Indhold
Kontaktinfo
Social og Sundhed. Personstatistik.Jane Christensen
20 58 42 40
Hent som PDF
Statistikken er en årlig opgørelse af antal sager, antal afslag, gennemsnitlig behandlingstid i uger, samt samlet bevilget beløb, i sager om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114. Statistikken fordeles på kommuner.
Indholdsbeskrivelse
Statistikken omhandler alene afgørelser om sager i forhold til bevillinger og afslag af støtte til køb af handicapbiler. Afgørelser om fx særlig indretning vises ikke i denne statistik. Fra 2022 er det muligt at tilgå information om begrundelsen for afslag/frakendelse, hvad kommunalbestyrelsen har bevilget støtte til/givet afslag på, samt hvilken støtte der er givet i forbindelse med udskiftning af bil.
Grupperinger og klassifikationer
Statistikken viser afgørelser i sager truffet i kommunerne. Statistikken er fordelt på kommuner.
Sektordækning
Ikke relevant for denne statistik.
Begreber og definitioner
Sagsbehandlingstid: Fra 2023 skal afgørelsesdatoen forstås som den dato, hvor borgeren modtager kommunens afgørelse om støtte til handicapbil inden eventuel klagebehandling. Det er således udelukkende datoen ved kommunens ”første” afgørelse, der skal indberettes som afgørelsesdato.
Det vil sige, at sagsbehandlingstiden mellem ansøgnings- og afgørelsesdato ikke skal inkludere eventuel sagsbehandling i forbindelse med en klage. Således skal eventuel sagsbehandlingstid i kommunen i forbindelse med genvurdering af sagen og/eller en eventuel sagsbehandlingstid hos Ankestyrelsen efter en klage ikke inkluderes i den indberettede sagsbehandlingstid.
Hvis en sag om støtte til handicapbil hjemvises fra Ankestyrelsen til kommunen, skal dette ikke indberettes som en ny sag eller indberettes på den oprindelige sag.
Såfremt afgørelsen er en bevilling, indberettes den dato, hvor borgeren modtager en afgørelse indeholdende et støttebeløb.
Enheder
Statistikken opgøres på individniveau.
Population
Ansøgere til handicapbiler efter servicelovens § 114.
Geografisk dækning
Danmark.
Tidsperiode
Statistikken er offentliggjort for tidsperioden fra 2011 og frem.
Basisperiode
Ikke relevant for denne statistik.
Måleenhed
Sager om støtte og afslag opgøres i antal. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid opgøres i uger og bevilget beløb opgøres i kr.
Referencetid
Kalenderår.
Hyppighed
Årlig.
Indsamlingshjemmel og EU regulering
Indsamling og behandling af data fra kommunerne sker af Danmarks Statistik på vegne af Social-, Bolig og Ældreministeriet og i henhold til § 82 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Danmarks Statistik fungerer som databehandler på vegne af Social-, Bolig og Ældreministeriet, som er dataansvarlig. De indsamlede data videregives desuden til Danmarks Statistik, i henhold til Lov om Danmarks Statistik § 6.
Indberetningsbyrde
Kommunerne skal indberette afgørelserne én gang om året. Indberetningsfristen er senest den 15. januar året efter, at afgørelsen er truffet.
Øvrige oplysninger
Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.