Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

Det implicitte lønindeks kan først og fremmest sammenlignes med labour cost index som er indeks som måler udviklingen i arbejdsomkostninger over tid, og som indsamles og offentliggøres af Eurostat for alle EU-lande. Den primære forskel er, at det implicitte lønindeks ikke dækker øvrige arbejdsomkostninger såsom bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv.

Derudover indeholder fortjenesten anvendt i labour cost index uregelmæssige betalinger, hvilket ikke er tilfælde med det implicitte lønindeks. Der henvises til EU-forordning om labour cost index.

Sammenlignelighed over tid

For at beskrive sammenlignelighed over tid, er det nødvendigt at opdele beskrivelserne efter hvorvidt de gælder for sektoren virksomheder og organisationer eller sektorerne inden for offentlig forvaltning og service.

Virksomheder og organisationer

Det implicitte lønindeks for virksomheder og organisationer har siden 1. kvartal 2013 erstattet lønindeks for den private sektor som sidste gang blev offentliggjort i 4. kvartal 2013. Forskellen har at gøre med afgrænsningen af sektorerne, som i lønstatistikken blev ændret i 2013 (se afsnit Sektor). Det betyder at der en lille forskel i hvilke virksomheder som indgår i Lønindeks for virksomheder og organisationer sammenlignet med Lønindeks for den private sektor.

Derudover, er de to indeksserier fuldt ud sammenlignelige. I Statistikbanktabellerne ILON12 og ILON15 er de to serier kædet sammen, så der (på trods af et databrud i 1. kvartal 2013) er en sammenhængende serie tilbage til 2005.

Ud over den ændrede sektorafgrænsning skyldes de største brud i lønindeks for den private sektor ændringer i branche nomenklatur. På delbrancher vil serierne ikke være helt sammenlignelige mellem de forskellige branchenomenklaturer. Imidlertid er totalindekset for alle brancher under et (Erhverv/Branche i alt) fuldt ud sammenlignelige. Det gør at Erhverv i alt i ILON12 og ILON15 kan sammenlignes med Erhverv i alt i ILON2X og 3X som går helt tilbage til 1994.

For ILON12 og ILON15 gælder det, at der i 3. kvartal 2008 var et skift i branchenomenklaturen anvendt for delbrancherne, fra [Dansk Branchekode 2003 (DB03)] (https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/db07?id=a76ad226-6725-48fe-a990-aec844e64046 ) til Dansk Branchekode 2007 (DB07).

Lønindeks for den private sektor startede 1. kvartal 1994 i statistikbanktabellerne ILON2X og ILON3X. Indtil 1. kvartal 1996 blev der offentliggjort delindeks for 9 branchegrupper. Fra 1. kvartal 1996 blev indekset udvidet til 27 branchegrupper. Indeksene blev dengang brancheopdelt efter branchenomenklaturen DB93, og offentliggjort mest detaljeret efter dennes 27-gruppering. Lønindekset omfattede samtlige lønmodtagere, såvel funktionærer som arbejdere samt elever og unge under 18 år, der var ansat i virksomheder i den private sektor med mindst 10 beskæftigede.

Effekten af feriefridage og børnefridage er ad hoc blevet indregnet i indeksene fra og med 2. kvartal 1998.

De gamle serier er mest detaljeret beskrevet i de tidligere Statistiske Efterretninger.

Lønindeks for den private sektor erstattede timelønsindekset for industriens arbejdere og månedslønsindekset for industriens funktionærer, der ophørte fra udgangen af 1997 (ILON1 og ILON6). Såvel metode som indberetningssystem, data, population og begreber blev ved overgangen til lønstatistikken fundamentalt ændret og er derfor generelt usammenlignelige.

Offentlig forvaltning og service

Det implicitte lønindeks for offentlig forvaltning og service (ILON22, ILON25, ILON32, ILON35, ILON42 og ILON52) afløser Lønindeks for den offentlige sektor (ILON4, ILON5, ILON6, ILON7 og ILON8), som blev afsluttet i fjerde kvartal 2013. Der er stor overensstemmelse mellem de to indeks, idet forskellen alene beror på en forskellig sektorafgrænsningen (se afsnit Sektor). Efter 2013 indgår offentlige selskaber (fx DSB og en række kommunale forsyningsselskaber) som en del af virksomheder og organisationer.

I forbindelse med den nye sektorafgrænsning blev indekstal revideret tilbage til første kvartal 2013, der således udgør et mindre databrud. Indekstal før første kvartal 2013 er således identiske for det implicitte lønindeks for offentlig forvaltning og service og Lønindeks for den offentlige sektor.

Ud over den ændrede sektorafgrænsning skyldes de største brud i lønindeks for den offentlige sektor ændringer i branche nomenklatur. På delbrancher vil serierne ikke være helt sammenlignelige mellem de forskellige branchenomenklaturer. Imidlertid er totalindekset for alle brancher under et (Erhverv i alt) fuldt ud sammenlignelige. Basisåret for indeksene er dog revideret med flere års mellemrum.

Lønindeks for den offentlige sektor blev etableret ultimo 1998 og viste udviklingen tilbage fra 1. kvartal 1995. De første statistikbanktabeller for perioden 1996 - 2008 er tilgængelige i statistikbanktabellerne ILON4X, ILON5X, ILON7X og ILON8X. Indeksene er løbende blevet kvalitetsforbedret. Fra og med 1999 er virkningerne på den gennemsnitlige timeløn som følge af de første særlige feriedage indberegnet.

De gamle serier er mest detaljeret beskrevet i de tidligere Statistiske Efterretninger.

Sammenhæng med anden statistik

Der er ret stor sammenhæng mellem det standardberegnede og det implicitte lønindeks, men når det gælder både metode og populationsafgrænsning er der alligevel væsentlige forskelle mellem de to indeks.

Det implicitte lønindeks er et såkaldt enhedsværdiindeks, hvor lønudviklingen er dannet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere i samme branche, uafhængigt af medarbejdernes individuelle karakteristika. Dermed kan ændringer i personalesammensætningen i en given branche få betydning for den målte lønudvikling.

Det standardberegnede lønindeks er opbygget som et prisindeks, hvor lønmodtagerne opdeles i grupper efter bl.a. arbejdsfunktion og alder, og hvor lønudviklingen i de enkelte grupper vejes sammen med faste vægte. På denne måde bliver den målte lønudvikling ikke i samme grad påvirket af sammensætningsændringer på arbejdsmarkedet.

Indekset er baseret på samme datagrundlag som det implicitte lønindeks, dog med en anden population (se Kilder).

Der er også metodeforskelle mellem de implicitte lønindeks og det standardberegnede lønindeks som resulterer i populationsforskelle, først og fremmest på grund af den lagt mere detaljerede opdeling i de standardberegnede lønindeks:

I de implicitte lønindeks anvendes faste valideringsgrænser for timelønnen, der skal justeres manuelt fra gang til gang og gælder for alle brancher og sektorer. I de implicitte lønindeks indgår data fra virksomheden ikke, hvis den gennemsnitlige timeløn stiger mere eller falder mere end 10 pct. fra forrige kvartal til indeværende kvartal, og antallet af ansættelsesforhold i virksomheden må højst ændres +/- 25 pct. I de implicitte lønindeks kan manuelle korrektioner medføre bortvalidering af store virksomheder, afhængig af den konkrete problemstilling. I de standardberegnede lønindeks benyttes HB-metoden til validering, hvor de enkelte ekstreme værdier bliver fjernet (datastyret). Med HB-metoden beregnes interkvartil-afstande (Q3-Q1) for timelønnen i de enkelte homogene grupper og afstanden fra den individuelle timeløn i ansættelsesforholdet til nærmeste kvartal for den homogene gruppe sat i forhold til (Q3-Q1) bestemmes. Ved fejlsøgningen accepteres individuelle timelønninger hvis de ligger inden for 2 gange interkvartilafstanden. Timelønninger på under eller over denne grænse indgår ikke. Det medfører også, at grænserne for timelønniveauet automatisk ændres i forhold til konjunkturudsving. For at kunne indgå i de homogene grupper er det nødvendigt at DISCO-koderne er udfyldt og valide på minimum 3-cifret niveau. I de standardberegnede lønindeks fejlsøges data på det individuelle ansættelsesforhold. Manuelle korrektioner på store virksomheder fra de implicitte lønindeks gentages i det standardberegnede lønindeks for at sikre datamæssig konsistens.

I de implicitte lønindeks aggregeres umiddelbart til arbejdssteds- og virksomhedsniveau, og virksomheden/arbejdsstedet skal være repræsenteret i både forrige kvartal og indeværende kvartal, når stigningstakter beregnes. I de standardberegnede lønindeks skal arbejdsstedet være repræsenteret i den pågældende homogene gruppe i forrige og indeværende kvartal, for at kunne beregne lønstigningstakten.

I de implicitte lønindeks anvendes faste vægte fra lønstrukturstatistikken opdelt på 4 sektorer og 36-branchegruppering. I de standardberegnede lønindeks anvendes lønstrukturen med faste vægte opdelt på detaljerede homogene grupper. Grupper, der ikke findes i vægtgrundlaget fra lønstrukturstatistikken indgår ikke i beregningerne.

Forskellene er nærmere beskrevet i metoderapporten til det standardberegnede lønindeks.

Når der alligevel står, at der er stor sammenhæng mellem de to lønindeks, handler det om at de begge bl.a. er baseret på det samme datagrundlag (dog med populationsforskelle), samt at der bruges det samme løn- og timebegreb til beregning af lønudviklingen.

Intern konsistens

Der er intern konsistens mellem indhold, variabelnavne og variabeldefinitioner mellem sektorerne i udarbejdelse af det standardberegnede lønindeks.

Selvom de indberettede oplysninger er relativt ens mellem sektorerne, eksisterer der dog visse forskelle. Nogle komponenter indberettes mere detaljeret i den ene sektor sammenlignet med de andre.