Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Mona Larsen
24 81 68 47

mla@dst.dk

Hent som PDF

Mælk og mejeriprodukter

Det er lovpligtigt for mejerierne, at registrere og indberette den indvejede mælk fra den enkelte landmand og produktionen på de enkelte mejerierne til det centrale mælkeregister. Dette ligger til grund for afregning til landmændene og formodes at være ret præcist. Beregningen af priser og værdier baseres på faktiske a conto priser og skøn over den forventede efterbetaling, som først udmøntes efter mejeriårets afslutning, hvilket giver usikkerhed ved periodiseringen. Opgørelsen af forbrug af mælk hos producenterne og forbrug til foder er skønsmæssigt fastsat efter samråd med Mejeriforeningen.

Samlet præcision

Opgørelsen af mængden af mælk indvejet på mejerierne har høj kvalitet, da det er lovpligtigt for mejerierne at registrer dette, men det danner også grundlag for afregningen til mælkeleverandøren (landmanden). Produktionen på mejerierne er lovpligtig at register. Beregningen af priser og værdier baseres dels på faktiske a conto priser og dels på skøn over den forventede efterbetaling, der udbetales af andelsselskaberne og først udmøntes efter mejeriårets afslutning og dermed kan forårsage usikkerheder ved periodiseringen. Når efterbetalingen foreligger justeres priserne. Opgørelsen af forbrug af mælk hos producenterne og forbrug til foder er skønsmæssigt fastsat efter samråd med Mejeriforeningen. Hvert år vurderes mængderne.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Der er en usikkerhed i estimatet af forbrug af mælk hos producenterne, da det er opgjort ud fra en gennemsnitsbetragtning over hvor meget mælk en spændkalv drikker og hvor meget mælk, der bliver anvendt på bedriften til konsum. Dette estimat er fastsat efter samråd med en ekspert inden for mælkeproduktionen, så usikkerheden er lille.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Opgørelsen af mængden af mælk indvejet på mejerierne har høj kvalitet, da det er lovpligtig for mejerierne at registrer dette og indberette det til det centrale husdyrregister, som ejer af Miljø- og Fødevareministeriet. Oplysningerne er også grundlag for afregningen til mælkeleverandøren (landmanden).

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

De seneste 3 måneders data vil altid være foreløbige, da der er nogle få mejerierne som er lang tid om at indberette endelige tal om mejeriproduktionen. Men der er ubetydelig forskel på foreløbige og endelige tal, som udkommer 3 måneder efter de første . En gang om året bliver mælke priserne justeret til den faktiske efterbetaling, dette sker i foråret. Normalt anvendes seneste års efterbetaling indtil den faktiske efterbetaling foreligger.