Relevans
Kontaktinfo
Social og Sundhed, PersonstatistikLine Neerup Handlos
26 64 03 00
Hent som PDF
Offentlige og private aktører og befolkningen kan anvende statistikken til at trække data om befolkningens sygehusbenyttelse til brug for diverse analyser, forskning, debat mv. Statistikken muliggør opgørelser af specifikke diagnosegrupper og kobling af oplysninger om sygehusbenyttelse med sociodemografiske forhold som bopæl, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og herkomst. Dette er muligt ved at koble data fra Landspatientregisteret med registerdata om befolkningen fra Danmarks Statistik.
Brugerbehov
Statistikken anvendes af en bred kreds af brugere, herunder kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Den bruges bl.a. til offentlige planlægningsformål, analyser, forskning, redegørelser og den offentlige debat. De fleste henvendelser om statistikken handler om opgørelser på specifikke diagnoser eller om hjælp til at trække data fra Statistikbanken.
Brugertilfredshed
Der er jævnligt kontakt med brugere, og anførte brugerbehov og -synspunkter noteres. Aktuelt er behovene: Forespørgsler om diagnoseopgørelser og forespørgsler om opgørelser på kommune.
Der indsamles information om brugernes anvendelse af tabeller på sygehusbenyttelsesområdet for at kunne prioritere og tilpasse tabellerne til brugernes behov.
Fuldstændighed af data
Der er ingen forordninger eller EU-retningslinjer på området.