Indhold

Indholdsbeskrivelse

I nationalregnskabet beskrives det danske økonomiske kredsløb. I nationalregnskabet anlægges overordnet to forskellige synsvinkler; en funktionel og en institutionel.

I det funktionelle nationalregnskab findes detaljerede oplysninger om produktstrømme i form af produktion, im- og eksport, forbrug i produktionen, endeligt forbrug og investering - herunder hvilken indkomstdannelse, dette giver anledning til. Der er også oplysninger om hvilke produktionsfaktorer i form af arbejdskraft (beskæftigelse) og kapitalapparat, der har været anvendt i produktionsprocessen. Det funktionelle nationalregnskab beregnes i både løbende og faste priser. Det betyder, at landets økonomiske situation både kan vurderes i niveau og realvækst.

I det institutionelle regnskab belyses transaktioner af fordelingsmæssig og finansiel karakter. Sektoropdeling foretages i ikke-finansielle virksomheder, finansielle virksomheder, offentlig forvaltning og service, husholdninger og non-profitinstitutioner rettet mod husholdninger (NPISH).

I denne statistikdokumentation dokumenteres det funktionelle nationalregnskab. Flere dele af nationalregnskabet er dokumenteret separat i følgende statistikdokumentationer:

• Fast realkapital
• Beskæftigelse og løn i nationalregnskab
• Produktivitetsudviklingen
• Input-output tabeller
• Nationalregnskab, finansielle konti
• Regionale regnskaber
• Nationalregnskab, institutionelle sektorer

Grupperinger og klassifikationer

I nationalregnskabet anvendes flere forskellige internationale klassifikationer – i nogle tilfælde med en dansk tilpasning eller underopdeling.

Brancher

Den brancheinddeling, der anvendes i nationalregnskabet bygger på Dansk Branchekode (DB07). I nationalregnskabet anvendes følgende aggregeringsniveauer for brancher: 10a3, 19a2, 36a2, 69 og 117.

• Det kvartalsvise nationalregnskab: 10a3
• Foreløbige årlige nationalregnskab: 10a3, 19a2, 36a2 og 69
• Endeligt årlige nationalregnskab: 10a3, 19a2, 36a2, 69 og 117

Se mere om nationalregnskabets branchegrupper på Branchegrupperinger i nationalregnskabet.

Investeringstyper

Investeringer i nationalregnskabet opgøres i en dansk tilpasning af en inddeling anbefalet i SNA2008.

• Faste aktiver
• Boliger
• Andre bygninger
• Anlæg
• Transportmidler
• ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbenudstyr
• Stambesætninger mv.
• Intellektuelle rettigheder

Forbrugsgrupper

Husholdningernes forbrug inddeles efter Classification of Individual Consumption by Purpose (COICOP).

Det offentlige forbrug inddeles efter Classification of the Functions of Government (COFOG).

Forbrug i NPISH inddeles efter Classification of the Purposes of Non-Profit Institutions serving Households (COPNI).

Se mere om nationalregnskabets forbrugsgrupper på Forbrugsgrupperinger i nationalregnskabet.

Sektorer

Institutionelle sektorer anvender ESA 2010.

En dimension i nationalregnskabet er produktdimensionen. I Danmark anvendes produktnumre ved en tilpasset udgave af Statistical Classification of Products by Activity (CPA). Det endelige nationalregnskab består af ca. 2.350 afstemte produktbalancer.

Sektordækning

Nationalregnskabet dækker alle økonomiens sektorer.

Begreber og definitioner

Betalingsbalancen: Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode.

Bruttonationalindkomst (BNI): Bruttonationalindkomsten (BNI) dannes ved fra bruttonationalproduktet at fradrage formueindkomst (netto) til udlandet, udgifter til aflønning af ansatte (netto) til udlandet samt produktions- og importskatter minus subsidier (netto) til udlandet.

Bruttonationalprodukt (BNP): Bruttonationalproduktet, BNP, angiver størrelsen på et lands økonomi. BNP kan beregnes på tre måder:

• Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser
• Kan også opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto.
• Endelig kan det opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester.

Bruttoværditilvækst (BVT): BVT er lig med bruttonationalproduktet i basispriser og opgøres for det enkelte erhverv som produktionen i basispriser minus forbrug i produktionen i køberpriser og er således også lig med summen af andre produktionsskatter, netto, aflønning af ansatte og overskud af produktionen og blandet indkomst. For samfundet som helhed kan bruttoværditilvæksten også opgøres som bruttonationalproduktet i markedspriser minus produktskatter, netto

Den nationale økonomi: Den nationale økonomi dækker de transaktioner der foretages af residente enheder inden for en given periode, eksempelvis år eller kvartal.

Faste priser: Beregning i faste priser er nødvendig, når man vil foretage sammenligninger over tid, hvor effekten af prisudviklingen ønskes elimineret. Faste priser beregnes med de priser, der var gældende i det foregående år, og disse danner grundlag for beregning af kædede værdier. Som supplement beregnes endvidere faste priser med fast basisår (fx 2000).

Forbrug af fast realkapital: Forbrug af fast realkapital er udtryk for realkapitalens værdiforringelse som følge af slid samt teknisk og økonomisk forældelse. Det skal bemærkes, at nationalregnskabets forbrug af fast realkapital adskiller sig fra begrebet afskrivninger i virksomhedsregnskaber, idet afskrivninger i virksomhedsregnskaber tillige kan indeholde et element af omvurdering som følge af prisændringer.

Forsyningsbalance: En opstilling af nationalregnskabet som viser dels tilgangen af varer og tjenester i et land i løbet af en tidsperiode, dels anvendelsen af disse varer. Tilgang og anvendelse er per definition altid ens. Komponenterne i forsyningsbalancen er BNP og import af varer og tjenester på tilgangssiden og forbrug, bruttoinvesteringer og eksport af varer og tjenester på anvendelsessiden.

Kædede værdier: Periodevise ændringer (eksempelvis år) som kædes for at skabe sammenlignelighed over længere tidsperioder.

Løbende priser: Løbende priser er det prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er Faste priser.

Primær indkomst: Er den indkomst, som residente enheder modtager i kraft af deres direkte deltagelse i produktionsprocessen, og den indkomst, som ejeren af et finansielt aktiv eller naturkapital modtager til gengæld for at stille kapital eller naturkapital til rådighed for en anden institutionel enhed.

Produktionsgrænsen: En produktiv aktivitet defineres som en aktivitet, der udøves under kontrol og ansvar af den enhed, der anvender arbejdskraft, kapital samt varer og tjenester til at producere varer og tjenester. Aktiviteten omfatter ikke naturlige processer, der finder sted uden menneskets medvirken eller ledelse, som fx vækst i fiskeforekomster. Undtagelser til denne regel er produktion der foretages i husholdninger. Den eneste vareproduktion i husholdninger, der skal tælles med, er opførelse af bolig for egen regning og produktion, oplagring og forarbejdning af landbrugsvarer til eget brug. Den eneste tjenesteproduktion i husholdningerne der skal tælles med er boligtjenester, som ejere af egen bolig producerer, tjenester i hjemmet ydet af ansat medhjælp og frivillige aktiviteter, der resulterer i produktion af varer, fx opførelse af en bolig, et klubhus eller anden form for bygning, der registreres som produktion.

Resident enhed: En enhed er resident i et land, såfremt den er placeret inden for det pågældende lands økonomiske område og udøver eller har til hensigt at udøve økonomiske aktiviteter og transaktioner i betydeligt omfang i en periode på mindst ét år.

Økonomisk område: Det økonomiske område forstås som:

• Det geografiske område, der administreres af en regering, inden for hvilket personer, varer og tjenester og kapital bevæger sig frit.
• Toldfri zoner.
• Det nationale luftrum, territorialfarvand og den del af kontinentalsoklen, der ligger i det internationale farvand, som er under landets overhøjhed.
• Territoriale enklaver (fx danske ambassader og konsulater i udlandet).
• Forekomster af olie, naturgas osv. i internationalt farvand uden for landets kontinentalsokkel, som udnyttes af residente enheder.

Enheder

Enhederne i nationalregnskabet er residente virksomheder, husholdninger eller andre enheder, der er karakteriserede ved at kunne træffe selvstændige økonomiske beslutninger og indgå i økonomiske transaktioner med andre residente eller ikke-residente enheder.

Population

Nationalregnskabet dækker alle residente virksomheder, husholdninger eller andre enheder, der er karakteriserede ved at kunne træffe selvstændige økonomiske beslutninger og indgå i økonomiske transaktioner med andre residente eller ikke-residente enheder.

Geografisk dækning

Danmark ekskl. Færøerne og Grønland. Det danske nationalregnskab dækker ikke den aktivitet som geografisk foregår i Danmark, men den aktivitet der foretages af danske residente enheder.

Tidsperiode

Der foreligger nationalregnskabstal på kvartaler og år. Det kvartalsvise nationalregnskab dækker perioden fra 1. kvartal 1990 og frem. Det årlige nationalregnskab dækker perioden fra 1966 og frem.

Basisperiode

Kædede værdier opgøres med 2020 som referenceår.

Måleenhed

Mio. kr.

Referencetid

Nationalregnskabets dækker transaktioner, der har fundet sted i løbet af kvartalet eller året.

Hyppighed

Kvartalstal offentliggøres 8 gange om året.

Årlige tal offentliggøres 3 gange om året.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik § 6 samt §§ 8 - 12.

Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 549/2013 af 21.maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ESA2010) (EUT L 174 26.06.2013, s. 1).

Kommissionens beslutning af 17. december 2002 om yderligere præcisering af Bilag A til Rådets forordning (EF) Nr. 2223/96 for så vidt angår principperne for måling af priser og mængder i nationalregnskabet.

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på oplysninger, der indsamles af Danmarks Statistik til opgørelse af andre statistikker. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af nationalregnskabet. Ofte er spørgeskemaer til statistikker, der senere indgår i nationalregnskabet udarbejdet i samråd med nationalregnskabet for at sikre tilstrækkelig data til også at dække nationalregnskabets behov.

Øvrige oplysninger

Statistikken er blevet hovedrevideret siden seneste offentliggørelse. Ved denne hovedrevision er statistikken revideret tilbage til 1966. Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande. Læs mere om hovedrevisionen her.