Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

For lønmodtagere i den private sektor er stikprøven udtrukket, så en høj andel af det samlede antal lønmodtagere i målpopulationen er direkte repræsenteret. Fx indgår alle virksomheder med mere end 100 fultidsbeskæftigede i statistikken. Dette gør, at præcisionen i de brancher, hvor der er en større andel af store virksomheder, vurderes at have en lavere usikkerhed.

Fo brancher med en større andel mindre virksomheder er usikkerheden højere. Lønmodtagere i virksomheder med mindre end 10 fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i datagrundlaget. Det kan derfor ikke afvises at lønmodtagere i disse virksomheder har en anden lønudvikling end hvad der belyses af statistikken.

For at øge præcisionen er det standardberegnede lønindeks afgrænset til ikke at omfatte elever og unge under 18 år samt tilfælde, hvor det kan være vanskeligt at beregne en timeløn (fx honorar- og vederlagslønnede).

Stikprøveusikkerhed

Der er ikke beregnet stikprøveusikkerhed.

Anden usikkerhed

For lønoplysninger indberettet af private virksomheder er der en usikkerhed forbundet med kompletheden i de indberettede data. Det kan typisk henføres til fejlopsætninger i virksomhedernes lønsystemer, som i sidste ende genererer data til lønindeksene. Det kan fx ske, at løndata mangler en opdeling i enkelte relevante løndele, således at der sker en underrapportering af omfanget af uregelmæssige betalinger, der ikke indgår i det anvendte timelønsbegreb. Omfanget er ukendt.

Der er en vis usikkerhed i forbindelse med placering i branche og sektor for en del af de offentligt ansatte, der i princippet opnås ved at koble lønindberetningerne med Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register (ESR). Det skyldes, at en række lønmodtagere i kommuner og regioner placeres branchemæssigt på råd- og regionshusene på trods af, at disse personalegrupper reelt ikke arbejder i administrative funktioner.

I den private sektor er der en usikkerhed forbundet med, at der hvert kvartal i gennemsnit er ca. 10 pct. af virksomhederne i stikprøven, der ikke indberetter eller som frasorteres pga. mangelfulde indberetninger. Et bortfald af denne størrelsesorden kan bidrage til skævhed i beregningen af indekset, selvom effekten forsøges imødegået gennem kalibrering. Størrelsesorden af et eventuelt bias som følge af non-respons er ukendt.

En sidste usikkerhed relaterer sig til lønmodtagere i virksomheder med under 10 fuldtidsbeskæftigede. Virksomheder med under 10 fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i stikprøven for den private sektor pga. indberetningsbyrden. Det kan derfor ikke afvises at lønmodtagere i disse virksomheder har en anden lønudvikling end hvad der belyses af statistikken.

Desuden kan der være en usikkerhed ved at det ikke er muligt at korrigere for den del af lønudviklingen, der er drevet af øgede kompetencer eller erfaring.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Samlet set vurderes det standardberegnede lønindeks at være repræsentativt for lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark. Vurderingen er blandt andet baseret på, at datagrundlaget er meget omfattende, idet det omfatter (stort set) samtlige lønforhold i den offentlige sektor. For den private sektor udgøres datagrundlaget af samtlige lønforhold fra en repræsentativ stikprøve af virksomheder, hvor specielt alle virksomheder med mere end 100 ansatte indgår.

Der kan være varierende kvalitet i de forskellige lønelementer, som indberettes til Danmarks Statistik. Eksempelvis kan der være forskel på virksomhedernes brug af DISCO-koder, hvilket kan påvirke datakvaliteten, og som er vanskeligt at korrigere for, da den sande DISCO-kode ikke er kendt. Typisk vil fejl i DISCO-koder ikke påvirke det standardberegnede lønindeks i væsentligt omfang, da der formodes at være tale om fejl inden for samme hoveddiscofunktion, som er det niveau der offentliggøres på.

De indberettede lønninger vil derimod ofte være af høj kvalitet. Dette skyldes blandt andet, at de undergår et indirekte valideringstjek, idet den enkelte lønmodtager ofte selv vil reagere, såfremt lønudbetalingen er forkert. For de øvrige lønelementer såsom antal timer (og derigennem den beregnede timeløn) vil atypiske indberetninger ofte blive opdages og efterfølgende håndteret i valideringsprocessen.

Samtidig kan manglende indberetninger fra virksomheder ligeledes påvirke kvaliteten af det standardberegnede lønindeks.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der offentliggøres kun endelige tal. Der foretages kun revisioner, når der findes fejl i offentliggjorte tal.

I februar 2022 blev det standardberegnede lønindeks sat på pause med henblik på at gennemføre et omfattende serviceeftersyn. Som følge af serviceeftersynet blev metoden til beregning af indekset revideret, og hele statistikken er efterfølgende genberegnet. Tal offentliggjort før februar 2022 er således ikke længere relevante.