Beskæftigelse og løn i nationalregnskab
Kontaktinfo
Nationalregnskab, Økonomisk statistikMartin Brandstrup
23 80 57 50
Hent statistikdokumentation som pdf
Beskæftigelse og løn i nationalregnskab belyser udviklingen på arbejdsmarkedet på en sådan måde, at det er muligt at sammenholde udviklingen på arbejdsmarkedet med udviklingen i fx BNP, produktion og værditilvækst som opgøres i nationalregnskabet. Statistikken er blevet hovedrevideret siden seneste offentliggørelse. Ved denne hovedrevision er statistikken revideret tilbage til 1981. Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande. Læs mere på https://www.dst.dk/hr2024
Indhold
Arbejdskraftforbruget i produktionen opgøres som beskæftigelse og præsteret arbejdstid. Den nationalregnskabsmæssige beskæftigelse måles i beskæftigede personer, og arbejdstiden måles i præsterede timer.
Statistisk behandling
Hovedkilden til beregning af nationalregnskabets beskæftigelse, aflønning af ansatte og præsterede arbejdstimer er arbejdstidsregnskabet] (https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdstidsregnskab--atr-) (ATR). På nogle områder anvendes alternative kilder for at opnå konsistens med resten af nationalregnskabet og supplerende kilder for at opfylde definitionerne i ESA2010. Endeligt foretages slutafstemninger med resten af nationalregnskabets økonomiske tal. For tillæg af timer til ATR henvises til overgangstabel.
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
Statistikken bruges som talgrundlag for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold: de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed; brancheorganisationer o.l.'s lignende anvendelser; den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling.
Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere. Dette gøres gennem det rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, brugere der tager direkte kontakt til Nationalregnskabet og gennem internationale fora.
Præcision og pålidelighed
Usikkerheden på nationalregnskabstallene er forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Opgørelsen af beskæftigelse, aflønning af ansatte og præsterede timer bygger primært på bearbejdede statistikker, der baserer sig på registerbaserede oplysninger, hvilket sammenholdes og bearbejdes i et konsistent system. Opgørelsen må derfor anses for relativt pålidelig. For det seneste foreløbige år er usikkerheden generelt større. Dette skyldtes, at statistikkens hovedkilde, Arbejdstidsregnskabet, baseres på en fremskrivning og ikke et endeligt strukturår.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres første gang 50 dage efter kvartalets udløb. 90 dage efter kvartalets udløb publiceres et revideret regnskab. Sektorregnskaberne offentliggøres første gang 90 dage efter kvartalets udløb. Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. Nationalregnskabet publiceres rettidigt og har derfor høj punktlighed.
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
En grundidé i udarbejdelsen af nationalregnskabsstatistik er, at tallene i størst mulig grad er sammenlignelige over tid. Det betyder fx at nye kilder altid må bearbejdes til nationalregnskabets begrebsapparat, og at omlægninger af eksisterende kilder umiddelbart ikke kan ses som ændringer af variabler og begreber i nationalregnskabsstatistikken. Tidsserierne i det kvartalsvise nationalregnskab er konsistente med oplysninger i det årlige nationalregnskab. Internationalt findes en høj grad af sammenlignelighed, da det danske nationalregnskab er udarbejdet i henhold til ESA2010-retningslinjerne.
Tilgængelighed
Nyt fra Danmarks Statistik og tabeller i Statistikbanken kan findes på https://statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920 under økonomi