Statistisk behandling

Kilder

Danmarks Statistik har som udgangspunkt et omfattende kildegrundlag til rådighed til udarbejdelsen af de årlige og kvartalsvise offentlige finanser. Hovedkilderne er fra offentlige regnskabssystemer, men disse suppleres af øvrige kilder når informationen i de offentlige regnskaber ikke er tilstrækkelig til udarbejdelsen af de offentlige finanser.

Kilderne til de årlige offentlige finanser

• Statsregnskabet
• Regnskabsoplysninger fra Budget- og regnskabssystem for kommuner og regioner
• Årsregnskaber for ”Extra Budgetary Units (EBU), hvor EBU er enheder der ikke er omfattet af statsregnskabet eller af kommunernes og regionernes regnskaber, men som aflægger selvstændige årsregnskaber, f.eks. Folkekirken, erhvervsskoler, gymnasier og universiteter
• Supplerende skatteoplysninger fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen
• Momsopgørelse fra Danmarks Statistiks statistik Firmaernes køb og salg (FIKS)
• Oplysninger fra Udbetaling Danmark om indkomstoverførsler
• Oplysninger fra statistikken ”Offentligt forsørgede” fra Danmarks Statistik til fordeling af udgifterne til kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge i aktiverede og ikke-aktiverede
• Oplysninger for samtlige a-kasserne fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
• Årsregnskab fra Lønmodtagernes Garantifond
• Årsregnskab fra Danske A-kasser
• Oplysning fra Danmarks Nationalbank om renter i forbindelse med statens indgåelse af swaparrangementer
• Spørgeskema til kommuner og regioner om renter i forbindelse med deres indgåelse af swaparrangementer

**Kilderne til de kvartalsvise offentlige finanser **

• Regnskabsoplysninger for staten fra Økonomistyrelsen, med samme detaljeringsgrad som selve statsregnskabet
• Regnskabsoplysninger fra Budget- og regnskabssystem for kommuner og regioner
• Supplerende skatteoplysninger fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen
• Momsopgørelse fra Danmarks Statistiks statistik Firmaernes køb og salg (FIKS)
• Punktafgiftsstatistik fra Skattestyrelsen
• Ministerielle skatteskøn og opgørelser fra finanslovene og Finansministeriet
• Oplysninger fra Erhvervsstyrelsen vedr. tiltag i forbindelse med COVID-19 pandemien
• Oplysninger fra Udbetaling Danmark om indkomstoverførsler
• Oplysninger fra statistikken ”Offentligt forsørgede” fra Danmarks Statistik til fordeling af udgifterne til kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge i aktiverede og ikke-aktiverede
• Oplysninger for samtlige a-kasserne fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
• Årsregnskab fra Lønmodtagernes Garantifond
• Årsregnskab fra Danske A-kasser

Indsamlingshyppighed

Data indsamles månedligt, kvartalsvist og årligt.

Indsamlingsmetode

Data modtages elektronisk som et udtræk fra statens, kommunernes og regionernes økonomisystemer.

Statsregnskab:

Statsregnskabet modtages elektronisk fra Økonomistyrelsen hvert år i februar. Oplysningerne er mere detaljeret end det offentliggjorte statsregnskab.

Regnskabsoplysninger fra Budget- og regnskabssystem for kommuner og regioner:

Danmarks Statistik indsamler, fejlsøger og offentliggør kommunernes og regionernes budgetter og regnskaber basseret på oplysningerne i Budget- og regnskabssystemet for kommuner og regioner. Se statistikdokumentation ”Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner” for mere information herom. Regnskaberne indsamles elektronisk hvert år fra februar-marts.

Årsregnskaber for ”Extra Budgetary Units” (EBU):

Årsregnskaberne indsamles løbende efterhånden som de bliver tilgængelige. Regnskaberne for Folkekirken modtages fra Kirkeministeriet ca. 2 år efter endt regnskabsår, regnskaberne for erhvervsskoler og gymnasier mv. indsamles via undervisningsministeriets regnskabsportal hvert år fra maj-september. Årsregnskaberne for de øvrige ”Extra Budgetary Units” hentes direkte fra den enkelte enheds hjemmeside hvert år fra maj-september.

Datavalidering

Der er tale om registerdata/regnskaber som før modtagelsen er blevet valideret og revideret. Resultatet af klassifikationen valideres intensivt før offentliggørelse. Validering foretages både på mikro- og makroniveau. På mikroniveau udføres en række automatiserede kontroller som skal sikre konsistens internt i datamaterialet og over tid. På makroniveau udføres en lang række kontroller af tidsserier bl.a. ved at sammenligne udviklingen og niveauet med tidligere offentliggørelser samt forskellige rimelighedstjek og fejlsøgning af data. Desuden bliver kvaliteten løbende kontrolleret af Eurostat.

Databehandling

Databehandlingen foregår i flere trin. Omfanget af processen afhænger dels af tilgængeligheden af kilder og dels af beregningsmetoder.

Årlige offentlige finanser

Når dataindsamlingen er færdiggjort og data er lagt ned i databasen påbegyndes klassificeringen af data i henhold til ESA2010 manualen. Det betyder, at alle udgifter og indtægter fordeles i nationalregnskabskategorier. Klassificeringen foretages vha. en række processer. I den første proces sammenlignes de data fra statsregnskabet, som er under udarbejdning, med tidligere år og alle klassifikationer fra tidligere overføres til konti, som har samme kontonummer. Deler en transaktion i det aktuelle datasæt kontonummer med en transaktion fra et tidligere år er indholdet af transaktionen den samme og klassifikationen kan umiddelbart overføres. Nye konti på statsregnskabet på regnskabskonti, som har en enkel nationalregnskabsmæssig fortolkning og alle konti på de kommunale regnskaber oversættes til nationalregnskab vha. et autokodningsprogram i proces nummer to. Alle konti der ikke har en enkel nationalregnskabsmæssig tolkning, som ikke har fået en klassifikation i de to første processer, klassificeres manuelt ud fra et fagligt skøn. Ud over den nævnte ESA2010 klassifikation af alle indtægter og udgifter for offentlig forvaltning og service så påføres alle konti også en formålskode og en branchekode. Formålskodningen foretages i overensstemmelse med den internationale COFOG-manual (Classification of the Functions of Government). Formålsklassifikationen fordeler alle udgifter på områder som fx forsvar, sundhedsvæsen og undervisning.

Indsamlede data klassificeres på det mest detaljerede niveau, så der opnås et næsten perfekt link mellem alle posteringer i primærregnskaberne og statistikken for offentlige finanser på nationalregnskabsform. Efter klassifikationen af alle data følger beregningen af de såkaldte nationalregnskabssager. Der er her tale om beregninger, imputationer og omperiodiseringer. Alt dette er nødvendigt for at konvertere det indsamlede data til nationalregnskab. Som eksempel kan nævnes afskrivninger på kapitalapparatet, som bliver beregnet for at få et overblik over årets slid på kapitalapparatet og som indgår i det offentlige forbrug. Et eksempel på en imputation er tjenestemandspensioner. Her imputeres et tillæg til tjenestemændenes løn for at reflektere den ret til pension som tjenestemændene løbende optjener og som i nationalregnskabet skal betragtes som et lønelement. Tidspunktet, hvor skatter bliver konteret i statsregnskabet og de kommunale regnskaber, er ikke sammenfaldende med det tidspunkt, hvor skatter ifølge nationalregnskabet skal konteres. Det betyder, at indtægterne fra skatterne skal omperiodiseres så der opnås en korrekt kontering af skatteindtægterne. Når disse beregninger er færdige afstemmes alle transaktioner mellem enheder inden for de enkelte delsektorer og mellem delsektorer så inkonsistens i disse overførsler undgås. Efterfølgende konsolideres strømmene, når der præsenteres samlede tal for offentlig forvaltning og service. Da der ikke foreligger regnskaber fra de fleste extra-budgetary enheder (bl.a. gymnasier og erhvervsskoler) i forbindelse med udarbejdelsen af juni-versionen foretages der her en opregning af forbrugskomponenterne på baggrund af oplysninger om statens tilskud til disse enheder. Investeringsoplysninger for disse enheder haves ikke på tidspunktet for udarbejdelsen af Juniversionen, hvorfor tidligere års investeringsniveau anvendes. Selskabsskatterne foreligger først med lignede oplysninger mere end et år efter årets udløb. Der udarbejdes derfor et estimat baseret på selskabernes løbende indbetalinger til Skattestyrelsen. Summen af disse indbetalinger korrigeres herefter med et vægtet gennemsnit af modelfejlen for de sidste to år, hvor lignede data foreligger.

Endelige kvartalvise offentlige finanser

Sammenhængen mellem de kvartalsvise og årlige serier er sikret vha. en matematisk årsopregning. Når de årlige offentlige finanser foreligger, foretages der en årsopregning af det pågældende års kvartaler, således at summen af de fire kvartaler altid stemmer med årstallene.

Kvartalvise offentlige finanser

Kvartalsvise offentlige finanser er opgjort efter nationalregnskabsprincipper og metoderne er konsistente med beregningen af de årlige offentlige finanser. Det skal bemærkes, at data- og periodiseringsproblemer på kvartaler er større end på årsbasis. Efter reglerne i nationalregnskabssystemet registreres udgifter og indtægter efter optjeningsprincippet. Det vil sige, at udgifter og indtægter registreres på det tidspunkt hvor optjeningsperioden slutter selvom den faktiske betaling kan forekomme på et senere tidspunkt. Der kan således være uoverensstemmelse mellem udgifter og indtægter opgjort efter optjeningsprincippet og efter kasseprincippet, hvor udgifter og indtægter opgøres på betalingstidspunktet. Databehandlingen for de kvartalsvise offentlige finanser sker ved følgende steps:

Trin 1: Månedsdatasæt fra Økonomistyrelsen lægges sammen med kvartalsdata fra kommuner og regioner, så der dannes et kvartalsdatasæt. Alle udgifter og indtægter med identiske kontonumre lægges sammen, så en konto efterfølgende indeholder en værdi svarende til summen af de i månederne konterede beløb på det aktuelle kontonummer.

Trin 2: Alle udgifts- og indtægtsposter påføres en nationalregnskabsmæssig klassifikation på mest detaljerede kontoniveau. Det gøres ved i første omgang at overføre den nationalregnskabsmæssige klassifikation fra samme års budgetstatistik til kontonumre, som er identiske. Ved brug af budgetstatistikken er det muligt at påføre klassifikationer på nye konti, som indføres i løbet af året (givet at der er budgetteret på de pågældende konti). Restgruppen, fx kontonumre der oprettes efter budgetvedtagelsen, udtages og klassificeres skønsmæssigt. Beløbsmæssigt spiller restgruppen en beskeden rolle.

Trin 3: Materialet valideres ved at sammenholde kvartalsberegningen med samme års budgetstatistik, forrige års regnskabsbaserede årsversioner for hvert ministerområdeniveau. Valideringen kan afdække fejlklassifikationer og manglende konteringer, og der søges så vidt muligt rettet op herpå. På makroniveau anvendes budgetredegørelsen fra Finansministeriet også i valideringen.

Trin 4: Der er nogle realøkonomiske regnskabsposter, som ikke kan beskrives ud fra de foreliggende kilder og derfor ikke er periodiseret rigtigt på kvartaler. Her fordeles budgettallet ud på kvartalerne i det aktuelle år ud fra den såkaldte Denton algoritme. Denton algoritmen bruger budgetåret og de to seneste regnskabsår til at fordele regnskabsposterne på kvartaler. Denton algoritmen anvendes på følgende serier:

Udgifter: - Imputerede arbejdsgiverbidrag - Forbrug af fast realkapital - Renter - Subsidier - Andre løbende overførsler - Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt - Investeringer i forskning og udvikling m.m.

Indtægter: - Indkomst fra kvasi-selskaber - Renter samt udbytter - Jordrente - Imputerede bidrag til sikringsordninger - Andre løbende overførsler - Andre kapitaloverførsler - Egenproduktion overført til investeringer

Trin 5: Statslige tilskudsinstitutioner og offentlige selskaber indregnes ved at anvende skønnet fra seneste budgetstatistik. Dette skøn bygger på en fremregning af det seneste år, hvor der foreligger regnskabsmateriale. Årstallet fordeles skønsmæssigt på kvartaler.

Trin 6: Ved beregning af fjerde kvartal foreligger samtidig regnskabsoplysninger om konteringer i supplementsperioden. Der foretages en udjævning af disse konteringer over kvartalerne. Supplementsperioden i staten er ikke beløbsmæssigt af stor betydning. For den kommunale sektor er der ikke tilgængelige oplysninger om supplementsperioden, og denne må derfor beregnes residualt som forskellen mellem konteringerne i første til fjerde kvartal og de endelige regnskaber. Supplementsperiodens konteringer skal fordeles på de forudgående fire kvartaler. Det kan i sagens natur ikke lade sig gøre, før det endelige årsregnskab foreligger. Derfor må der foretages et skøn over supplementsperiodens størrelse allerede ved udarbejdelsen af første kvartal. Dette gøres ved at inddrage viden om sidste års supplementsperioder, det samlede budget for året og de konteringer, der findes på første kvartal. Den endelige justering af supplementsperiodens størrelse finder sted, når de endelige regnskaber foreligger. Der vil således løbende kunne forekomme rettelser i tidligere kvartaler som følge af nye og bedre skøn over supplementsperiodens størrelse.

Kapitaloverførsler af ikke-indbetalte skatter: Skatterne opgøres ud fra optjeningsperiodens pålignede eller ansatte skatter. Kan skatterne ikke inddrives (uerholdelig/forældet) eller eftergives gælden efter fælles overenskomst (gældssanering eller akkord) mellem kreditor (sektoren for offentlig forvaltning og service) og debitor (person eller virksomhed), klassificeres beløbet som en kapitaloverførsel fra kreditor til debitor. Pålignede skatter, der ikke indbetales, skal derfor posteres som kapitaloverførsler til de relevante sektorer. Kapitaloverførslerne skal tidsmæssigt periodiseres efter optjeningsperioden for de modsvarende skattearter.

Korrektion

Ud over de korrektioner, som allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling, foretages der afstemning af strømme mellem delsektorer før konsolidering i årsstatistikken. Kvartalsstatistikken konsolideres ikke, da statistikken ikke offentliggøres på delsektorniveau.

I kvartalsstatistikken korrigeres der for normale sæsonudsving i tabellerne indkomstoverførsler til husholdninger (OFF10K) samt skatter og afgifter (OFF12K). Data sæsonkorrigeres vha. JDemetra+ med fast modelvalg, som undersøges én gang om året. Der bliver korrigeret for påske, handelsdage og skudår, hvis disse effekter er signifikante. Der benyttes indirekte sæsonkorrektion til beregning af de samlede sæsonkorrigerede tal. Der foretages ikke årsafstemning, og der vil derfor forekomme forskelle imellem de faktiske og de sæsonkorrigerede tal på årsbasis.