Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Simone Thun
51 36 92 51

sit@dst.dk

Hent som PDF

Landbrugets bruttofaktorindkomst

Usikkerheden for Landbrugets bruttofaktorindkomst er forbundet med usikkerheden i de primære statistikker, der anvendes til udarbejdelsen. Det er fx periodisering som kan give usikkerheder eller skævheder, mens andre oplysninger som fx informationer fra mejerier og slagterier er meget eksakte. For de foreløbige beregninger gælder det, at de delvist bygger på skøn og antagelser i venten på den endelige primærstatistik, hvorfor statistikken først er endelig efter 2 år.

Samlet præcision

Landbrugets bruttofaktorindkomst er som alle andre former for økonomisk statistik behæftet med usikkerhed. Landbrugets bruttofaktorindkomst er baseret på et stort antal primære kilder, hvor usikkerheden er forskellig. Det er fx periodisering, som kan give usikkerheder, mens andre oplysninger, som fx informationer fra mejerier og slagterier, er meget eksakte. For de foreløbige beregninger gælder det, at de delvist bygger på skøn og antagelser i venten på den endelige primærstatistik, hvorfor statistikken først er endelig efter 2 år. Ikke alle primærstatistikker, der benyttes til Landbrugets bruttofaktorindkomst, har alle danske landbrug og gartnerier som målgruppe, og derfor benyttes der opregningsfaktorer, så statistikken dækker hele landbrugs- og gartnerisektoren, inkl. små bedrifter. For Landbrugets bruttofaktorindkomst fordelt på regioner er der yderligere usikkerhed.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Landbrugets bruttofaktorindkomst er behæftet med usikkerhed. Landbrugets bruttofaktorindkomst er baseret på et stort antal primære kilder, hvor usikkerheden er forskellig. Det er fx periodisering og lagerforskydninger, som kan give usikkerheder, mens andre oplysninger, som fx informationer fra mejerier og slagterier, er meget eksakte. For de foreløbige beregninger gælder det, at de delvist bygger på skøn og antagelser i venten på den endelige primærstatistik, hvor statistikken først er endelig efter 2 år. Ikke alle primærstatistikker, der benyttes til Landbrugets bruttofaktorindkomst, har hele Danmark som målgruppe, og derfor benyttes der opregningsfaktorer, så statistikken dækker hele Danmark. For Landbrugets bruttofaktorindkomst fordeling på regioner er der yderligere usikkerhed.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Landbrugets bruttofaktorindkomst bygger på oplysningerne fra en lang række kilder, hvilket kan påvirke usikkerheden. Usikkerheden vurderes størst på områderne med mindst betydning for resultatet, fx hvor mængder og arealer er små, og mindst på de animalske produkter. Der udgives foreløbige tal og forskellen til de endelige tal er omkring 3 pct. Usikkerheden vurderes til at være større for de regionale tal.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Landbrugets bruttofaktorindkomst udgives to gange årligt og er foreløbige de første to år de udgives og anses for endelig efter tre år. Mellem den første og den endelige opgørelse kan der være udsving på op til plus/minus 3 pct. på den samlede bruttofaktorindkomst.