Indhold

Indholdsbeskrivelse

Statistikken belyser de samlede drifts- og kapitaludgifter og drifts- og kapitalindtægter for offentlig forvaltning og service samt det offentlige forbrug. Den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto) beregnes som forskellen de samlede drifts- og kapitaludgifter og drifts- og kapitalindtægter. Der udarbejdes en realøkonomisk fordeling, der er en opdeling efter ESA2010 (European System of Accounts) kategorier, som fx aflønning af ansatte, forbrug i produktion og investeringer. Herudover opsplittes drift- og kapitaludgifterne efter formål (COFOG), fx sociale forhold, uddannelse og sundhed, således, at det offentliges områdemæssige engagement kan præsenteres. Herudover præsenteres detaljerede oplysninger på følgende områder: Skatter og afgifter, subsidier, indkomstoverførsler og renter.

Kvartalsopgørelsen indeholder dog ikke en opsplitning i delsektorer (stat, kommuner, regioner, sociale kasse og fonde) eller af drift- og kapitaludgifterne efter formål. Desuden præsenteres ikke detaljerede oplysninger af subsidier og renter.

Statistikken udarbejdes i overensstemmelse med den europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010 og er i løbende priser.

Grupperinger og klassifikationer

Grupperinger og klassifikationer er fastlagt i de internationale nationalregnskabsmanualer European System of Account ESA2010 og System of National Accounts 2008 SNA.

Sektordækning

Statistikken dækker sektoren offentlig forvaltning og service, som dækker stat, kommuner, regioner og sociale kasser og fonde (Arbejdsløshedskasserne og Lønmodtagernes Garantifond). Offentlig forvaltning og service er forklaret mere detaljeret under afsnittet "begreber" og defineres i nationalregnskabsmanualen ESA2010.

Begreber og definitioner

Aflønning af ansatte: Omfatter dels den direkte bruttoløn, dels arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger, herunder et tilregnet (imputeret) pensionsbidrag svarende til værdien af den pensionsret, som tjenestemænd mfl. har optjent.

Andre kapitaloverførsler: Består af alle øvrige transaktioner som bevirker en opsparings- eller formueomfordeling.

Andre Løbende overførsler: Består primært af overførsler til private. Overførslerne opdeles i sociale overførsler som folke- og førtidspension, tjenestemandspension, arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, bistandsydelse, syge- og barselsdagpenge, børnetilskud mv. samt boligsikring og boligydelse. Hertil kommer andre indkomstoverførsler som fx uddannelsesstøtte. Endelig er der indkomstoverførsler til private institutioner, Færøerne og Grønland, EU og udland i øvrigt.

Andre løbende overførsler, indtægt: Andre løbende overførsler kommer fra andre indenlandske sektorer, EU og udland i øvrigt.

Andre produktionsskatter: Omfatter skatter, der betales i forbindelse med produktion, men uafhængigt af dennes størrelse og værdi.

Det offentliges forbrugsudgifter: Det offentliges forbrugsudgifter består af de varer og tjenesteydelser, som den offentlige sektor stiller gratis til rådighed for borgerne. Forbrugsudgifterne svarer til summen af den offentlige produktion og sociale ydelser i naturalier fratrukket salg af varer og tjenester, herunder brugerbetaling. Det offentliges forbrugsudgifter opgøres som:

• Aflønning af ansatte
• +Forbrug af fast realkapital
• +Forbrug i produktionen
• +Andre produktionsskatter og andre produktionssubsidier, netto
• = Produktion
• +Sociale ydelser i naturalier
• -Salg af varer og tjenester
• + Egenproduktion overført til investering
• =Forbrugsudgifter i alt

Faste nyinvesteringer: Faste nyinvesteringer er udgifter til opførelse af nye bygninger og anlæg samt til køb af bygninger, transportmidler og maskiner mv.Desuden betragtes alt købt software samt egenudvikling af software som investeringer, hvis der er tale om signifikante beløb.

Forbrug af fast realkapital: Benævnes også afskrivninger eller reinvesteringer og er et beregnet udtryk for slid og teknisk forældelse af produktionsapparatet (herunder veje, broer mv.) i offentlig forvaltning og service.

Forbrug i produktionen: Defineres som køb af varer og tjenester til løbende forbrug herunder udgifter til leje af lokaler og bygninger mv., forsikringspræmier.

Frivillige bidrag til sociale ordninger: Omfatter bidrag, der giver yderen ret til offentlige sikringsydelser. Frivilligheden betyder, at bidragene falder uden for skatte og afgiftsområdet. De frivillige ordninger omfatter bidrag til frivillig syge, dagpengesikring og frivilligt bidrag til ATP, hovedsageligt fra selvstændigt erhvervsdrivende, der frivilligt har tilsluttet sig ordningen.

Imputerede bidrag til sociale ordninger: Indbefatter beregnede bidrag fra tjenestemænd mfl. Bidragene svarer til værdien af optjent pensionsret beregnet ud fra deres løn.

Jordrente mv.: Dækker primært forpagtningsafgifter, koncessionsafgifter o.l.

Kapitalakkumulation: Omfatter reale kapitalaktiviteter for den offentlige forvaltning og service, på samme måde som det offentlige forbrug omfattede de reale driftsaktiviteter.

Kapitaloverførsler: Påvirker enten givers eller modtagers formue. Af eksempler kan nævnes anlægs- og investeringstilskud, visse erstatninger samt nedskrivninger af lån og lignende ydelser, oftest af engangskarakter.

Kapitalskatter: Omfatter skatter, der opkræves på baggrund af aktiver eller nettoformue fx arveafgift.

Køb af bygninger, netto: Defineres som ejendomskøb, hvor de eksisterende bygninger (i forhold til jorden) er den væsentligste størrelse, minus tilsvarende salg.

Køb af jord og rettigheder, netto: Omfatter for det første ejendomserhvervelser, hvor jorden er det afgørende, minus salg. Desuden indgår udgifterne til varig erhvervelse af forskellige rettigheder til udnyttelse.

Lagerændringer: Udgør tilgang og afgang fra lagre, netto

Løbende indkomst- og formueskatter: Omfatter alle de obligatoriske betalinger, som det offentlige regelmæssigt pålægger indkomster og formuer i den private sektor.

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger: Kategorien optræder separat, fordi de i princippet er øremærket til sociale sikringsformål. Bidragene skal desuden være obligatoriske, hvilket vil sige, at arbejdsgiverne eller lønmodtagerne ved lov eller andet offentligt påbud er forpligtet til at betale. Ordningen skal samtidig være offentlig, hvilket vil sige, at den ikke må blive administreret i privat regi.

Produktions- og importskatter: Produktions- og importskatterer afgifter, der pålægges produktionen og importen af varer og tjenester eller anvendelsen af produktionsfaktorer. Denne type skatter og afgifter er uafhængige af virksomhedens driftsresultat. Eksempler på produktions- og importskatter er moms, told og forbrugsafgifter, afgifter på specielle varer som cigaretter, sukker, spiritus osv. Derudover indgår ejendomsskatter og vægtafgift på motorkøretøjer, som bruges i produktionen. Endvidere indgår arbejdsgivernes bidrag til forskellige arbejdsmarkedsordninger.

Renter samt udbytter: Omfatter ud over de egentlige nominelle renter, dividender o.l. kursgevinster minus eventuelle tab.

Renteudgifter mv.: Omfatter såvel egentlige, pålydende eller nominelle renter som fordelte emissionskurstab og udgifter til leje af jord og rettigheder. Emissionskurstab opstår, når der udstedes obligationer til en kurs, der er forskellig fra markedskursen. Kurstabet fordeles ud over lånets løbetid. De fordelte emissionskurstab modsvares af fordelte kursgevinster, der tilfalder ejerne af obligationsbeholdningerne.

Salg af varer og tjenester: Omfatter salg af produktion. For at blive betragtet som salg af varer og tjenester skal der være en modydelse og en vis frivillighed fra købers side.

Sociale ydelser i naturalier: Dækker ydelser, som sektoren for offentlig forvaltning og service køber på markedet og fordeler til husholdningerne ved helt eller delvist at betale markedsproducenter for at levere visse produkter til husholdningerne fx sygesikringsydelser og hjælpemidler til handicappede.

Subsidier: Subsidier er defineret som løbende ensidige overførsler til offentlige eller private virksomheder. Subsidierne opdeles i produktsubsidier og andre produktionssubsidier. Produktsubsidier betales pr. enhed af de producerede varer og tjenester. Det gælder fx de fleste af EUs landbrugstilskud. Endvidere bliver dækningen af driftsunderskuddet i offentlige kvasi-selskaber (fx DSB) defineret som produktsubsidier. Andre produktionssubsidier gives, når produktionen begyndes. Det gælder fx støtten til almennyttigt boligbyggeri. Subsidier under EU-ordninger indgår ikke i opgørelsen af udgifterne i offentlig forvaltning, da EU betaler dem direkte til personer med bopæl i Danmark.

Udtræk af indkomst fra offentlige kvasi-selskaber: Består af driftsoverskuddet af offentlige kvasi-selskaber som fx kommunale havne. Desuden indgår statens andel af Nationalbankens overskud. Offentlige kvasi-selskaber er selskaber som er integreret i de offentlige regnskaber.

Enheder

Statistikken offentliggøres for sektoren offentlig forvaltning og service og de offentlige delsektorer: Staten, sociale kasser og fonde, kommuner og regioner.

Population

Offentlig forvaltning og service. Omfatter stat, kommuner, regioner og sociale kasser og fond

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Data er tilgængelige fra 1971 i årsopgørelsen og fra 1. kvartal 1999 og frem i kvartalsopgørelsen.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Statistikken angives i mio. kr. og i løbende priser.

Referencetid

Referencetiden er det senest offentliggjorte år eller kvartal.

Hyppighed

Årligt og kvartalsvist.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik § 6, jf. LBK nr. 610 af 30. maj 2018.

Årsstatistikken er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union.

Kvartalsstatistikken er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 10. juni 2002 om ikke-finansielle kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service.

Indberetningsbyrde

Der er ingen direkte indberetningsbyrde, idet alle oplysninger indsamles via regnskaber fra staten, amter og kommuner samt sociale kasser og fonde.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan findes på statistikkens (emneside)[https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/offentlig-sektors-oekonomi] eller ved henvendelse til Danmarks Statistik.

Statistikken for offentlig forvaltning og service er blevet hovedrevideret siden seneste offentliggørelse. Ved denne hovedrevision er statistikken for de offentlige finanser revideret tilbage til 1971. Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande.