Præcision og pålidelighed
Kontaktinfo
Konjunkturstatistik, ErhvervsstatistikHeidi Sørensen
24 79 86 81
Hent som PDF
Statistikken vurderes at være retvisende, idet statistikkens hovedtal baseres på finansielle oplysninger fra indberetter (salg af billetter). Desuden er indberetter lovmæssigt forpligtet til at føre kontrol med antallet af passagerer og køretøjer.
Der er begrænsede revisioner i tidligere oplysninger og der findes meget få fejl i indberettede data.
De mindste færgeruter - typisk indenrigsruter til mindre danske øer eller over fjorde - indgår ikke i statistikken.
På hovedtallene er usikkerheden størst for lastvognsgods, som i visse tilfælde beregnes på baggrund af de overførte lastvogne.
Samlet præcision
Den samlede usikkerhed på passagertal er indenfor 2 pct., mens usikkerheden på godsoplysningerne vurderes at være større, da der i visse tilfælde foretages beregninger af godsmængden ud fra antallet af køretøjer.
De væsentligste kilder til usikkerhed er :
- de mindste færgeruter (under 10.000 passagerkm årligt, dvs. meget korte ruter eller ruter med meget få passagerer) indgår ikke i statistikken
- beregningen af lastbilgodset i de tilfælde rederierne ikke vejer de overførte biler
- manglende oplysninger om antallet af overførte cykler
Der er ingen stikprøveusikkerhed, da svarraten fra de adspurgte færgeoperatører er 100 pct.
Stikprøveusikkerhed
Ikke relevant for denne statistik.
Anden usikkerhed
De allermindste færgeruter indgår ikke i statistikken. De vurderes at udgøre under 2 pct. målt på antal passagerer.
Der kan forekomme objektbortfald for enkelte kategorier, som ikke billetteres selvstændigt på alle ruter, fx cykler.
Der foretages imputering af manglende oplysninger om godsmængder i visse tilfælde, hvor færgeruterne ikke vejer lastvognene. Imputeringen foretages på baggrund af antallet af overførte lastvogne.
Kvalitetsstyring
Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.
Kvalitetssikring
Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.
Kvalitetsvurdering
Der er ikke foretaget en kvalitetsmåling af statistikken.
Statistikken vurderes at være af god kvalitet, idet den omfatter alle større ruter og svarraten er høj. På enkelte underkategorier kan usikkerheden være større.
Revisionspolitik
Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.
Praksis for revisioner
Der publiceres foreløbige tal og revisioner forekommer. Tal revideres 4-8 kvartaler tilbage i forbindelse med offentliggørelse af et nyt kvartal.
Revisionerne er som hovedregel af mindre betydning.