danmarks Statistiks fraværsstatistik. Derudover anvendes data på skatterater, beregnet efter Lovmodellen, fra Finansministeriet.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Formålet med statistikken Sociale udgifter er at belyse udgifter forbundet med borgerrettet social beskyttelse. Borgerrettet social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Statistikken giver en oversigt over udviklingen i udgifter forbundet med social beskyttelse i Danmark, og bruges samtidig til at sammenligne social beskyttelse internationalt. Statistikken er udarbejdet siden 2007 og baseres på et europæisk statistiksystem for social beskyttelse.
Den sociale udgiftsstatistik bygger på den fælleseuropæiske ESSPROS-klassifikation (European System of integrated Social PROtection Statistics), som kan findes i ESSPROS-manualen.