Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistisk Afdeling
Søren Østerballe
23 42 32 97

srb@dst.dk

Hent som PDF

Offentlige bevillinger til kulturelle formål

Data til denne statistik stammer fra autoriserede og centrale kilder som finanslov, aktstykker og de kommunale budgetter.

Samlet præcision

Den samlede pålidelighed er høj, fordi der er tale om data der stammer fra finansloven, aktstykket om medielicens og det kulturelle udlodningsaktstykke. Pålideligheden for de kommunale finansieringsbudgetter er høj fordi budgettallene bliver leveret direkte fra de kommunale budgetsystemer.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Der kan ske kodningsfejl hvad angår tildeling af kulturemner eller særlige tværgående formål. I praksis er omfanget af disse fejl nok forholdsvis begrænset.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Den samlede datakvalitet er høj, fordi der er tale om data der stammer fra finansloven, aktstykket om medielicens og det kulturelle udlodningssaktstykke. Datakvaliteten for de kommunale bevillinger er høj fordi budgettallene bliver leveret direkte fra de kommunale budgetsystemer.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der offentliggøres som udgangspunkt kun endelige tal. I forbindelse med opdatering af tallene for 2018 er der dog sket en ekstraordinær revision af beløbene vedrørende de statslige udlodningsmidler i perioden fra 2013 til 2017 samt for licensmidlerne i 2017 pga. indberetningsfejl-