Indhold
Kontaktinfo
Erhvervslivets UdviklingAsbjørn Hviid Mikkelsen
29 42 68 36
Hent som PDF
Statistikken er en årlig opgørelse, som belyser omfang målt på både antal koncerner og antal fuldtidsansatte heri.
Den statistiske enhed er dermed "koncernen". En koncern betragtes til denne statistik at være to eller flere virksomheder beliggende i Danmark, og som har en indbyrdes ejerrelation. En ejerrelation anses for at være til stede hvis en dansk virksomhed ejer eller kontrollerer mere end 50 pct. af en anden dansk virksomhed (regnskabsteknisk svarer det til tilknyttede selskaber).
Indholdsbeskrivelse
Statistikken vedrører koncerner i Danmark og belyser omfang målt på både antal koncerner, antal firmaer og antal fuldtidsansatte heri. Fuldtidsansatte er antal ansatte lønmodtagere omregnet til antal ansatte på fuld tid.
Statistikken belyser de firmaer, der var reelt aktive i perioden og som var en del af en dansk koncern, dvs. at disse firmaer havde tilknytning til et eller flere danske firmaer (enten direkte eller indirekte).
Danske firmaer, som udelukkende ejer udenlandske datterselskaber og som ikke er ejet af et andet dansk firma, betragtes ikke som en koncern, og udelades af statistikken. Danske firmaer, der er direkte ejet fra udlandet, men ikke har mindst ét dansk datterselskab tilknyttet, betragtes ikke som en koncern, og udelades ligeledes af statistikken. Med mindre de er overordnet (gennem udlandet) er kontrolleret af et andet dansk selskab.
To eller flere danske firmaer med samme udenlandske direkte ejer (og som, globalt set, dermed er koncern-søsterselskaber) vil ikke blive betragtet som en koncern, idet der ikke er en direkte ejer-forbindelse mellem de to danske firmaer.
En koncern betragtes til denne statistik at være to eller flere virksomheder beliggende i Danmark og som har en indbyrdes ejerrelation. En ejerrelation anses for at være til stede, hvis en dansk virksomhed ejer eller kontrollerer mere end 50 pct. af en anden dansk virksomhed (regnskabsteknisk svarer det til tilknyttede selskaber).
Kontrol anses for at være tilstede hvis en dansk virksomhed ejer eller kontrollerer mere end 50 pct. af en anden dansk virksomhed (regnskabsteknisk svarer det til tilknyttede selskaber).
Grupperinger og klassifikationer
Koncerner i Danmark offentliggøres i størrelsesgrupperinger fordelt efter:
- antal fuldtidsansatte (der indgår i koncernen)
- antal virksomheder (der indgår i koncernen)
Derudover offentliggøres branchefordelingen for de koncernforbundne firmaer på DB07 10-gruppering.
Sektordækning
Statistikken dækker de private byerhverv samt de primære erhverv.
Koncerner i Danmark omfatter private virksomheder inden for brancherne Landbrug, skovbrug og fiskeri, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, Bygge og anlæg, Handel og transport mv., Information og kommunikation, Finansiering og forsikring, Ejendomshandel og udlejning, Erhvervsservice samt udvalgte brancher inden for Sundhed og Socialvæsen (Foreninger, legater og fonde med sygdomsbekæmpende, sociale og velgørende formål) og Kultur, fritid og service (Sport, forlystelser og fritidsaktiviteter, Reparation af computere og varer til personligt brug husholdningsbrug samt Andre personlige serviceydelser). Dette afspejler også den branchemæssige afgrænsning af de enkelte virksomheder som indgår i koncern-populationen.
Begreber og definitioner
Koncern: Virksomhedskonstallation bestående af et moderselskab og et eller flere datterselskaber.
Firma: Virksomheder, foreninger mv. optaget i CVR. Et firma er som hovedregel lig med den juridiske enhed, dvs. A/S, ApS, enkeltmandsvirksomhed og interessentskab mv. I enkelte tilfælde er flere juridiske enheder, som tilsammen drives som én økonomisk enhed samlet til ét firma.
Fuldtidsansat: Personale (ekskl. ansatte under uddannelse), hvis normale arbejdstid svarer til det overenskomstmæssige eller almindelige antal timer for den pågældende virksomhed, også selv om deres kontrakt gælder i mindre end et år.
Enheder
Den statistiske enhed er koncernen.
Population
De koncernforbundne firmaer i Danmark, der var juridisk aktive i perioden, hvoraf mindst et firma i koncernen var økonomisk aktivt. Koncernrelationen defineres ved kontrollerende indflydelse.
Geografisk dækning
Danmark.
Tidsperiode
2022.
Basisperiode
Ikke relevant for denne statistik.
Måleenhed
Antal
Referencetid
01-01-2022 - 31-12-2022
Hyppighed
Koncerner i Danmark offentliggøres på årsbasis.
Indsamlingshjemmel og EU regulering
Data indsamles i henhold til lov om Danmarks Statistik §6. Statistikken er ikke baseret på EU-regulering.
Indberetningsbyrde
Der er ingen direkte byrde ved udarbejdelsen af denne statistik, idet alle oplysninger indsamles via administrative kilder og andre statistikområder.
Øvrige oplysninger
Se emneside om firmaer og koncerner for øvrige oplysninger.