Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

I andre især europæiske lande findes registre af samme type som det danske Landspatientregister. Kodningen på diagnoser vil typisk være efter international klassifikation. Hvis man vil sammenligne internationalt anbefales det at se på data fra Eurostat og OECD, som laver sammenlignelige dataindsamlinger og publicerer til en vis grad sammenlignelige data på området. Der er en række organisatoriske og institutionelle forhold, som man skal holde sig for øje, ved analyse af eventuelle forskelle.

Sammenlignelighed over tid

Statistikken er udarbejdet på samme grundlag fra starten i 1990 og frem til 2018. Fra 2019 revitaliseres statistikken på baggrund af LPR3 da der optræder ny registerstruktur. Sundhedsdatastyrelsen beskriver moderniseringen af Landspatientregisteret (overgangen fra LPR2 til LPR3) og de indholdsmæssige betydninger deraf nærmere Sundhedsdatastyrelsen. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midt overgik til LPR3 den 2.-3. februar 2019. Region Syd og Region Nordjylland overgik til LPR3 den 2.-3. marts 2019. 2019 kan derfor ikke sammenlignes direkte med 2020 og 2021, da 2019 ikke indeholder LPR3 data vedr. alle 12 kalendermåneder. Regionerne imellem skal tallene ligeledes ses med forsigtighed for 2019.

Fra 2018 til 2019 sker databrud i volumen af antal indlæggelser. Det samme gælder i et vist omfang tællingen af antal ambulante besøg. Dette har baggrund i strukturelle forhold, såsom overgangen til ny registerstruktur (fra LPR2 til LPR3) hvor indlæggelser dannes i uddata frem for i inddata. Validering for rå indlæggelsestal alene fra 2019 sker derfor op mod Sundhedsdatastyrelsens beregninger Sundhedsdatastyrelsen.

Før 2019: De modtagne data sammenlignes med data fra året før og eventuelle større udsving undersøges. I tilfælde af, at der observeres tilsyneladende fejl, kontaktes Sundhedsdatastyrelsen med henblik på afklaring. De interne data vurderes ligeledes, og i tvivlstilfælde kontaktes den statistikansvarlige for yderligere forklaring.

Før 2019 gælder: Information om indlæggelser, ambulante behandlinger og skadestuebesøg på offentlige somatiske sygehusafdelinger i løbet af kalenderåret er anvendt. Hvis en person under et sygehusophold flyttes fra en sygehusafdeling til en anden, vil det tælle som to indlæggelser. Antallet af sengedage ved indlæggelser anvendes. Dermed er enhederne i statistikken personer, indlæggelser og sengedage, ambulante behandlinger samt skadestuebesøg. Indeks (standardiserede for køn og alder) anvendes i nogle tabeller.

I opgørelserne fordeles der i øvrigt efter køn, alder, diagnose, bopælsamt og en række baggrundsvariable: familietype, stillingsgruppe, uddannelse, boligtype, herkomst og jobfunktion. (Til og med 2008 fordeltes også efter dominerende social ydelse).

Endvidere bruges i tabellerne før 2019 klassifikationer fra andre statistikområder: - Socioøkonomisk status (fra AKM) (selvstændige; medarbejdende ægtefæller; topledere; lønmodtagere på højeste niveau; lønmodtagere på mellemniveau; lønmodtagere på grundniveau; øvrige lønmodtagere; arbejdsløse; midlertidigt ude af arbejdsstyrken; uddannelsessøgende; pensionister mv.; -kontanthjælpsmodtagere; øvrige uden for arbejdsstyrken) - Uddannelse (grundskole el. uoplyst; almengymnasial; erhvervsfagligt grundforløb; kort videregående; mellemlang videregående; bachelor; lang videregående) - Familietype (enlige; gift/registreret; samlevende par; samboende par) - Boligtype (enfamiliehuse; række-, kæde- og dobbelthuse; etageboliger; øvrige boligtyper) - Herkomst (personer med dansk oprindelse; indvandrere fra vestlige lande; indvandrere fra ikke-vestlige lande; efterkommere fra vestlige lande; efterkommere fra ikke-vestlige lande).

I tidligere tabelserier er der foregået følgende udvikling på området frem mod 2018:
- Fra 1994 er der suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. - Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. - Fra og med 2006 findes opgørelse af de ambulante behandlinger og skadestuebesøg.

Pr. 1.1.1994 blev den nye sygdomsklassifikation (ICD10) taget i anvendelse i Danmark. Denne erstattede den hidtidige ICD8-klassifikation. Dette indebærer, at der skal udvises forsigtighed ved sammenligning af diagnosemønstret hen over dette tidspunkt. Udviklingen i diagnosemønstret kan desuden være påvirket af ændringer i registreringspraksis. Der har fx været en betragtelig stigning i antallet af indlæggelser med diagnoser i gruppen Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande. Dette skyldes en øget tendens til registrering af symptomer og en mindre anvendelse af egentlige sygdomsdiagnoser i udredningsfasen eller ved usikkerhed om sygdommens art. Som konsekvens heraf har der fx været et fald i indlæggelser med diagnoser i gruppen Svulster. Landspatientregistrets oplysninger om de indlæggelser, der er forårsaget af færdselsuheld vurderes til og med 1994 at være mangelfulde. Fra 1995 anses oplysningerne for at være dækkende.

Ved vurdering af sygehusbenyttelsen for årene 1995 hhv. 2008 og 2021 skal sygeplejerskekonflikter disse år tages i betragtning. For årene 2020 og 2021 skal covid19-pandemien tages i betragtning.

Ved vurdering af antal ambulante behandlinger og antal skadestuebesøg skal databrud mellem 2013 og 2014 tages i betragtning. Der kan være afledt effekt af databrud i 2015, især i Region Hovedstaden. Fra 2018 til 2019 ses volumendatabrud i tællingen af antal indlæggelser på grund af overgangen fra LPR2 til LPR3.

Statistikkens anvendelse af baggrundsoplysninger er løbende blevet udvidet frem til og med 2018. Visse opgørelser vil derfor ikke kunne genfindes for alle år tilbage i tiden eller fra 2019 af.

I 2017 ses der et stort fald i data vedrørende 'Sygdomme i svangerskab og under fødsel'. Faldet skyldes ændret registreringspraksis for kontakter under graviditeten, der ses i LPR 2017 for ambulante besøg med obstetriske koder (DO00-DO99) som aktionsdiagnose.

Sammenhæng med anden statistik

Sundhedsdatastyrelsen (tidligere Statens Serum Institut hhv. Sundhedsstyrelsen) udgiver på Sundhedsdatastyrelsen oplysninger fra Landspatientregisteret, endvidere udgiver de kvartalsvist nøgletal for sundhedssektoren. Eventuelle afvigelser i nøgletal om antal indlæggelser og ambulante behandlinger kan skyldes, at Sundhedsdatastyrelsen offentliggør på ikke-oprensede versioner af Landspatientregisteret eller ud fra Det Grupperede Landspatientregister, hvor DRG indgår. Desuden kan der også være forskelle i afgrænsningen, fx medtagelse af offentligt finansierede behandlinger på private sygehuse i Sundhedsdatastyrelsens nøgletal. Udviklingen fra periode til periode er generelt sammenfaldende mellem Sygehusbenyttelsen og Nøgletal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Ved optælling af antal indlæggelser og antal ambulante behandlinger baseret fra 2019 af er der anvendt opgørelsesmetode benævnt af Sundhedsdatastyrelsen Sundhedsdatastyrelsen fra hjemmesiden Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsstyrelsen har indtil 2005 udgivet en årlig statistik, der også bygger på Landspatientregisteret, om virksomheden ved sygehusene (Sygehusstatistik). Sygehusbenyttelsen er sammenlignelig med denne statistik, bortset fra, at sygehusbenyttelsen i de fleste opgørelser kun medtager personer, der befandt sig i befolkningen pr. 1. januar (og altså ikke personer, der er født eller indvandret i løbet af året) og at sygehusbenyttelsesstatistikken i de geografiske opgørelser henfører personerne til deres bopæl pr. 1. januar, mens Sundhedsstyrelsens opgørelser i Sygehusstatistikken henfører personerne til deres bopælskommune på indlæggelsestidspunktet.

Intern konsistens

Der er overordnet set høj intern konsistens i data.

Der forekommer ganske få tilfælde af kønsskifte. I sådanne sjældne tilfælde er data om køn sat til uoplyst.