Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Statistikken søger at beskrive de faktiske sociale udgifter forbundet med social beskyttelse i Danmark, inkl. specifikke ydelser til danske folkepensionister i udlandet.

Evt. risici forbundet med præciseringen af statistikken kan være: - Hvis en ydelse bliver placeret forkert i en af regnskabskilderne (stat, kommune m.fl.) under forkert funktionsnummer, eller en ydelse placeres i forkert funktion i statistikkens klassifikationssystem (fx alderdom i stedet for bolig). - Der kan ske små, kvartalsvise eller årlige ændringer i regnskabskilderne – fx kan en ydelse være flyttet eller lagt sammen med en anden ydelse, som derfor indgår anderledes i kildens kontoplan end før – som evt. overses og derved ikke medtages. - Desuden kan der være private, kollektive, sociale foranstaltninger, som der ikke er kendskab til eller data for. Et eksempel, hvor der ikke foreligger data, er private arbejdsgiveres betaling af løn under sygdom.

De nævnte risici er sjældne og opfanges som regel i valideringsprocessen.

Når evt. usikkerheder tages i betragtning, kan niveauet for de totale sociale udgifter forventes at være mildt undervurderet.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Statistikken kodes på ny hvert år, hvorfor der er en naturlig risiko for fejlkodninger, fx at en ydelse bliver klassificeret forkert (under alderdom i stedet for bolig).

Anden usikkerhed kan være forbundet med fejlposteringer i de primære regnskabskilder (stat, kommune m.fl.), fx hvis en social kontantydelse er konteret under forkert funktionsnummer. Samt kan der ske små, årlige ændringer i disse kilder, som evt. overses og derved ikke medtages.

Desuden kan der være private sociale foranstaltninger, som der ikke er kendskab til eller data for.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Statistikken bygger på statistikken for offentlig forvaltning og service, og er relevant for brugere interesserede i udgifter forbundet med social beskyttelse. Statistikkens resultater afspejler relativt nøjagtigt de sociale udgifter i Danmark (foruden udgifter forbundet med uddannelse), samt nogle sociale ydelser til danskere i udlandet. Statistikken udgives årligt, og revideres to år tilbage i tid hver gang, for at sikre konsistens og sammenhæng i tallene.

Statistikken er sammenlignelig fra 2007 og frem, og er en del af den internationalt sammenlignelige ESSPROS-statistik (European System of integrated Social PROtection Statistics) hos Den Europæiske Statistikbank (Eurostat).

Statikken er tilgængelig via statistikbanken og dens metadata-klassifikationer.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Statistikken følger nationalregnskabets revisionsrytme, som ved hver årlig udgivelse reviderer to år tilbage i tid. For denne statistik drejer det sig typisk om små beløbsændringer, som derfor ikke er synlige for brugeren. I 2024 er nationalregnskabet blevet hovedrevideret.

I 2018 og 2019 blev der ekstraordinært lavet gennemgribende revisioner af denne statistiks tidsserie, som omfattede data tilbage til 2007. Revisionerne medførte ændringer som fx flytning af en ydelse fra et funktionsområde til et bedre passende i statistikken (fx fra Alderdom til Sundhed og sygdom), eller andre interne flytninger, som ikke er synlige for brugeren af statistikken. Revisionerne havde således ikke stor betydning for de samlede sociale udgifter.