Indhold

Indholdsbeskrivelse

Det implicitte lønindeks viser udviklingen i en samlet løn pr. time i private og offentlige virksomheder med mindst 10 beskæftigede, samt hele den offentlige sektor, fordelt på sektor og branche.

Det implicitte lønindeks er et såkaldt enhedsværdiindeks, hvor lønudviklingen er dannet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere i samme sektor og branche, uafhængigt af medarbejdernes individuelle karakteristika.

Dermed kan ændringer i personalesammensætningen inden for en given kombination af sektor og branche få betydning for den målte lønudvikling.

Ansættelsesforhold i lønstatistikken er defineret relativt snævert, idet et nyt ansættelsesforhold skal genereres, hvis der fx sker skift i arbejdsfunktion, jobstatus, normaltimer om ugen eller ansættelsesform.

Følgende ansættelsesforhold med særlige aflønningsformer er udeladt fra statistikken:

• Medarbejdere der modtagere supplerende aflønning fra andre instanser eller som på grund af revalidering eller lignende ikke aflønnes efter de regler som i øvrigt gælder for virksomhedens medarbejdere (fx praktikanter samt fleksjobbere)
• Hjemmearbejdende medarbejdere uden fast arbejdstid, herunder ansatte under familieplejeordninger
• Bestyrelsesmedlemmer og andre der ikke er lønmodtagere, herunder fratrådte medarbejdere hvor disses efterbetalinger administreres via lønsystemet (fx udbetaling af kompensation iht. Konkurrence- eller kundeklausul, løn mv til fritstillede medarbejdere)
• Medarbejdere der beskattes efter særlige regler (fx udstationerede medarbejdere, søfolk i udenrigsfart og kabinepersonale i fly, eller medarbejdere med DIS-overenskomster.
• Ansatte i henhold til forskellige beskæftigelsesordninger for unge og arbejdsløse
• Honorar- og vederlagslønnede
• Beskyttede stillinger i forbindelse med revalidering
• Særlige grupper som værnepligtige, byrådsmedlemmer, valgtilforordnede o.l.

Til at måle lønudviklingen anvendes lønbegrebet samlet fortjeneste, der sættes i forhold til de præsterede timer.

Samlet fortjeneste er fortjenesten i alt inklusive såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, men ekskl. ferie- og andre uregelmæssige betalinger.

Præsterede timer er betalte arbejdstimer forudsat fast fravær. Normalt vil præsterede timer skulle ekskludere fravær på grund af sygdom, ferie mv. Men der er ikke hensigtsmæssigt, hvis lønindeksene afspejler sygdom, fx effekten af fx en influenzaepidemi. Derfor reduceres timerne i lønindeksene ikke i forhold til sygdom. Ferie fratrækkes generelt ikke, for at undgå påvirkninger i lønudviklingen af forskydninger i ferieafholdelsen. Timelønsindeksene skal derimod fange systematiske ændringer i form af ekstra ferie (fx indførelsen af den 6. ferieuge i den offentlige sektor).

Grupperinger og klassifikationer

Det implicitte lønindeks offentliggøres på branchegrupper, der følger Danmarks Statistiks 10-, 19- og 36-standardgruppering, jf. Dansk Branchekode 2007 (DB07).

Sektorafgrænsningen følger ESR sektorklassifikationen, der er i overensstemmelse med ESA2010.

Sektordækning

Før 2013 var sektorafgrænsningen bestemt af, om indberetningen kom ind via indberetningssystemet til den private lønstatistik, via indberetninger til den statslige lønstatistik eller via indberetninger til lønstatistikken for kommuner og regioner.

Fra og med 1. kvartal 2013 følger sektorafgrænsningen erhvervsregisterets sektorafgrænsning ESR sektor-klassifikationen, der er i overensstemmelse med ESA2010.

Virksomheder og organisationer omfatter her de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofit-organisationer og internationale organisationer og uoplyst sektor.

Offentlig forvaltning og service omfatter i ESR den ikke-markedsmæssige del af den offentlige sektor, dvs. statslig forvaltning og service, regional forvaltning og service, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde.

Begreber og definitioner

Lønindeks:

Lønomkostninger: Udgifter, som en arbejdsgiver har til arbejdskraft. Lønomkostninger er et begreb, der anvendes på fællesskabsplan, og som i det store og hele stemmer overens med den internationale definition, der er vedtaget af den internationale konference om beskæftigelsesstatistik. Lønomkostninger omfatter aflønning af ansatte i form af lønninger i kontanter eller naturalier, arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger, udgifter til erhvervsuddannelse, andre udgifter, skatter i tilknytning til arbejdskraften, der betragtes som lønomkostninger, minus eventuelle tilskud (Kommissionens Forordning (EF) Nr. 1726/1999 af 27. juli 1999).

Enheder

Individuelle ansættelsesforhold for lønmodtagere.

Population

Alle ansættelsesforhold i Danmark.

Geografisk dækning

Lønmodtagere i Danmarks økonomiske territorie eksklusiv Færøerne og Grønland.

Tidsperiode

Statistikken dækker tidsperioden fra første kvartal 2005 og frem.

Basisperiode

Første kvartal 2005=100.

Måleenhed

Indeksværdier og ændring i forhold til samme kvartal sidste år (pct.).

Referencetid

De kvartalsvise beregninger tager udgangspunkt i en lønperiode i den midterste måned i hvert kvartal, dvs. februar, maj, august og november.

Hyppighed

Kvartalsvis.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lovhjemmel til dataindsamling findes i § 6 og § 8 i Lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018.

Der foreligger ingen forordninger eller guidelines som direkte relaterer sig til det implicitte lønindeks.

Men der foreligger en forordning for Labour Cost Index (LCI) som bliver beregnet på baggrund af de samme data. Leverancerne til Eurostat for LCI opfylder kravene fremsat af EU jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 af 27. februar 2003 om arbejdsomkostningsindekset.

Indberetningsbyrde

Den samlede indberetningsbyrde til lønstatistikken, der omfatter dataindsamlingen til både lønindeks og til de årlige lønstrukturstatistikker, er iflg. AMVAB-undersøgelsen opgjort til 6,3 mio. kr. ved den seneste opdatering i 2019

Øvrige oplysninger

Se mere på emnesiden for Løn.