Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Social og Sundhed, Personstatistik
Chris Cornelia Friis Christiansen
23 13 05 91

bosted@dst.dk

Hent som PDF

Herberger og forsorgshjem mv.

Det er lovpligtigt at indberette til statistikken. Antallet af personer, der benytter sig af et herberg eller forsorgshjem mv. efter servicelovens § 110 i løbet af året måles ret præcist. I nogle tilfælde mangler udfyldelse i kategorier såsom opholdstype, hvor borgeren er henvist fra, hvordan udskrivninger er foregået, og hvor brugeren er udskrevet til. I disse tilfælde udfyldes med uoplyst i forbindelse med validering.

Samlet præcision

Det er lovpligtigt at indberette data om personer og overnatninger. Antallet af uoplyste værdier er mere fremtrædende i nogle variable end andre, hvilket for eksempel skyldes, at borgeren ikke er spurgt, eller har kunnet svare på spørgsmålene. Derudover kan manglende registrering af ind- eller udskrivninger potentielt påvirke den samlede statistiks præcision.

Stikprøveusikkerhed

Statistikken er en totalopgørelse for alle borgere, der er omfattet af §110 i Serviceloven. Der er derfor ingen stikprøveusikkerhed.

Anden usikkerhed

Opholdsvarigheden kan for det seneste tællingsår være overvurderet, og skal tages med forbehold på grund af datausikkerhed, f.eks. manglende registrering af udskrivning som først erfares efterfølgende. Bostedernes brug af "Uoplyst" kan også påvirke statistikkens nøjagtighed. Hvis der for en bruger på samme herberg eller forsorgshjem mv. forekommer enten to ind- eller udskrivninger efter hinanden, vil der blive indsat en ind- eller udskrivning dagen efter den første registrering, således at opholdet får en varighed af et døgn. Denne opregningsregel betyder, at statistikken sandsynligvis overvurderer antallet af ophold af 1 døgns varighed. Også helt manglende indberetning af ophold kan påvirke statistikken.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Størrelsesordenen på usikkerheden skønnes at være <5 procent, hvad angår opholdslængder og brugen af "Uoplyst" i nogle af kategorierne.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Alle ophold, der har være aktive i løbet af tællingsåret har herberget eller forsorgshjemmet mv. haft mulighed for at revidere, det vil sige også ophold, der f. eks. er startet i året forud for tællingsåret, men som endnu ikke havde en udskrivningsdato. Hvis herberget eller forsorgshjemmet mv. har revisioner til ophold, der er afsluttede inden for de seneste tre år, men ikke har været aktive i tællingsåret, skal de kontakte Danmarks Statistik, så det kan blive tilrettet. Hvis opholdet er afsluttet mere en 3 år tilbage i tid vurderes det individuelt, hvorvidt tilretningen er væsentlig. Når data for det enkelte år er dannet, kan datasættet sammenlignes med, hvad der tidligere er indberettet, og det kan vurderes, om statistikken skal revideres.