Statistisk behandling

Kilder

Landbrugets bruttofaktorindkomst består af data fra mange forskelle statistikker produceret i Danmarks Statistik. Hovedparten er landbrugs- og fødevarerelaterede statistikker som fx:

Landbrugs- og gartneritællingen (bedrifter og arealer), Vegetabilske statistikker (høstresultater og lagre af korn), Animalske statistikker (husdyr og animalsk produktion), Rå- og hjælpestoffer (foder, handelsgødning og pesticider), Regnskabsstatistik for jordbrug og Priser og prisindeks for jordbrug.

Der anvendes også data fra statistikkerne over Offentlige finanser og Nationalregnskabet i Danmarks Statistik til beregningerne af de indirekte bankomkostninger, direkte bank- og kreditomkostninger samt skatter og afgifter. Derudover bruges også data fra statistikken over Udenrigshandel med varer.

Derudover indhentes der værdier og mængder på enkelte poster, såsom frugt og grønt, juletræer, udsæd og frø, halm, sukkerroer og kalk, direkte fra brancheorganisationer, enkelte virksomheder og fonde inden for landbrugssektoren.

Endeligt anvendes der data fra Landbrugsstyrelsen vedrørende udbetalinger af landbrugsstøtte.

Indsamlingshyppighed

Årligt.

Indsamlingsmetode

Data til denne statistik hentes fra allerede offentliggjorte statistikker.

Der er visse statistikker, som hænger tæt sammen med Landbrugets bruttofaktorindkomst. Det gælder statistikkerne over frøproduktion, fordeling af foder, foderbalance og værdiberegning for foderstoffer. Dataindsamlingen til disse statistikker foregår i samme periode som dataindsamlingen til Landbrugets bruttofaktorindkomst og fungerer som direkte input til opgørelsen over Landbrugets bruttofaktorindkomst.

Indsamlingsmetoden for disse statistikker er direkte kontakt med foderproducenter og grovvareselskaber, samt indhentning af data fra andre statistikker, primært Udenrigshandel med varer og Industriens salg af egne varer.

De enkelte værdier og mængder, som kommer fra eksterne leverandører, indhentes gennem direkte kontakt med indberetterne.

Datamaterialet om subsidier modtages fra Landbrugsstyrelsen via en sikker dataoverførsel.

Datavalidering

Datavalideringen foregår i flere trin.

Data fra de primære statistikker, som ikke er tilknyttet Landbrugets bruttofaktorindkomst, fx Høstopgørelsen, Landbrugs- og Gartneri og Anvendelsen af korn:

Data er blevet fejlsøgt og valideret i de enkelte primærstatistikker. Når data leveres til opgørelsen af Landbrugets bruttofaktorindkomst, tjekkes data igen, både i forhold til tidligere år og i forhold til den samlede udvikling. Fx tjekker man, om værdierne og mængde- og prisudviklingen for blandingsfoderstoffer i Landbrugets bruttofaktorindkomst stemmer overens med udviklingen i statistikken Produktion af foderblandinger. Der er her mulighed for at gå tilbage til kilderne, hvis der er behov for dette. Evt. genkontakt med indberettere kan også forekomme.

Data fra statistikkerne, som hænger sammen med Landbrugets faktorindkomst:

Data valideres sideløbende med udarbejdelsen af Landbrugets bruttofaktorindkomst ved at tjekke og sammenligne priser og mængder med foregående år og evt. den samfundsmæssige udvikling, fx prisudviklingen. Der er her mulighed for at kontakte indberetterne direkte ved mistanke om fejlindberetning.

Til sidst, når alt data fra statistikkerne er samlet i databehandlingssystemet for Landbrugets bruttofaktorindkomst, sammenlignes og valideres prisindekset og mængdeindekset i forhold til hinanden og i forhold til de samlede værdier.

Databehandling

Databehandlingen hænger tæt sammen med datavalideringen.

De vegetabilske og animalske salgsprodukter:

Disse priser og mængder indsamles månedligt, kvartalvis eller halvårlig og i forskellige mængder. Derudover indsamles data ofte på et mere detaljeret niveau end bruttofaktorindkomstens opgørelse. Derfor skal data behandles, så værdier og mængder angiver den samlede årlige værdi og produktion, som den opgøres i Landbrugets bruttofaktorindkomst.

Der forekommer sjældent imputeringer ved manglende priser og mængder ved salgsprodukterne, da data er på plads, når man begynder databehandlingen til Landbrugets bruttofaktorindkomst.

De landbrugsmæssige tjenester og posterne under forbruget i produktionen, hvilket gælder udgifter til energi, bekæmpelsesmidler, udsæd, dyrlæge og medicin, reparationer og udgifter til maskinstation:

Her anvendes Regnskabsstatistikken for jordbrug, læs om statistikken for Regnskabsstatistik for jordbrug Ved udgivelsen af Landbrugets bruttofaktorindkomst i maj forekommer der endnu ikke data fra Regnskabsstatistikken for jordbrug samme år. Derfor er det nødvendigt at tage udgangspunkt i data fra foregående år og foretage imputeringer ved de poster, hvor der er sket en mærkbar udvikling siden sidste år. For at foretage imputeringer, bliver der set på prisudviklingen, og der indhentes evt. estimater fra fx fodervirksomheder eller SEGES til at vurdere udviklingen inden for de enkelte poster.

Tillæg for små bedrifter:

Stikprøvens dækning af populationen af landbrug og gartnerier for Regnskabsstatistikken for jordbrug er mindre end populationen for Landbrugets bruttofaktorindkomst, som dækker samtlige bedrifter, inklusiv små bedrifter. Derfor er det nødvendigt med en opregning for at medregne små bedrifter ved de poster, som benytter Regnskabsstatistikken for jordbrug som kilde. Det gælder flere af omkostningsposterne. Tillægget beregnes på baggrund af Regnskabsstatistikkens Standard Output (SO). Frem til 2020 var tillægget for små bedrifter beregnet til 3 pct. Fra 2020 er tillægget ændret til 1,5 pct. Det skyldes til dels en ny bundgrænse på SO i Regnskabsstatistikken for jordbrug og til dels strukturudviklingen i landbruget med færre små bedrifter.

Aflivningen af mink i 2020:

I november 2020 besluttede regeringen, at alle mink skulle aflives som følge af COVID-19 pandemien. Der blev aflivet 15,7 mio. mink, heraf blev 7,4 mio. pelset (svarende til 47 pct.), og 8,3 mio. destrueret. Værdien af de pelsede skind indgår i Landbrugets bruttofaktorindkomst 2020, ikke de destruerede mink. Minkaflivningen har haft betydning for Landbrugets bruttofaktorindkomst og medfører et fald i de animalske salgsprodukter, særligt posten Pelsdyr som fra 2021 næsten er forsvundet. Minkaflivningen er også afspejlet i et stort fald i forbruget af fiskemel og fiskeaffald som foder. Siden januar 2021 har de enkelte minkvirksomheder modtaget erstatninger for bl.a. tabt indtjening som følge af minkaflivningerne. Disse udbetalinger indgår ikke i Landbrugets bruttofaktorindkomst. Aflivningen af mink betyder, at i pris- og mængdeindekset er Pelsskind udgået fra 2021 i indeksåret 2015=100 og fra 2020 i det nye indeksår 2020=100.

Værdien af heste i 2020: Opgørelsen af værdien af Heste indenfor landbruget er i 2022 og gælder fra 2020. Udenrigshandlen er sat til nul, da vi går ud fra at eksporten og importen udligner hinanden. Tidligere opgørelser har været for høj pga. stor udenrigshandel med heste, som ligger udenfor erhvervet, fx stutterier.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover, hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.