Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Nogle dele af nationalregnskabet kan opgøres mere præcist end andre, fordi der på disse områder er bedre kildedata. Eksempelvis er der for industrien generelt ret præcise data, mens der for dansk baserede virksomheder, som lever af at købe og videresælge varer i udlandet, er mindre præcise data. Endeligt er der også områder, hvor der kun eksisterer meget begrænset kildedata, herunder fx forbruget af boligbenyttelse af ejerboliger og sort arbejde. På disse områder beror nationalregnskabets tal næsten udelukkende på beregninger og skøn, hvorfor præcisionen her må forventes at være mindre.

De første bud for en given periode kommer før alle data for perioden er tilgængelige. Udgangspunktet for udarbejdelsen vil være det seneste endeligt opgjorte nationalregnskab. For områder hvor der findes sikker ny information, anvendes denne. For områder, hvor der endnu ikke findes sikker information, bruges andre kilder, der giver et indtryk af udviklingen – fx indikatorer fra konjunkturstatistikkerne. Disse foreløbige opgørelser vil således være mindre præcise end senere opgørelser.

Der hvor usikkerheden især kan gøre sig gældende er i de tilfælde, at den faktiske udvikling viser sig at være forskellig fra udviklingen i de indikatorer, der er valgt til at fremskrive udviklingen. Når nye datakilder er klar, indarbejdes de i de nye versioner og præcisionen bliver bedre.

Et andet vilkår, som påvirker præcisionen og pålideligheden af nationalregnskabet er, at der i nationalregnskabets mange kildestatistikker kan rettes fejl efter den endelige udgave af nationalregnskabet er udarbejdet. På dette tidspunkt kan disse rettelser ikke tages ind i nationalregnskabet, før der med års mellemrum foretages en hovedrevision, hvor man kan rette lange tidsserier af endelige år. Dette bidrager til at mindske både pålideligheden og præcisionen af nationalregnskabet. På den lange bane oprettes præcisionen og pålideligheden af nationalregnskabet imidlertid igen, fordi rettelser i kildestatistikkerne tages ind under hovedrevisionerne.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Nationalregnskabet er en meget omfattende statistik med en langstrakt produktionsproces med mange involverede parter, der foretager mange både manuelle og maskinelle procedurer. I løbet af hele beregningsprocessen i de forskellige udgaver foretages der løbende datakonsistenstjek og tjek af forskellige summer og balancer, hvilket betyder at mange fejl findes og rettes i god tid før tallene publiceres. Mere sjældent sker det, at der opdages fejl, der viser sig at være mere omfattende eller har fundet i en længere årrække. I disse tilfælde vægtes udviklingerne i serierne højere end niveauet i serierne og derfor bliver sådanne fejl først rettet op ved hovedrevisioner, der foretages ca. hvert 5. år. Betydelige enkeltstående fejl, der af forskellige årsager ikke er rettet eller giver anledning til øget usikkerhed, vil blive omtalt i de tilhørende Nyt fra Danmarks Statistik.

Mange af de kilder, der bruges i nationalregnskabet, er ikke fuldt dækkende. Derfor foretages der på mange områder opregninger for at forsøge at opnå fuld dækning af de økonomiske transaktioner. Eksempelvis er virksomheder med få ansatte ikke med i regnskabsstatistikken og der findes kun sparsom information om deres omsætning, forbrug i produktion og antal ansatte. I forsøget på at dække disse virksomheder må man derfor have antagelser om, at inputstrukturen eller produktion pr. ansat ikke adskiller sig væsentligt fra sammenlignelige virksomheder, der er dækket af statistikken.

Som konsekvens af store forskelle i den statistiske belysning, og dermed datatilgængeligheden, af økonomiens forskellige aktiviteter, opgøres forskellige områder med varierende usikkerhed. Især inden for den uformelle økonomi, hvor der i sagens natur ikke er regnskabsmæssig dækning, samt risiko for underrapportering i spørgeskemaundersøgelser, vil usikkerheden være større og risikoen for dækningsfejl større. Ligesom for alle andre dele af nationalregnskabet, opgøres dette område efter internationalt vedtagne retningslinjer og beregningsmetoder, hvor der forsøges at tage højde for underrapportering bl.a. ved brug af opregningsfaktorer. Dog betyder den uformelle økonomis relativt lille andel af den samlede økonomi, at risikoen for dækningsfejl ikke er afgørende for det samlede nationalregnskabs præcision.

Globaliseringen medfører bl.a. at danske virksomheder i stigende grad vælger at organisere sig internationalt. Det giver store udfordringer at foretage en konsistent behandling af globaliserede virksomheder på tværs af statistikker. Dette er især problematisk for det kvartalsvise og det foreløbige nationalregnskab, da det kræver en meget ressourcekrævende og manuel tilgang til dataindsamling og -behandling i primærstatistikkerne. Det er derfor sandsynligt, at kilder der indsamles og indarbejdes i de tidligste udgaver af nationalregnskabet er inkonsistente. De aggregerede og meget tidsknappe beregninger af de første udgaver af nationalregnskabet medfører til tider at disse inkonsistenser enten ikke opdages eller ikke kan nå at blive rettet til både i primærstatistikkerne (fx betalingsbalancen) og nationalregnskabet. I den endelige version af nationalregnskabet er problemerne med globaliserede virksomheder reduceret, men stadig til stede. Der pågår stadig arbejde i Danmarks Statistik, der skal sikre en hurtigere, mere effektiv og konsistent behandling af globaliserede virksomheders indberetninger på tværs af statistikområder. Da de globaliserede virksomheder ofte er meget store, kan enkelte rettelser medføre meget store revisioner, der direkte kan påvirke nationalregnskabets hovedstørrelser herunder BNP.

Der findes ikke nogen egentlig statistik over investeringsaktiviteten i Danmark og på nuværende tidspunkt er den mest troværdige kilde regnskabsstatistikken. Den er først til rådighed efter ca. 1,5 år og derfor må foreløbige skøn over investeringsaktiviteten baseres på bl.a. antal ansatte og omsætning i bygge- og anlægsbrancherne. En kilde til usikkerhed er, at flerårige investeringer nationalregnskabsmæssigt skal bogføres undervejs, mens de i regnskaber ofte omkostningsføres ved investeringens færdiggørelse. En yderligere kilde til usikkerheden for investeringsaktiviteten er globaliserede virksomheders investeringsaktivitet i andre lande, som der er dårlig dækning for. Der pågår i øjeblikket arbejde i Danmarks Statistik, der skal forbedre den statistiske dækning af investeringsaktiviteten.

Fastprisberegningerne er yderligere en kilde til revisioner mellem de forskellige versioner af nationalregnskabet og derfor en kilde til usikkerhed. Årsagen til, at der kan forekomme større revisioner i faste priser end i løbende priser, selvom de samme prisindeks er tilgængelige på to beregningstidspunkter, er sammensætningseffekter. De første foreløbige versioner af nationalregnskabet opgøres i en mere aggregeret udgave end den endelige og derfor bruges der ofte et sammenvejet prisindeks, som typisk er baseret på det seneste endelige års sammensætning af varer og tjenester i eksempelvis en branches samlede produktion. Når det endelige nationalregnskab beregnes, tilføjes produktdimensionen, som tillader en detaljeret og mere korrekt deflatering. Hvis produktsammensætningen er anderledes end tidligere år, kan det altså føre til revisioner i faste priser uden, at der nødvendigvis har været revisioner i løbende priser eller i prisindeksene. Der kan altså opstå revisioner i faste priser, som ikke umiddelbart kan spores tilbage til revisioner i kildestatistikkerne.

Opgørelsen af realvæksten i den offentlige produktion er behæftet med flere former for usikkerhed. I de første udgivelser af kvartalsvise nationalregnskaber er realvæksten opgjort efter inputmetoden, som betyder at de forskellige omkostningskomponenter deflateres med tilhørende prisindeks, bl.a. vareforbruget og lønomkostninger. I senere udgivelser af både kvartalsvise og årlige nationalregnskaber opgøres realvæksten i den offentlige produktion hovedsagligt efter outputmetoden via såkaldte mængdeindikatorer. Mængdeindikatorer er en måde kvantitativt at måle hvor meget der produceres i det offentlige, bl.a. undervisningstimer i folkeskolen og hofteoperationer på offentlige sygehuse. Da der ikke er data til beregning af mængdeindikatorer i de tidligste versioner af nationalregnskabet kan overgangen fra input- til outputmetoden give nogle variationer i den målte realvækst i det offentlige. Derudover kan genberegning af et kvartal eller års mængdeindikatorer også give anledning til revisioner da datagrundlaget varierer fra version til version. Det gælder desuden, at, outputmetodens datagrundlag og metoder fortsat er under udvikling og kvalitetssikring. Der findes en række dokumentationsnotater vedr. måling af realvæksten i det offentlige forbrug under dokumentation på emnesiden om Udgifter til offentligt forbrug.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

ESA 2010 forordningen tilsiger, at Eurostat skal bedømme kvaliteten af data indberettet ifølge ESA transmissionsprogrammet. Det gøres med udgangspunkt i landenes kvalitetsrapporter, der ikke offentliggøres selvstændigt af Eurostat. Rapporten udarbejdes årligt. Læs kvalitetsvurderingen af Danmarks nationalregnskab i:

• Quality Report, Denmark 2020 - National Accounts

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der foretages løbende revisioner af tidligere offentliggjorte år og kvartaler efter en fast rytme. Nationalregnskabets offentliggørelseskalender kan findes under dokumentation på emnesiden for Nationalregnskab.

Med 5 års mellemrum foretages hovedrevisioner, hvor lange tidsserier af endelige nationalregnskabsår bliver opdateret. Hermed forbedres præcisionen og pålideligheden af nationalregnskabet, fordi alle ændringer og rettelser i kildestatistikkerne, samt beregningsfejl tages ind. Der foretages desuden manualrevisioner af alle nationalregnskabsserierne når nye internationale manualer vedtages. Den seneste manualrevision af det danske nationalregnskab blev foretaget i 2014.

I forbindelse med den første beregning af det kvartalvise nationalregnskab udgives en notat, som viser de gennemsnitlige revisioner og bias i forhold til tidligere kvartalvise udgivelser over en 12-kvartaler periode. Læs mere i Revisioner af det kvartalvise nationalregnskab.