Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Arbejde og Indkomst, Personstatistik.
Uwe Pedersen
23 72 65 69

uwp@dst.dk

Hent som PDF

Indkomststatistik (A-indkomst)

Data fra e-indkomstregisteret tjekkes for inkonsistens mellem indberetter kategori og indkomstsart. Indkomstarten ændres i disse tilfælde.

Den samlede A-indkomst før og efter skat hentes fra Skats e-indkomstregister. Ved samkøring af data med registret for offentlig forsørgede, opdeles overførslerne efter type.

For tællingsårene 2020 og 2021 er datagrundlaget endvidere suppleret med data fra Erhvervsstyrelsen om lønmodtagere, der har været hjemsendt med lønkompensation som følge af COVID-19-pandemien.

Kilder

Hovedkilden er Danmarks Statistiks e-indkomstregister. Oplysningerne herfra er udtrukket 4 måneder efter indkomstårets afslutning. Derudover anvendes følgende registre i Danmarks Statistik: Register for personer uden ordinær beskæftigelse, Erhvervsregisteret og Befolkningsstatistikregisteret.

Danmarks Statistiks e-indkomstregister

E-indkomstregisteret bygger på de oplysninger, der af arbejdsgivere og andre, der udbetaler løn, vederlag, pension eller lignende, skal indsendes til skattemyndighederne- mindst en gang om måneden. Der indberettes for hvert enkelt ansættelsesforhold og overførselsindkomst oplysninger bl.a. om størrelsen og arten af indkomsten, størrelsen af ATP-bidraget og hvilket beløb, der indeholdes i A-skat. E-indkomstregisteret giver således mulighed for at opdele A-indkomsten på forskellige indkomstarter, fx løn, arbejdsløshedsdagpenge og sociale pensioner. E-indkomstregisteret indeholder også oplysninger om visse arter af B-indkomst, fx B-skattepligtige dagpenge.

Register for personer uden ordinær beskæftigelse

Registeret indeholder oplysninger om modtagere af offentlige forsørgelsesydelser (16-64-årige). Det omfatter deltagere i aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv, modtagere af efterløn, førtidspension samt syge- og barselsdagpenge.

Danmarks Statistiks Erhvervsregister

Registeret indeholder bl. a. oplysninger om branchekode for det løbenummer virksomhederne bruger ved indberetninger til Skats e-indkomstregister.

Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister

Befolkningsstatistikregisteret indeholder grundlæggende demografiske oplysninger om hele landets befolkning. Registerets grundlag er det centrale personregister (CPR).

For tællingsårene 2020 og 2021 er datagrundlaget endvidere suppleret med data fra Erhvervsstyrelsen om lønmodtagere, der har været hjemsendt med lønkompensation som følge af COVID-19-pandemien.

Indsamlingshyppighed

Data hentes årligt fra E-indkomstregistret. Baggrundsoplysninger hentes fra øvrige registre i Danmarks Statistik.

Indsamlingsmetode

Alle oplysninger hentes fra registre i Danmarks Statistik.

Datavalidering

Data fra e-indkomstregisteret tjekkes for inkonsistens mellem indberetter kategori og indkomstsart. Undtagelsesvis har inkonsistensen et omfang, der har betydning for statistikken. Indkomstarten ændres i disse tilfælde.

Databehandling

Samlet A-indkomst før og efter skat hentes direkte fra e-indkomstregisteret. Opdelingen af kontanthjælpsydelserne og dagpengene fra a-kasserne på underkategorier foregår ved samkøring med oplysninger fra registeret for offentligt forsørgede. For tællingsårene 2020 og 2021 er datagrundlaget endvidere suppleret med data fra Erhvervsstyrelsen om lønmodtagere, der har været hjemsendt med lønkompensation som følge af COVID-19-pandemien.

Korrektion

Der foretages ikke korrektion af data.