Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, som man skal være opmærksom på ved sammenligning af indkomstskatter. Hovedformålet med de nationale statistikker er normalt ikke at imødekomme en international sammenligning, men at tilgodese landenes individuelle informationsbehov og –tradition.

Beskatningen i Danmark afviger markant fra alle andre lande i Europa, herunder også de andre nordiske lande. Indkomstskatterne i Danmark udgør en meget stor andel af den samlede danske beskatning, hvorimod bidrag til sociale ordninger udgør en meget beskeden del. I andre europæiske landet er sociale bidrag høje, mens indkomstskatterne er lave, hvilket er modsat den danske beskatning. Blandt OECD-lande er det kun New Zealand og Australien, som har en skattestruktur, der minder om den danske.

Sammenlignelighed over tid

Fra indkomstskattens indførelse i 1903 til skattereformen i 1987 var det gældende princip, at den skattepligtige indkomst – som er bruttoindkomsten fratrukket udgifterne til at erhverve denne – blev beskattet efter den samme skala. Med skattereform i 1987, blev der ændrede en del på indkomst- og fradragsbegreber og dermed brudt med dette ensartede skatteprincip. Derfor bliver man nødt til at tage højde for definitionsændring, hvis man vil sammenligne over tid. Skattereformen betyder, at nu er skattetallene opdelt på personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag, hvorimod tidligere blev de opdelt efter bruttoindkomst og fradrag.

For indkomstårene fra 1987 til 2016 bygger skattetallene på en ændringskørsel fra juli måned godt 1½ år efter indkomståret. For disse indkomstår kan opgørelserne betragtes som endelige, hvor ingen opregning til fuld population er foretaget. Fra 2017 og frem er både foreløbige og endelige skattetal opregnet for at kunne beskrive den fulde skattepligtige population, hvilket sker ved hjælp fra en opregningskoefficient.

Sammenhæng med anden statistik

Efter overgangen til ny revisionsrytme for nationalregnskabet, bruges den samme version af tal til opgørelsen af personbeskatningen og nationalregnskabets skatter. Sammenhængen mellem de statistikken over personbeskatningen og nationalregnskabet vises i denne overgangstabel mellem de to statistikker.

Danmarks Statistik trækker foreløbige tal for 2021 i september måned 2022. For indkomståret 2020 er data trukket i maj 2022, mens data fra indkomstårene 2017 – 2019 er baseret på ændringskørsler fra november måned i år to efter afslutningen af det enkelte indkomstår. Fra år 2017 sker der en opregning til fuld population, og disse tal danner også grundlag for beregningen af indkomstskatterne i september-versionen af årlige de offentlige finanser og ved udgivelsen af 2. kvartal af de kvartalsvise offentlige finanser.

Intern konsistens

Ikke relevant for denne statistik.