Indhold

Indholdsbeskrivelse

Det standardberegnede lønindeks viser lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark, så vidt muligt korrigeret for ændringer i beskæftigelsessammensætningen på arbejdsmarkedet. Betydningen af dette kan illustreres med et eksempel: Betragt en branche, hvor ufaglært arbejdskraft bliver udskiftet med faglært arbejdskraft, der alt andet lige er højere lønnet. Det betyder umiddelbart, at gennemsnitslønningerne i branchen stiger, men i det standardberegnede lønindeks vil denne ændring i beskæftigelsessammensætning ikke i sig selv give anledning til en højere indeksværdi, da lønudviklingen beregnes separat for hver af de to grupper, for derefter at blive vægtet sammen (med faste vægte).

Det standardberegnede lønindeks er konstrueret med inspiration fra prisindeksteori, hvor lønmodtagere, som udfører sammenligneligt arbejde inden for samme branche og sektor grupperes i såkaldte homogene grupper. Disse grupper danner grundlaget for beregning af basisindeks, som afspejler udviklingen i gennemsnitstimelønnen, for hver af de homogene grupper. Basisindeksene sammenvejes herefter til del- og totalindeks (indeks opgjort for sektorer, brancher og hovedarbejdsfunktioner) ved hjælp af faste årlige vægte. Vægtene for hver homogene gruppe er fastsat som gruppens andel af hele populationens samlede årlige lønsum. Indeksværdier for del- og totalindeks kædes til sidst sammen til en hel indeksserie med start i 1. kvartal 2016. Dermed måler indekset udviklingen i timeløn så vidt muligt uden påvirkninger fra ændringer i beskæftigelsessammensætningen på arbejdsmarkedet.

Hvert kvartal offentliggøres en indeksværdi og en årsstigning opdelt på sektorer, branche (DB07) og hovedarbejdsfunktion (efter DISCO-08). Der offentliggøres kun del- og totalindeks, dvs. indeks der viser lønudviklingen på branche-, hovedarbejdsfunktion- og sektorniveau. Dokumentation for variablene, der indgår i indeksberegningen, kan findes her.

Det standardberegnede lønindeks omfatter ikke lønforhold, hvor en timeløn ikke kan måles (fx lønmodtagere, der ikke har en fast løn, og hvor tidsfaktorer ikke indgår i beregningen af løn) ligesom at lønforhold med specielle aflønningsformer (fx honorar- og vederlagslønnede) heller ikke indgår i indeksberegningen. Unge under 18 år og elever er ligeledes udeladt.

Grupperinger og klassifikationer

Standardberegnede lønindeks offentliggøres på branchegrupper, der følger Dansk Branchekode 2007 (DB07).

Sektorafgrænsningen følger Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), der anvendes til at gruppere institutionelle enheder med samme karakteristika.

Lønindekset offentliggøres ligeledes efter arbejdsfunktion på hovedgrupper ifølge Danmarks Statistiks fagklassifikation (DISCO-08).

Sektordækning

Statistikken omfatter lønmodtagere i sektorerne virksomheder og organisationer (privat sektor) og den offentlige sektor på kommune, region og statsligt niveau.

Begreber og definitioner

Homogene grupper: Grupperinger af lønmodtagere, som udfører sammenligneligt arbejde defineret ved variablene sektor, branche (36-grupperingen), arbejdsfunktion (en gruppering i 53 grupper med udgangspunkt i DISCO klassifikationens niveau 3, men som i enkelte tilfælde er niveau 4), og aflønningsform (time- eller fastlønnet).

Timeløn: Timelønnen er beregnet som samlet fortjeneste delt med præsterede timer.

• Samlet fortjeneste er fortjenesten i alt inklusiv såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, men eksklusiv betalinger som fx bonusser der udbetales uregelmæssigt, samt feriebetalinger der også falder ujævnt
• Præsterede timer defineres som betalte arbejdstimer forudsat fast fravær (sygdom og ferie)

Individvægt: Vægt der angiver, hvor stor en andel det enkelte lønforhold udgør i forhold til en fuldtidsstilling. Det vil sige at en person, der arbejder fuld tid, vil have vægten 1, mens en person på deltid, vil have en vægt, der er mindre end 1. Vægten opgøres som de præsterede timer (fratrukket evt. overtid for de timelønnede) delt med normaltimer for fuldtidsbeskæftigelse. For de fastlønnede anvendes normaltimer (kontraktlige timer).

Nøglevirksomheder: Nøglevirksomheder defineres årligt for den private sektor, og de udgøres af de 5 pct. største virksomheder i hver branche opgjort ud fra faktisk antal beskæftigede og pseudobeskæftigelsen, der er det antal lønmodtagere, som repræsenteres af den konkrete virksomhed der indgår i stikprøven.

Opregningsvægt: Vægt der sikrer, at lønforhold fra lønmodtagere i den private sektor opregnes til målpopulationen, da indberetninger fra den private sektor stammer fra en stikprøve. Opregningsvægtene er sammensat af en designvægt, der afspejler virksomhedens vægt i stikprøvens strata, samt en korrektionsvægt, der tager højde for non-respons samt frivillige indberetninger.

Lønsumsvægt: Vægt til sammenvejning af basisindeks til del- og totalindeks. Lønsumsvægt er den enkelte homogene gruppes andel af den samlede lønsum beregnet på data fra den årlige lønstatistik (samlet fortjeneste eksklusiv uregelmæssige betalinger).

Basisindeks: Basisindeks er det mest detaljerede niveau i det standardberegnede lønindeks. Basisindekset viser stigningen i gennemsnitstimelønnen for hver homogen gruppe siden referencekvartalet for vægtåret. Basisindeksene offentliggøres ikke.

Del- og totalindeks: Del- og totalindeks består af sammenvejede indeksserier på sektor-, branche- og hovedarbejdsfunktionsniveau. Disse indeks beregnes på baggrund af basisindeksene, der sammenvejes med lønsumsvægte.

Årsstigningen: Angiver stigningen i indeksværdien i ét kvartal i forhold til samme kvartal året før.

Enheder

Individuelle ansættelsesforhold for lønmodtagere. Hertil bemærkes, at en lønmodtager godt kan indgå flere gange, såfremt denne er registreret med flere ansættelsesforhold.

Population

Alle ansættelsesforhold i Danmark, eksklusiv elever og unge under 18 år samt lønmodtagere i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri.

Geografisk dækning

Danmark eksklusiv Færøerne og Grønland.

Tidsperiode

Statistikken dækker tidsperioden fra 1. kvartal 2016 og frem.

Basisperiode

Gennemsnittet af indeksværdien for de fire kvartaler i 2016 er indeks=100.

Måleenhed

Indeks måles i indekspoint. Årsstigninger måles i procent.

Referencetid

Statistikken beskriver lønudviklingen for et givent kvartal.

Hyppighed

Kvartalsvis.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lovhjemmel til dataindsamling findes i § 6 og § 8 i Lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018.

Der foreligger ingen forordninger eller retningslinjer, som direkte relaterer sig til det standardberegnede lønindeks.

Der foreligger dog en forordning for Labour Cost Index (LCI), som bliver beregnet på baggrund af de samme data. LCI er et indeks, der viser den kortsigtede udvikling i arbejdsomkostningerne (samlede omkostninger ved at ansætte arbejdskraft) og som derfor adskiller sig fra det implicitte og standardberegnede lønindeks, da disse kun belyser lønaspektet.

Det er det implicitte lønindeks, som benyttes som input til LCI. Leverancerne til Eurostat for LCI opfylder kravene fremsat af EU jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 af 27. februar 2003 om arbejdsomkostningsindekset.

Indberetningsbyrde

Den samlede indberetningsbyrde til lønstatistikken, der omfatter dataindsamlingen til både lønindeks og til de årlige lønstrukturstatistikker, er ifølge AMVAB-undersøgelsen (Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder) opgjort til 6,3 mio. kr. ved den seneste opgørelse i 2019.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan findes på emnesiden om Løn eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.