Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Ved første offentliggørelse af et indkomstår er ca. 99,0 pct. af de skattepligtige personer lignede. Efter opregning til fuld population udgør den samlede indkomstskat ca. 99,4 pct. Ved den anden offentliggørelse af et indkomstår stiger antallet af lignede skattepligtige personer til ca. 99,6 pct. Efter opregning til fuld population udgør den samlede indkomstskat ca. 99,9 pct. Ved tredje og endelige offentliggørelse af et indkomstår er ca. 99,9 pct. af de skattepligtige personer lignede. Efter opregning til fuld population udgør den samlede indkomstskat ca. 99,96 pct.

Årsagen til at indkomstskatten ikke kommer til at udgøre 100 pct. skyldes, at Skattestyrelsen løbende opdaterer deres optælling i takt flere personer bliver færdiglignet og evt. ændringer til allerede lignede oplysninger bliver indarbejdet i optællingen.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Processen for slutligning er kompleks, hvor nogle ligningssager kan tage længere tid at færdiggøre end andre. Data vil derfor ved første udgivelse for et givent år mangle en procentdel af den skattepligtige population, fordi deres sager endnu ikke er færdiglignet. Konsekvensen af dette er, at man bliver nødsaget til at opregne de eksisterende skattetal fra system 28 for at kunne beskrive indkomstskatterne for hele den skattepligtige population i Danmark. Beregningen sker ved hjælp opregningskoefficient, som beregnes ved at sætte antal lignede personer i forhold til det samlede antal skattepligtige personer. Opregningskoefficienten benyttes både ved foreløbige og endelige versioner af statistikken.

Ved den første offentliggørelse, er usikkerheden for bortfald størst. Bortfald opstår når data ikke indeholder hele populationen. Dette kan skyldes følgende forhold: nogle personer har længere frister til at indberette til Skattestyrelsen end andre, nogle vælger ikke at indberette deres oplysninger til Skattestyrelsen, nogle har mere komplekse sager, som tager længere tid at færdiggøre end andre samt der kan også være rettelser til tidligere sager, som allerede er færdiglignet. Som konsekvens af ovenstående vil opregningskoefficienten også være størst ved den første offentliggørelse. I takt med at Skattestyrelsen kommer længere i ligningsprocessen minimeres usikkerheden ved bortfald og dermed også opregningskoefficienten. Ved den endelige version af indkomståret er det dog stadig nødvendigt at opregne personbeskatningen grundet potentielt bortfald.

Skattestyrelsen implementere løbende revisioner af skattetallene, hvilket minimere usikkerheden ved målefejl. Målefejl forekommer når statikken måler det forkert. Efter 1½ år efter indkomståret er usikkerheden for målefejl minimal, da Danmarks Statistiks erfaringer viser, at der efter dette tidspunkt, vil der kun være yderest ændring beskedne ændringer i de samlede slutopgørelser.

Ved foreløbige tal bliver enkelte skattearter nødt til at blive korrigeret for skævheder, da disse skattearter potentielt er underestimeret i forhold til den endelige værdi. Korrektionen er baseret på tidligere års forskel mellem foreløbig og endelig tal. Korrektionen fjernes ved endelige versioner.

Statistikken dækker stort set alle skattepligtige og derfor vil usikkerheden for dækningsfejl være minimal. Dækningsfejl opstår, når statistikken ikke dækker population. Den minimale dækningsfejl skyldes, at data kan henføres til det relevante år, som data faktisk tilhører. Dette vil sige, at hvis en sag først bliver afsluttet i 2021, men omhandler 2019, vil sagen henføres tilbage til personbeskatningen i 2019 og ikke være en del af skatten i 2021. Dog grundet Danmarks Statistiks revisionspolitik er det kun muligt at inkorporerer rettelser for de seneste tre år, mens de øvrige år betragtes som endelige og derfor ikke muligt at inkludere rettelser.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Kvaliteten vurderes at være god, da der er et omfattende datagrundlag til rådighed til udarbejdelsen af indkomstskatter for personer. Data stammer fra Skattestyrelsens administrative registre, hvor de opdatere data løbende som flere personer bliver færdiglignet og evt. ændringer til allerede lignede oplysninger bliver indarbejdet. Allerede ved den første offentliggørelse af statistikken er ca. 99,0 pct. af de skattepligtige personer lignede. Efter opregning til fuld population udgør den samlede indkomstskat ca. 99,4 pct. Ved tredje og endelige offentliggørelse af et indkomstår er ca. 99,9 pct. af de skattepligtige personer lignede. Efter opregning til fuld population udgør den samlede indkomstskat ca. 99,96 pct.

Danmarks Statistik databehandler Skattestyrelsens data ved at benytte en opregningskoefficient for gøre indkomstskatten repræsentativ for alle skattepligtige personer i Danmark. Derudover, korrigeres der også for potentiel bias, da nogle skattearter er muligvis underestimereret i foreløbige versioner. Databehandlingens formål er også at minimere den anden usikkerhed, som data muligvis indeholder. Dernæst valideres data ved at sammenligne niveauet for det nye indkomstår med niveauet fra tidligere offentliggørelser eller år. I valideringsprocessen tages der højde for konjunkturudsving og evt. satsændringer.

Indkomstskatter for personer udgives første gang i september måned efter indkomstsårets afslutning. Der er normalt kun mindre revisioner mellem foreløbige og endelige tal. Revisionen mellem første og den endelige offentliggørelse udgør ca. 0,6 pct. af den totale indkomstskat, mens revisionen mellem anden og den endelige offentliggørelse udgør mindre end 0,1 pct. Den endelige version offentliggøres tre år efter indkomstsårets afslutning, hvilket er konsistent med revisionsrytmen fra nationalregnskab.

Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat og har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Statistikken følger revisionsrytmen for nationalregnskab. Dette vil sige, at statistikken offentliggøres første gang, når september-versionen foreligger og revideres ved efterfølgende nationalregnskabsversioner. Statistikken foreligger i en endelig form tre år efter indkomstsårets afslutning i overensstemmelse med revisionsrytmen i nationalregnskab.

Nogle skattesager afsluttes først flere år efter indkomstårets afslutning. Der vil derfor hele tiden indløbe rettelser til Skattestyrelsen. Rettelserne indføres i de såkaldte ændringskørsler, hvorfor slutopgørelserne aldrig kan blive "endelige". Erfaringerne viser dog, at der senere end 1½ år efter indkomståret kun vil være yderst beskedne ændringer i de samlede slutopgørelser. Danmarks Statistik foretager derfor kun ændringer for de seneste tre år, mens de øvrige år betragtes som endelige.