Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Erhvervslivets Udvikling
Asbjørn Hviid Mikkelsen
29 42 68 36

ahm@dst.dk

Hent som PDF

Koncerner i Danmark

Samlet set vurderes statistikken at give et retvisende billede af koncerner i Danmark. Dette skyldes at datakilderne der anvendes til at producere statistikken vurderes til at have en høj pålidelighed, mens der ikke er stikprøveusikkerhed eller bortfald, da statistikken er en totaltælling.

Samlet præcision

Den totale usikkerhed er meget lav. Med de kilder der er til rådighed vurderes statistikken at give et retvisende billede af koncernforbundne virksomheder i Danmark.

Undersøgelsens resultater bygger på ejerrelationer i administrative databaser, kombineret med fejlsøgning af primært de store virksomheder (100+fuldtidsansatte) i Danmark, for at sikre at ejerrelationer for disse er korrekte. Kilderne til fastlæggelse af koncernrelationer er primært virksomhedernes offentliggjorte årsregnskaber. Det betyder at såfremt at disse årsregnskaber er utilgængelige og/eller mangelfulde, så vil der være risiko for at underestimere af antallet af koncerner i Danmark.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Den samlede systematiske usikkerhed er meget lav.

Det antages, at populationen er fuldstændig, og at statistikken dermed omhandler alle relevante virksomheder/koncerner og dermed ejerrelationer i Danmark. På denne baggrund foretages der ikke opregning i eller imputering af datagrundlaget.

Da Koncerner i Danmark ikke dækker samtlige brancher, fx udvalgte servicebrancher, så vil en virksomhed, som reelt ligger i en ikke-dækket branche, men som fejlagtigt er placeret i en dækket branche (og der samtidig er en ejerrelation), indgå i statistikken. Betydningen heraf vurderes dog til at være ringe.

Ligeledes vil det betyde at såfremt en ejerrelation eksempelvis er ophørt, men ikke fjernet i kildematerialet, så vil denne fejlagtigt indgå som en aktiv ejerrelation, hvorved en overestimering af antallet af koncerner, vil kunne forekomme.

Derudover skal Koncerner i Danmark afspejle og vise den aktuelle periodes ejerskabsrelationer for virksomheder/koncerner i Danmark. Ifald der er medtaget ikke-aktive ejerskabsrelationer eller det omvendte at der ikke er medtaget aktive ejerskabsrelationer, så vil dette kunne påvirke omfanget af antallet af koncerner, og dermed skævvride statistikkens værdi. Betydningen af dette vurderes dog til at være ringe.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Med de kilder der er til rådighed, vurderes statistikken at give et retvisende billede af koncernforbundne virksomheder i Danmark.

Undersøgelsens resultater bygger på ejerrelationer i administrative databaser, kombineret med fejlsøgning af primært de store virksomheder i Danmark, for at sikre at ejerrelationer for disse er korrekte. Kilderne til fastlæggelse af koncernrelationer er primært virksomhedernes offentliggjorte årsregnskaber. Det betyder at såfremt disse årsregnskaber er utilgængelige og/eller mangelfulde, så vil der være risiko for underestimation af antallet af koncerner i Danmark.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Kun endelige tal offentliggøres.