Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Social og Sundhed. Personstatistik.
Jane Christensen
20 58 42 40

jnc@dst.dk

Hent som PDF

Støtte til handicapbil

Indberetning af data er lovpligtig for kommunerne, og efter validering er data pålidelige i det omfang at Danmarks Statistik har fået alle afgørelser. Der kan efterfølgende blive foretaget korrektioner af tidligere år.

Samlet præcision

Det er lovpligtigt for kommunerne at indberette oplysninger om sager i forbindelse med støtte eller afslag for handicapbiler. Alle kommuner indberetter, og der rettes kun få logiske fejl i det indberettede data.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Én usikkerhed består i, om alle afgørelser er indberettet. Antallet af afgørelser på kommuneniveau sammenholdes med tidligere år, for at se om der er store udsving i antallet af indberettede afgørelser.

Der skal tages forbehold ved tolkning af sagsbehandlingstiden ved brug af data fra 2022 og før, da den kan være længere i de sager, som, efter første afgørelse, ankes. Statistikken opgør ikke, hvorvidt en sag har været anket, hvorfor der ikke kan tages højde for denne parameter i tolkningen af sagsbehandlingstiden. Fra 2023 er sagsbehandlingstiden defineret som beskrevet under Begreber og definitioner.

Derudover angiver kommunerne begrundelser for afslag/frakendelse ved at markere med et kryds ud for den eller de relevante begrundelser. Det er dertil ikke muligt at fejlsøge, om en manglende markering ud for en eller flere begrundelser er et bevidst valg eller en fejl.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Statistikken er opgjort på baggrund af indberettede oplysninger fra samtlige kommuner.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der foretages en validering/tilretning af tidligere indsendte data ved databrud.