Indhold

Indholdsbeskrivelse

Statistikken belyser borgerrettede udgifter forbundet med social beskyttelse. Statistikken er en del af den fælleseuropæiske ESSPROS-statistik (European System of Integrated Social PROtection Statistics), som muliggør sammenligning imellem nationale, administrative data om social beskyttelse; herunder sociale ydelser til individer og/eller husholdninger, samt finansieringen af disse ydelser. Statistikken er således sammenlignelig med andre EU-lande, samt andre lande som indberetter statistik om sociale udgifter til Eurostat.

Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers økonomiske byrde i forbindelse med socialt betingede risici eller behov. Disse behov – og her af ledte ydelser – kategorises efter otte hovedområder:

1. Sygdom og sundhed (fx sygedagpenge, gratis lægebesøg)
2. Invaliditet (fx førtidspension, seniorpension)
3. Alderdom (fx folkepension, efterløn)
4. Efterladte (fx begravelseshjælp, erstatninger)
5. Familier (fx barselsdagpenge, børnetilskud)
6. Arbejdsløshed (fx arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp)
7. Bolig (fx boligsikring, boligydelse)
8. Øvrige sociale ydelser (fx ressourceforløbsydelse, grøn check)

Statistikken dækker udgifter til sociale ordninger og ydelser fastlagt i statens, regionernes og kommunernes bevillingslove og regnskaber inden for bl.a. sundhedspolitik, beskæftigelsespolitik og boligpolitik. Uddannelse er dog ikke omfattet, medmindre det er led i en støtte til trængende familier med børn. Foruden udgifterne omfatter statistikken dertilhørende administrationsudgifter og finansieringssiden af disse ordninger.

I statistikken sondres der mellem kontante ydelser og naturalieydelser. Sidstnævnte omfatter ydelser, som gives i form af konkrete ting, fx tandlægebehandlinger, almen lægehjælp eller medicin.

Foruden tilstedeværelsen af ét eller flere af ovennævnte sociale betingelser, er det afgørende for, om en social ordning medtages i statistikken, at den er af kollektiv art og er uden obligatorisk modydelse. Dertil skal den være målrettet enkeltpersoner eller husholdninger. Det er ikke afgørende om ydelserne er frembragt i offentlig eller privat regi.

Ligeledes indgår forskellige obligatoriske arbejdsgiverfinansierede udgifter til sygesikring mm. De sociale udgifter dækker over kontante udbetalinger, dækning af afholdte udgifter og levering af varer og tjenester.

Ordninger, der alene er baseret på individuelle aftaler, fx private forsikringsordninger, eller gensidige aftaler, hvor en person er forpligtet til at yde noget af samme værdi i bytte for en ydelse eller tjeneste, betragtes i denne statistik ikke som social beskyttelse. Fx vil et rentebærende lån eller en privatbetalt sundhedstjeneste, der skal afhjælpe en social hændelse, ikke indgå som en social ordning, da modtageren samtidig skal yde en finansiel modydelse.

I praksis bliver en ordning klassificeret som en social foranstaltning, når en lov eller anden offentlig regulering har bestemt, at visse befolkningsgrupper er forpligtet til at deltage i en nærmere specifik forsikringsordning, eller, hvor medarbejdere og deres pårørende er forsikret som en direkte konsekvens af kollektive aftaler eller overenskomster.

I retningslinjerne for statistikken indgår regler om, at mindre former for økonomisk støtte, som ikke kræver regelmæssig regnskabsføring (såsom juleindsamlinger, ad hoc humanitær bistand og nødhjælp), ikke medtages i statistikken.

Statistikken bliver opgjort i både bruttotal og nettotal, dvs. før og efter fratræk af den beregnede skat af de sociale ydelser. Hertil anvendes foranstaltnings- og årsspecifikke skattesatser som oplyst af Lovmodellen (Finansministeriet).

Grupperinger og klassifikationer

Statistikken anvender klassifikationen af Sociale udgifter som er baseret på europæisk gældende retningslinjer for statistikken.

Klassifikationen inddeler sociale udgifter på detaljeret niveau inden for otte områder, henholdsvis: sygdom, invaliditet, alderdom, efterladte, familier, arbejdsløshed, bolig samt øvrige sociale ydelser.

Derudover sondres der mellem kontante ydelser og naturalieydelser. Sidstnævnte omfatter ydelser, som gives i form af konkrete ting, fx tandlægebehandlinger, almen lægehjælp eller medicin.

Sygdom og sundhed

Ydelser i kontanter eller naturalier, der har til formål at opretholde borgerens tabte indkomst i forbindelse med sygdom, samt genoprette eller forbedre sundheden for sygdomsramte personer uanset oprindelsen af sygdommen. I Danmark indeholder funktionen sygesikring, herunder skole- og børnetandpleje og hjemmesygepleje; dagpenge under sygdom udbetalt af kommunerne; arbejdsgivernes beregnede udgifter til sygedagpenge i arbejdsgiverperioden; hospitals- og sundhedsvæsen; forebyggende sundhedspleje herunder svangerskabsundersøgelser og lægeundersøgelser af børn.

Invaliditet

Ydelser i kontanter eller naturalier (bortset fra sundhedsydelser) i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap. I Danmark indeholder funktionen bl.a. førtidspension, højeste og mellemste førtidspension, arbejdsskadeforsikring, revalidering, forsorg for handicappede, hjælp til familier med handicappede børn eller voksne, institutioner, hjemmehjælp til handicappede, støtte til hjælpemidler til handicappede.

Alderdom

Ydelser i kontanter eller naturalier (bortset fra sundhedsydelser) i forbindelse med alderdom. I Danmark indeholder funktionen bl.a. folkepension, delpension, ATP, tjenestemandspensioner, pensionskasser, efterløn, plejehjem, pleje- og omsorgsarbejde, herunder hjemmehjælp og støtte til hjælpemidler til ældre. Udbetalte pensioner fra pensionskasser er efter fradrag af præmieindtægter.

Efterladte

Ydelser i kontanter eller naturalier i forbindelse med et familiemedlems død. I Danmark indeholder funktionen bl.a. begravelseshjælp samt udbetalte pensioner fra livsforsikringsselskaber, dvs. ud over ægtefællepensioner og børnepensioner også alderspensioner og invalidepensioner. Udbetalte pensioner er efter fradrag af præmieindtægter.

Familier

Ydelser i kontanter eller naturalier (bortset fra sundhedsydelser) knyttet til børnefamilier. I Danmark indeholder funktionen bl.a. barselsdagpenge, børnefamilieydelse, børnetilskud, dag- og døgninstitutioner for børn og unge, anbringelser, samt forebyggende foranstaltninger for at undgå børns anbringelse uden for hjemmet.

Arbejdsløshed

Ydelser i kontanter eller naturalier i forbindelse med arbejdsløshed. I Danmark indeholder funktionen bl.a. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælpsmodtagere, godtgørelse for indkomsttab under uddannelse/omskoling ydet af staten, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og jobcentre.

Bolig

Hjælp til boligudgifter. I Danmark indeholder funktionen boligsikring og boligydelse.

Øvrige sociale ydelser

Ydelser i kontanter eller naturalier (bortset fra sundhedsydelser) specielt beregnet til bekæmpelse af social udstødelse, og hvor de berørte personer ikke er omfattet af en af de ovennævnte funktioner. I Danmark omfatter funktionen bl.a. kontanthjælp efter bistandsloven, herunder hjælp til flygtninge, diverse integrationsindsatser, Lønmodtagernes Garantifond, forsorgshjem samt behandling af alkohol- og stofmisbrug.

Sektordækning

Offentlig forvaltning og service samt dele af den finansielle sektor (forsikrings- og pensionsdelsektorerne).

Begreber og definitioner

Sociale udgifter: I denne statistik dækkes de sociale udgifter, som omfatter borgerrettede sociale ydelser, jf. begrebet neden for. Udgifterne defineres som overførsler i kontanter eller naturalier.

Borgerrettede sociale ydelser: Ydelser, der letter personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med socialt betingede risici eller behov, som fx sygdom eller arbejdsløshed. De socialt betingede risici eller behov er opdelt i otte kategorier (sygdom og sundhed, invaliditet, alderdom, efterladte, familier, arbejdsløshed, bolig, og øvrige sociale ydelser) og har sit grundlag i det europæiske statistiksystem ESSPROS, som denne statistik bygger på.

Borgerrettet social beskyttelse: Omfatter et samfunds sociale ydelser og ordninger, hvis formål er at lette personers og husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed, og således beskytter personer mod evt. social eksklusion.

Enheder

Enhederne i statistikken er udgifterne.

Population

Populationen i statistikken er de samlede udgifter forbundet med de sociale ydelser.

Geografisk dækning

Danmark, samt nogle modtagere af danske sociale ydelser i udlandet, fx pensionister eller modtagere af højt specialiseret behandling.

Tidsperiode

2007 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Mio. kr.

Referencetid

Kalenderåret.

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik. §6, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000 med ændringer i henhold til lov nr. 431 af 6. juni 2005.

Statistikkens overordnede rammer reguleres af EU rådsforordning nr. 458/2007 af 25. april 2007. Derudover fastlægger EU's Kommissionsforordninger en række praktiske forhold såsom fx dataleverancer til Eurostat. De gældende EU kommissionsforordninger på området er henholdsvis nr. 1332/2007 af 12. november 2007 og nr. 10/2008 af 8. januar 2008.

Indberetningsbyrde

Der er ingen indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af denne statistik, idet alle statistikkens basisoplysninger i forvejen foreligger i Danmarks Statistik.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik. Se mere på emnesiden for Sociale udgifter.