Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Arbejde og Indkomst, Personstatistik
Monica Wiese Christensen
21 73 34 69

MWC@dst.dk

Hent som PDF

Ledige stillinger

Per 1. kvartal 2026 overgik statistikken fra Dansk Branchekode 2007 (DB07, defineret ud fra NACE 2) til Dansk Branchekode 2025 (DB25, defineret ud fra NACE Rev. 2.1).

Fra og med 2026 er populationsstikprøven udtrukket på baggrund af DB25. I 2026 blev stikprøvepopulationen samtidig udvidet fra at omfatte brancherne B–N (DB07), svarende til B-O (DB25), til at omfatte brancherne B–TUV (DB25). Dette indebærer en overgang fra delvis til fuld branchedækning. Antal ledige stillinger fordelt på brancher i perioden 2010–2025 er omregnet fra DB07 til DB25 ved anvendelse af en konverteringsmatrix, der tager højde for kvartal, virksomhedsstørrelse og branche.

I forbindelse med konverteringen er branche G blevet opdelt i tre brancher: G, J og TUV. Den tidligere branchedækning omfattede således ikke branche TUV. Enheder tilhørende branche TUV er derfor udeladt i konverteringen. I 2025 medførte dette en reduktion af populationen på 3.497 enheder, svarende til 8,5 procent af den gamle branche G. Som følge heraf vil de arkiverede før-2026-tabeller og de opdaterede efter-2026-tabeller i Statistikbanken ikke have samme totaler.

International sammenlignelighed

Der leveres hvert kvartal data til EU's statistikbureau, Eurostat. Data for samtlige EU-lande kan findes i Eurostats database. Data indsamles efter samme retningslinjer i alle EU-lande, hvorfor Andel ledige stillinger (angivet som Job Vacancy Rate (JVR) i EU-sammenhæng) kan sammenlignes direkte med andre EU-lande. Til trods for ens retningslinjer, kan der være mindre forskelle i måden, statistikken opgøres på landene imellem.

Sammenlignelighed over tid

Som følge af bl.a. tilføjelsen af nye datainddelinger i 2026 blev der oprettet nye dataserier, og dermed vil nogle dataserier have startår i 2026. Alle arkiverede tabeller dækker perioden 2010-2025. De vil ikke blive opdateret efter 2026. Totalerne for den arkiverede dataserie Ledige stillinger efter branche, enhed og størrelse er ikke direkte sammenlignelige med den eksisterende tabel af samme navn, jf. afsnit 7 – Sammenlignelighed.

Den arkiverede dataserie Ledige stillinger efter region og enhed dækker perioden 2010-2025. Dataserien blev udvidet i 2026 til nye inddelinger, hvor hhv. branche og sektor blev tilføjet. Det var ikke muligt at tilbageføre den eksisterende dataserie med disse inddelinger. Ledige Stillinger efter region og branche samt Ledige Stillinger efter region og sektor har begge startår i 2026. Totalerne vil være sammenlignelige, men der vil ikke være tidsmæssigt overlap blandt de arkiverede og eksisterende tabeller.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen dataserie længere tilbage end til 1. kvartal 2010.

Sammenhæng med anden statistik

Data indsamles efter samme retningslinjer i alle EU-lande, hvorfor Andel ledige stillinger (angivet som Job Vacancy Rate (JVR) i EU sammenhæng) kan sammenlignes direkte med andre EU-lande.

Intern konsistens

Ikke relevant for denne statistik.