Gå til sidens indhold

Historisk nationalregnskab

Tabeller for historisk nationalregnskab omfatter to forskellige typer af nationalregnskabstal. Tilbageførte tal der passer med de seneste opgørelser, og udløbne offentliggørelser, som belyser samtidens nationalregnskabs statistiske viden for en historisk periode.

Introduktion

Flagskibet for økonomisk beskrivelse af dansk økonomi for de nyeste år er nationalregnskabsopgørelserne fra Danmarks Statistik, herunder forkortet kaldt Danmarks Statistiks aktuelle nationalregnskab.

Emnesiden berører ”Historisk nationalregnskab” på to måder:

  • tilbageførte nationalregnskabstal, der er sammenhængende med Danmarks Statistiks aktuelle nationalregnskab, men dækker tidligere perioder, end den periode som det aktuelle dækker, samt
  • udløbne nationalregnskaber, forstået som nationalregnskaber der, af forskellige grunde, helt eller delvist, ikke mere hænger sammen med Danmarks Statistiks aktuelle nationalregnskab.

Hvorfor er de begge interessante?

Tilbageførte nationalregnskabstal er interessante fordi, de fører beskrivelsen af dansk økonomi længere tilbage end de aktuelle tal gør. På det grundlag kan vi se hvorledes konjunkturerne (den overordnede økonomiske bevægelse) udspiller sig over en noget længere periode.

Udløbne nationalregnskabstal er interessante for dem der gerne vil vide hvordan samtiden så på dansk økonomi, fx fra 1950’erne og 1960’erne, på 1940’erne og 1950’erne.

Hvad er forskellen? 

Meget kort fortalt skyldes forskellen ændringer i tre faktorer: manualerne, arbejdsdelingen i organiseringen af verdens produktion, og statistikdækningen.

Fra de første moderne nationalregnskaber dukkede op i 1930’erne og 1940’erne er der foregået en rivende udvikling i metodegrundlaget og de internationale vejledninger fra internationale organisationer, såsom Forenede Nationer (FN), og OECD. Dels udviklingen i manualgrundlaget og dels ændringer i arbejdsdelingen i produktionen (bl.a. økonomiernes tiltagende globalisering) har ændret detaljerne for opgørelsen af bruttonationalproduktet (BNP). 

Politisk-økonomiske behov for en mere præcis beskrivelse af dansk økonomis strukturer og dynamik gav stor tilførsel af midler til at tilvejebringe store forbedringer af den grundlæggende statistiske belysning af dansk økonomi, fx i erhvervsstatistikken og arbejdsmarkedsstatistikken.

Disse tre faktorer tilsammen gav ændrede krav til, og muligheder for, at beskrive økonomien mere præcist. Af denne grund gav forskellige perioders offentliggjorte nationalregnskabstal forskellige tal for overlappende år.

For at kunne samle hvad der er ensartet, og skille dette fra hvad der er forskelligt, har vi indført den lidt tekniske betegnelse ”Nationalregnskabs beregningsregimer”, her forkortet ”NR-regimer”.

Den nøjere gennemgang af det hidtidige nationalregnskabsmateriale har afdækket 19 NR-regimer, fra det første blev offentliggjort i december 1945, til det nyeste, det aktuelle, der begyndte i 2016.

Introduktion til nøglebegreberne bruttonationalprodukt (BNP), bruttonationalindkomst (BNI) og bruttofaktorindkomst (BFI) kan søges under andre af emnesiderne om nationalregnskabet.

Dokumentation

Nationalregnskabsopgørelserne er opdelt i 19 separate, officielle beregningsregimer:

Regimenavn

Hovedoffentliggørelse (-r)

NR1945

Statistiske Efterretninger 1945:52, d. 14. december

Statistiske Meddelelser 4/129/5, 1948

NR1948

Statistiske Efterretninger 1948:25, d. 11. juni

NR1951

Statistiske Meddelelser 4/140/2, 1951

NR1955

Statistiske Meddelelser 4/160/2, 1955

NR1960

Statistisk oversigt 1948-1959, udgivet 1960, samt Statistisk årbog 1960, udgivet 1961

NR1962

Statistiske Undersøgelser 7, 1962

NR1965

Statistiske Efterretninger 1965:59, d. 15. dec.

NR1972

Statistiske Efterretninger 1972:79, d. 20. dec.

NR1978

Statistiske Efterretninger 1978:A20, d. 29. august,

Statistiske undersøgelser nr.30 og 31, 1973

NR1981

Statistiske Efterretninger 1981:A30, d. 22. september, ”National­regnskabsstatistik 1966-1981”, udgivet 1983

NR1984

Statistiske Efterretninger 1984:18, d. 23. december, ”National­regnskabsstatistik 1983”, udgivet 1985

NR1995

Statistiske Efterretninger 1995:12, d. 19. juni, ”National­regnskabsstatistik 1994”, udgivet 1996

NR1997

Statistiske Undersøgelser 46, 1997

NR2000

Statistiske Efterretninger 2000:03, d. 13. april, ”National­regnskabsstatistik 1999, Aprilversion”, udgivet juni 2000,

”Nationalregnskab ENS95. Makroøkonomiske tidsrækker 1966-1997”, udgivet 2001.

NR2005

Statistiske Efterretninger 2005:08, d. 26. juli”, ”National­regnskabsstatistik 2003”, udgivet september 2005

NR2009

Statistiske Efterretninger 2009:15, d. 09. nov., ”National­regnskab 2008”, udgivet januar 2010

NR2011

Statistiske Efterretninger 2011:11, d. 15. september, ”National­regnskab 2010”, udgivet februar 2012

NR2014

”Nationalregnskab og offentlige finanser, ESA 2010, Hovedrevision 2014”, udgivet september 2014

Statistiske Efterretninger 2014:13, d. 22. december

NR2016,

det aktuelle

Statistiske Efterretninger 2016:11, d. 15. nov.

Hertil kommer et halv-officielt beregningsregime:

Regimenavn

Hovedoffentliggørelse (-r)

BU1958

Kjeld Bjerke og Niels Ussing: Studier over Danmarks nationalprodukt 1870-1950, Kbh., 1958. Udsendt af Statistisk Departement sammen med Københavns Universitet, Økonomisk Institut.

og nogle uofficielle beregningsregimer:

Regimenavn

Hovedoffentliggørelse (-r)

SH1983

Svend Aage Hansen: Økonomisk vækst, bind II, Akademisk forlag, Kbh., 3.udg., 1983. Publikation nummer 6 fra Københavns Universitet, Institut for Økonomisk Historie.

En meget anvendt kilde, med talrækker til 1818. Kan betragtes som en tilbageføring af NR1962, med en videreføring ved NR1965 og NR1972.

SL2010

Larsen, Hans Kryger; Søren Larsen og Carl-Axel Nilsson: ”Landbrug og industri i Danmark 1896 -1965. Nye beregninger af bfi inden for de varefremstillende sektorer”, Historisk Tidsskrift, bind 110, nr.2, 2010. Siderne 358-401. 

Her anvendes alene tallene for 1947-1965, der skyldes Søren Larsen. En tidligere version af disse tal for 1947-1965 har været indarbejdet i visse af den økonomiske model ADAMs databanker, som tilbageføring af NR1984.

Bjerke, Kjeld, og Niels Ussing: Studier over Danmarks nationalprodukt 1870-1950, Statistisk Departement og Københavns Universitets Økonomiske Institut, G.E.C Gads forlag, 1958. Grundet uafklarede rettighedsspørgsmål kan vi for tiden ikke linke til denne som pdf-fil.

Statistisk Departement:Nationalproduktet og Nationalindkomsten 1930-1946, Statistiske Meddelelser 4. række, 129. bind, 5. hæfte, 1948.

Statistisk Departement: Nationalproduktet og Nationalindkomsten 1946-1949, Statistiske Meddelelser 4. række, 140. bind, 2. hæfte, 1951.

Statistisk Departement: Nationalindkomsten 1938 og 1947-54, Statistiske Meddelelser 4. række, 160. bind, 2. hæfte, 1955.

Statistisk Departement: Nationalregnskabsstatistik 1947-60, Statistiske Undersøgelser nr.7, 1962.

Zip-filer med tabelindhold som MS-Excel-projektmapper

 

Hovedtal

Relateret indhold i Historisk nationalregnskab

Kontakt

Michael Osterwald-Lenum
Telefon: 20 57 01 29

Artikler og publikationer om 'Historisk nationalregnskab'

Fandt du ikke det, du søgte?

Har du brug for hjælp til at finde den rette statistik?
Kontakt vores informationsservice

Har du behov for skræddersyet statistik, hjælp til interviewundersøgelser, eller ønsker du som forsker adgang til mikrodata? Så kan vi hjælpe dig.
Læs mere om vores produkter og ydelser

Tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig

Dokumentation af årligt nationalregnskab

Dokumentation af de årlige opgørelser siden hovedrevisionen i 2014 kan findes her

Dokumentation af årligt nationalregnskab

Nationalregnskabet introducerer ny offentliggørelsesrytme fra 2020. Læs mere her

Ny offentliggørelsesrytme