Skatter og afgifter
Hvor højt er skattetrykket i Danmark, og hvilket niveau har selskabskatten ligget på de seneste år? Udviklingen på skatteområdet er af stor betydning for den offentlige sektors økonomi, da skatteindtægterne er den vigtigste kilde til finansiering af de offentlige udgifter. Her finder du en samlet statistik over indtægterne fra skatter og afgifter.
Seneste nyhed om Skatter og afgifter
Udvalgt statistik om Skatter og afgifter
Udvikling i de samlede skatter og afgifter
Danmarks Statistik har som udgangspunkt et omfattende kildegrundlag til rådighed til udarbejdelsen af de årlige og kvartalsvise offentlige finanser. Hovedkilderne er fra offentlige regnskabssystemer, men disse suppleres af øvrige kilder når informationen i de offentlige regnskaber ikke er tilstrækkelig til udarbejdelsen af de offentlige finanser.
Kilderne til de årlige offentlige finanser
- Statsregnskabet
- Regnskabsoplysninger fra Budget- og regnskabssystem for kommuner og regioner
- Årsregnskaber for ”Extra Budgetary Units (EBU), hvor EBU er enheder der ikke er omfattet af statsregnskabet eller af kommunernes og regionernes regnskaber, men som aflægger selvstændige årsregnskaber, f.eks. Folkekirken, erhvervsskoler, gymnasier og universiteter
- Supplerende skatteoplysninger fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen
- Momsopgørelse fra Danmarks Statistiks statistik Firmaernes køb og salg (FIKS)
- Oplysninger fra Udbetaling Danmark om indkomstoverførsler
- Oplysninger fra statistikken ”Offentligt forsørgede” fra Danmarks Statistik til fordeling af udgifterne til kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge i aktiverede og ikke-aktiverede
- Oplysninger for samtlige a-kasserne fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
- Årsregnskab fra Lønmodtagernes Garantifond
- Årsregnskab fra Danske A-kasser
- Oplysning fra Danmarks Nationalbank om renter i forbindelse med statens indgåelse af swaparrangementer
- Spørgeskema til kommuner og regioner om renter i forbindelse med deres indgåelse af swaparrangementer
**Kilderne til de kvartalsvise offentlige finanser **
- Regnskabsoplysninger for staten fra Økonomistyrelsen, med samme detaljeringsgrad som selve statsregnskabet
- Regnskabsoplysninger fra Budget- og regnskabssystem for kommuner og regioner
- Supplerende skatteoplysninger fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen
- Momsopgørelse fra Danmarks Statistiks statistik Firmaernes køb og salg (FIKS)
- Punktafgiftsstatistik fra Skattestyrelsen
- Ministerielle skatteskøn og opgørelser fra finanslovene og Finansministeriet
- Oplysninger fra Erhvervsstyrelsen vedr. tiltag i forbindelse med COVID-19 pandemien
- Oplysninger fra Udbetaling Danmark om indkomstoverførsler
- Oplysninger fra statistikken ”Offentligt forsørgede” fra Danmarks Statistik til fordeling af udgifterne til kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge i aktiverede og ikke-aktiverede
- Oplysninger for samtlige a-kasserne fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
- Årsregnskab fra Lønmodtagernes Garantifond
- Årsregnskab fra Danske A-kasser
Udvikling i skattetrykket
Danmarks Statistik har som udgangspunkt et omfattende kildegrundlag til rådighed til udarbejdelsen af de årlige og kvartalsvise offentlige finanser. Hovedkilderne er fra offentlige regnskabssystemer, men disse suppleres af øvrige kilder når informationen i de offentlige regnskaber ikke er tilstrækkelig til udarbejdelsen af de offentlige finanser.
Kilderne til de årlige offentlige finanser
- Statsregnskabet
- Regnskabsoplysninger fra Budget- og regnskabssystem for kommuner og regioner
- Årsregnskaber for ”Extra Budgetary Units (EBU), hvor EBU er enheder der ikke er omfattet af statsregnskabet eller af kommunernes og regionernes regnskaber, men som aflægger selvstændige årsregnskaber, f.eks. Folkekirken, erhvervsskoler, gymnasier og universiteter
- Supplerende skatteoplysninger fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen
- Momsopgørelse fra Danmarks Statistiks statistik Firmaernes køb og salg (FIKS)
- Oplysninger fra Udbetaling Danmark om indkomstoverførsler
- Oplysninger fra statistikken ”Offentligt forsørgede” fra Danmarks Statistik til fordeling af udgifterne til kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge i aktiverede og ikke-aktiverede
- Oplysninger for samtlige a-kasserne fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
- Årsregnskab fra Lønmodtagernes Garantifond
- Årsregnskab fra Danske A-kasser
- Oplysning fra Danmarks Nationalbank om renter i forbindelse med statens indgåelse af swaparrangementer
- Spørgeskema til kommuner og regioner om renter i forbindelse med deres indgåelse af swaparrangementer
**Kilderne til de kvartalsvise offentlige finanser **
- Regnskabsoplysninger for staten fra Økonomistyrelsen, med samme detaljeringsgrad som selve statsregnskabet
- Regnskabsoplysninger fra Budget- og regnskabssystem for kommuner og regioner
- Supplerende skatteoplysninger fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen
- Momsopgørelse fra Danmarks Statistiks statistik Firmaernes køb og salg (FIKS)
- Punktafgiftsstatistik fra Skattestyrelsen
- Ministerielle skatteskøn og opgørelser fra finanslovene og Finansministeriet
- Oplysninger fra Erhvervsstyrelsen vedr. tiltag i forbindelse med COVID-19 pandemien
- Oplysninger fra Udbetaling Danmark om indkomstoverførsler
- Oplysninger fra statistikken ”Offentligt forsørgede” fra Danmarks Statistik til fordeling af udgifterne til kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge i aktiverede og ikke-aktiverede
- Oplysninger for samtlige a-kasserne fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
- Årsregnskab fra Lønmodtagernes Garantifond
- Årsregnskab fra Danske A-kasser
Fordeling af gennemsnitlig slutskat
Datagrundlaget er Skattestyrelsens system 28, som er en oversigt over alle indkomster, fradrag og skatter i indkomståret. Systemet indeholder optællinger af lignede årsopgørelser på bl.a. alle skattearter samt indkomst- og fradragsarter. Disse optællinger bliver opdaterede løbende, da flere personer bliver færdiglignet, og evt. ændringer til allerede lignede oplysninger bliver indarbejdet.
Udvikling i grundskyld
Grundlaget for ejendomsbeskatningen er givet ved en samling af registre for ejendomsvurderinger, skatte- samt ejerforhold kaldt Ejendomsstatistikregistret. Registret er baseret på oplysninger fra to kilder: En vurderingsdel fra Vurderingsstyrelsen og en skattedel fra KMD. KMD indsamler kommunernes data for ejendomsskatterne.
Vurderingsdelen består af følgende dele
- Ejendomsværdi
- Grundværdi
- Vurderet areal
- Antal lejligheder
- Fradrag i grundværdi for forbedringer
Udskrivningen af ejendomsskatterne sker på baggrund af vurderingen to år før opkrævningsåret. Ejendomsskatterne for ejerboliger er baseret på vurderingen pr. 1. oktober 2011 reduceret med 2,5 pct., mens ejendomsskatterne for andre ejendomme er baseret på vurderingen pr. 1. oktober 2012. Vurderingerne blev på daværende tidspunkt låst pga. mulig fejl i ejendomsvurderingerne. Dog er ejendomsskatten blevet ved med at stige indtil den afgiftspligtige grundværdi rammer den vurderet grundværdi for den enkelte ejendom.
Skattedelen består af følgende dele
- Afgiftspligtig grundværdi
- Grundskyld
- Dækningsafgifter
- Benyttelseskode
Udvikling i selskabsskatten
Skattestyrelsens register over Digital Indberetning Af Selskabsskat (DIAS) danner grundlag for administrationen af selskabsskatten. DIAS består af fire delelementer (en selvangivelsesdel, en ligningsdel, en sambeskatningsdel og en underskudsdel). DIAS ajourføres løbende med registrering af nye selskaber, opløste selskaber, opdateringer til allerede foretagne indberetninger mv. Nogle skattesager afsluttes først flere år efter indkomstårets afslutning. Der vil derfor hele tiden indløbe rettelser til registret.
Til opdeling af skatten på både branche og ejertype benyttes en årlig leverance fra Erhvervsregistret
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Formålet med statistikken Ejendomsbeskatningen er at belyse udviklingen i ejendomsskatterne og deres fordeling på kommuner. Den detaljerede ejendomsskattestatistik har eksisteret siden 1937. Før den tid offentliggjordes ligeledes statistik over ejendomsbeskatningen, dog på et mere summarisk grundlag. I den nuværende form kan statistikken sammenlignes tilbage til 2007.
Formålet med statistikken Indkomstskat for personer er at belyse fordelingen af de personlige indkomst- og formueskatter, som de foreligger ved slutligningen. Statistikken dækker fra perioden 1994 og offentliggøres årligt i september måned. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1903, men i den nuværende form findes statistikken fra 1994 og frem.
Formålet med Kommunale udskrivningsprocenter er at opgøre de procenter, som den kommunale indkomstskat udskrives med. Procenterne vedtages af kommunalbestyrelserne inden den 15. oktober året før det indkomstår, som opgørelsen omhandler. Statistikken har eksisteret siden 1927. På grund af kommunalreformen kan statistikken i sin nuværende form sammenlignes tilbage til 2007.
Statistikken for offentlige finanser belyser udgifter og indtægter i sektoren offentlig forvaltning og service og anvendes til at analysere udviklingen i den offentlige økonomi. Statistikken udkom første gang som årlig opgørelse for statistikåret 1971 og fra 1. kvartal 1999 som kvartalsopgørelse og er sammenlignelig i hele perioden.
Statistikken for offentlig forvaltning og service er blevet hovedrevideret siden seneste offentliggørelse. Ved denne hovedrevision er statistikken for de offentlige finanser revideret tilbage til 1971. Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande.
Denne hovedrevisionen af de offentlige finanser har ikke haft nogen nævneværdig effekt på det offentlige forbrug, mens den offentlige saldo er forbedret i mindre grad.
Formålet med statistikken Selskabsbeskatningen er at belyse udviklingen i selskabers skattepligtige indkomst og skattebetaling. Statistikken dækker fra perioden 1996 og offentliggøres årligt i marts måned. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1922 og principperne i skatteberegningen ikke har ændret sig over tid.