Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Som ved alle andre undersøgelser, der baserer sig på stikprøver, er der en vis usikkerhed tilknyttet undersøgelsen. Usikkerheden kan være tilfældig eller systematisk og skyldes udvælgelsen af stikprøven og strukturen i bortfaldet. Bortfald er, når der ikke indsamles et gennemført svar fra en person udvalgt i stikprøven.

Bortfaldet øger undersøgelsens systematiske usikkerhed, fordi der ikke er samme sandsynlighed for at opnå interview med alle udvalgte personer. Der er med andre ord visse grupper, fx unge og borgere med ikke-dansk oprindelse, hvor bortfaldet er højere, og det påvirker repræsentativiteten i undersøgelsen. Dette håndteres dog i vidt omfang gennem opregningen og brugen af registerbaserede hjælpeinformationer. Selvom hjælpeinformationen således håndterer megen skævhed, kan det ikke udelukkes, at der er systematisk skævhed i kulturvaneundersøgelsen.

Bortfaldet øger undersøgelsens tilfældige usikkerhed af to årsager. For det første fordi usikkerheden er mindre ved flere besvarelser. For det andet, og mindre direkte, fordi skævhed i frafaldet korrigeres delvist ved at vægte respondenterne. Vægtningen betyder at man bruger mere information fra grupper med færre respondenter og mindre information fra grupper med mange respondenter, hvilket øger den tilfældige usikkerhed.

Andre usikkerhedskilder, fx hukommelsesfejl, er også relevant for Kulturvaneundersøgelsen. Respondenterne spørges til deres kulturvaner over det seneste år. Over en så lang tidsramme er det muligt at nogle respondenter ikke kan huske deres adfærd. Det er også muligt at respondenterne ikke svarer ud fra en konkret erindring af deres adfærd, men i stedet tænker på deres typiske adfærd. Besvarelser der baserer sig på respondenternes egenopfattelse af deres typiske adfærd kan være mere subjektivt præget.

Stikprøveusikkerhed

Stikprøveusikkerhed måles ved standardfejl, der udtrykker usikkerheden på gennemsnittet af estimaterne. Stikprøveusikkerheden påvirkes af stikprøvens størrelse og af opregningen. Usikkerheden halveres fx stort set, hvis man firedobler sit interviewgrundlag. Jo flere gennemførte svar undersøgelsens resultater er baseret på, jo mere sikre er tallene. Jo skævere bortfaldet er, og jo større variation der derfor er i vægtenes størrelse, jo større bliver usikkerheden. Dette skyldes at man bruger mere information fra grupper med færre respondenter og mindre information fra grupper med mange respondenter, hvilket øger den tilfældige usikkerhed.

Standardfejl for andelene, der har deltaget i en kulturaktivitet inden for de seneste 12 måneder, som målt i fællesmodulet, ligger under et procentpoint i de to første dataindsamlingsrunder af Kulturvaneundersøgelsen 2024 og frem. Standardfejl for indikatoren 'læst eller lyttet til bøger inden for de seneste 12 måneder' er beregnet til 0,71 procentpoint. Det vil sige, at andelen af dem, der har læst eller lyttet til bøger inden for de seneste 12 måneder med 95 pct. sikkerhed ligger indenfor +-1,39 procentpoint af den estimerede andel på 68 pct. Usikkerheden stiger dog når man betragter grupper inddelt efter baggrundsvariable, da resultaterne for hver gruppe man betragter i så fald vil basere sig på færre besvarelser.

Anden usikkerhed

For at dække populationen bedst muligt er stikprøven til undersøgelsen trukket på baggrund af populationsdata der er ikke mere end tre måneder gammel. Risikoen for målefejl er reduceret ved pilottest af spørgeskemaet. Målefejl kan dog opstå som en konsekvens af bl.a. hukommelsesfejl. Usikkerheden udfordres af bortfald. Svarprocenten er på cirka en tredjedel af stikprøven og bortfaldet er skævt. Vægtningen af svarene for delvist at kompensere for det skæve bortfald kan medføre større statistisk usikkerhed. Vægtningen baserer sig på en antagelse om at de anvendte baggrundsvariable forklarer al variation i kulturvaner.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Undersøgelsen er relevant, idet undersøgelsen dækker et brugerbehov og skemaet er udviklet i samarbejde med brugere.

Pålidelighed sikres ved at have åbenhed om metadata som svarprocent, bortfald, usikkerhedsberegninger, samt eventuelle revisioner og detaljerede oplysninger om databehandling.

Undersøgelsen er aktuel, da den udkommer to måneder efter afslutningen af den betragtede periode og udkommer hyppigt, med både kvartals- og årsudgivelser.

Visse dele af statistikken er sammenlignelig med de tidligere Kulturvaneundersøgelser fra 1964 til 2012. Sammenligneligheden med Kulturvaneundersøgelsen 2018-2023 er udfordret af at den anvendte en referenceperiode på de seneste tre måneder. Dog indeholder hyppighedssvarskalaen i indeværende undersøgelse en svarmulighed, der under visse antagelser gør det muligt at beregne andelen der har deltaget i en kulturaktivitet de seneste tre måneder. Derudover er skemaet revideret for at indfange ændringer i befolkningens kulturvaner.

Statistikken er tilgængelig, da den formidles både i Statistikbanken, gennem Nyt-artikler, som mikrodata gennem Danmarks Statistiks Forskerordning, og da metadata er tilgængelige.

Den store stikprøve giver en lav statistisk usikkerhed og anvendelsen af en spørgeskemaundersøgelse giver en høj grad af kontrol over data, der er indsamlet specifikt til udarbejdelsen af statistik om befolkningens kultur- og fritidsvaner. Undersøgelsen udfordres dog i nogen grad ligesom alle andre spørgeskemaundersøgelser af stigende bortfald. Dette øger den statistiske usikkerhed og risikerer også at give et mere skævt bortfald. Det skæve bortfald kompenseres delvist for gennem vægtning, som til gengæld kan øge den statistiske usikkerhed.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der opgøres kun endelige tal.