Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Generelt vurderes kvaliteten af statistikken til at være høj, dog med enkelte forbehold. Der kan være problemer med at sammenligne tallene over længere tid. Dette skyldes, at man ikke ønsker, at detailomsætningsindekset skal afspejle alle strukturmæssige ændringer i population og stikprøve (eksempelvis brancheskift ud og ind af detailsektoren), derfor benyttes der kædning til udregning af stigningsraterne for værdiindeksene.

Der vil desuden typisk være en svag undervurdering af mængdeindekset i perioder, hvor forbrugerne køber billigere varer og i billigere forretninger, og tilsvarende vil der være en svag overvurdering i perioder, hvor forbrugerne vælger dyrere varer og forretninger. Det skyldes, at relevante delindeks af Forbrugerprisindekset bliver brugt som deflator i udregningen af mængdeindekset. Kvaliteten af mængdeindekset er generelt meget afhængig af sammensætningen af disse deflatorer, der benyttes i omregningen fra værdiindeks til mængdeindeks. I perioder med ændringer i forbrugsmønsteret er deflateringen og dermed mængdeindekset ekstra usikkert, hvilket skyldes, at forbrugerprisindekset ikke afspejler alle de løbende ændringer i forbrugsmønstret.

En foreløbig undersøgelse viser, at den manglende hensyntagen til ovennævnte substitutionseffekter de seneste år har haft en samlet effekt på mængdeindekset, der svarer til en undervurdering af årsstigningen på 0,2 til 0,4 procentpoint.

I en angivelse af størrelsen på den samlede usikkerhed må skelnes mellem usikkerheden på de bagvedliggende omsætningstotaler og usikkerheden på den månedlige ændring, der normalt er det primære fokus for statistikken.

Samlet set vurderes usikkerheden på det totale detailomsætningsindeks at være under 1 pct. Usikkerheden på varegruppen fødevarer og andre dagligvarer er i samme størrelsesorden, for varegruppen beklædning mv. kan den være helt op til 3 pct., mens den for varegruppen andre forbrugsvarer er under 2 pct.

Den samlede usikkerhed på de månedlige ændringer er generelt meget lille. På det totale indeks vurderes den til at være højest 0,2 procentpoint, mens den på varegrupperne kan være lidt højere.

Manglende indberetning fra meget væsentlige virksomheder kan i enkelte måneder give anledning til lidt større usikkerhed ved første offentliggørelse.

Stikprøveusikkerhed

Der er beregnet stikprøveusikkerheder for de opregnede omsætninger, der ligger til grund for indekstallene. For totalen var den 0,2 pct. i år. På brancheniveau kan stikprøveusikkerheden være noget større. For de største brancher er den normalt under 2 pct., for de mellemstore under 5 pct., og for de mindre brancher kan den være helt op til 10 pct.. Gennemsnittet for alle 42 brancher var 1,79 pct. i dette år.

Anden usikkerhed

Den samlede usikkerhed udgøres af stikprøveusikkerheden og anden systematisk usikkerhed tilsammen. Under anden usikkerhed hører bl.a. målefejl og bortfald.

Samlet set var usikkerheden på det totale detailomsætningsindeks i gennemsnittet 6,33 pct. pr måned dette år. Usikkerheden på varegruppen fødevarer og andre dagligvarer er i samme størrelsesorden, for varegruppen beklædning mv. kan den være helt op til 10 pct., mens den for varegruppen andre forbrugsvarer er under 5 pct. Ca. halvdelen af den samlede usikkerhed kan henføres til anden usikkerhed end stikprøveusikkerhed.

Da statistikken offentliggøres forholdsvist hurtigt, mangler der indberetninger for en del enheder, ved første offentliggørelse. Målt uvægtet, dvs. uden hensyntagen til virksomhedernes størrelse er bortfaldet som følger:

20 pct. ved første offentliggørelse. 10 pct. ved første revision, under 5 pct. ved anden og sidste revision.

Langt de fleste enheder skal kun svare på ét spørgsmål, og de øvrige, der skal svare på 2-3 spørgsmål svarer stort set altid på det de skal, hvis de svarer. Derfor er raten for delvist manglende enheder stort set lig raten for manglende enheder.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Generelt vurderes kvaliteten af statistikken til at være høj, dog med enkelte forbehold. Der kan være problemer med at sammenligne tallene over længere tid. Dette skyldes, at man ikke ønsker, at detailomsætningsindekset skal afspejle alle strukturmæssige ændringer i population og stikprøve (eksempelvis brancheskift ud og ind af detailsektoren), derfor benyttes der kædning til udregning af stigningsraterne for værdiindeksene.

Der vil desuden typisk være en svag undervurdering af mængdeindekset i perioder, hvor forbrugerne køber billigere varer og i billigere forretninger, og tilsvarende vil der være en svag overvurdering i perioder, hvor forbrugerne vælger dyrere varer og forretninger. Det skyldes, at relevante delindeks af Forbrugerprisindekset bliver brugt som deflator i udregningen af mængdeindekset. Kvaliteten af mængdeindekset er generelt meget afhængig af sammensætningen af disse deflatorer, der benyttes i omregningen fra værdiindeks til mængdeindeks. I perioder med ændringer i forbrugsmønsteret er deflateringen og dermed mængdeindekset ekstra usikkert, hvilket skyldes, at forbrugerprisindekset ikke afspejler alle de løbende ændringer i forbrugsmønstret.

En foreløbig undersøgelse viser, at den manglende hensyntagen til ovennævnte substitutionseffekter de seneste år har haft en samlet effekt på mængdeindekset, der svarer til en undervurdering af årsstigningen på 0,2 til 0,4 procentpoint.

I en angivelse af størrelsen på den samlede usikkerhed må skelnes mellem usikkerheden på de bagvedliggende omsætningstotaler og usikkerheden på den månedlige ændring, der normalt er det primære fokus for statistikken.

Samlet set vurderes usikkerheden på det totale detailomsætningsindeks at være under 1 pct. Usikkerheden på varegruppen fødevarer og andre dagligvarer er i samme størrelsesorden, for varegruppen beklædning mv. kan den være helt op til 3 pct., mens den for varegruppen andre forbrugsvarer er under 2 pct.

Den samlede usikkerhed på de månedlige ændringer er generelt meget lille. På det totale indeks vurderes den til at være højest 0,2 procentpoint, mens den på varegrupperne kan være lidt højere.

Manglende indberetning fra meget væsentlige virksomheder kan i enkelte måneder give anledning til lidt større usikkerhed ved første offentliggørelse.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Første offentliggørelse, hvor der udelukkende offentliggøres tal på tre hovedvaregrupper, udkommer 22-28 dage efter slutningen af referenceperioden.

Ved første offentliggørelse af tal på hovedvaregrupper måneden efter, offentliggøres for første gang tal for den foregående måned på detaljeret brancheniveau. Samtidig revideres de tidligere offentliggjorte tal for hovedvaregrupperne. Udgivelsestiden for disse tal er således 52-58 dage.

To måneder efter første offentliggørelse af hovedvaregrupper, revideres tallene for anden og sidste gang. Samtidig revideres branchetallene for samme måned for første og eneste gang. Udgivelsestiden for endelige tal er således 72-78 dage for både hovedvaregrupper og for branchetal.

Størrelse af revisioner

De først offentliggjorte tal på hovedvaregrupper revideres to gange i forbindelse med offentliggørelsen af de næste to måneders tal. Revisionerne kan generelt betegnes som små, især når man tager den korte udgivelsestid i betragtning.

Målt på stigningsraten for det samlede sæsonkorrigerede mængdeindeks er revisionerne fra første offentliggørelse til første revision normalt under 0,4 procentpoint i forhold til det først offentliggjorte tal (og ofte under 0,05 procentpoint). Der kan til tider være revisioner på op til 0,32 procentpoint, men det vil normalt skyldes selve sæsonkorrektionen, hvor ændringer i sæsonmønsteret kan give anledning til revisioner tilbage i tid, og i mindre grad ændringer i de faktiske ukorrigerede tal.

Målt på stigningsraten for det samlede ukorrigerede mængdeindeks er der normalt revisioner fra første offentliggørelse til første revision på mellem 0,1 og 0,3 procentpoint i forhold til det først offentliggjorte tal, hvilket primært skyldes sent indkommet data og i mindre grad sene rettelser af rettidigt indkommet data.

Størrelsen på anden revision er normalt under 0,05 procentpoint.

Fordelt på varegrupper kan revisionerne generelt være ca. dobbelt så store som på det samlede indeks. Revisioner på brancheindeks er normalt ganske små, pga. den høje svarprocent ved første offentliggørelse af branchetal.

I en angivelse af størrelsen på den samlede usikkerhed må desuden skelnes mellem usikkerheden på de bagvedliggende omsætningstotaler og usikkerheden på den månedlige ændring, der normalt er det primære fokus for statistikken.

Manglende indberetning fra meget væsentlige virksomheder kan i enkelte måneder give anledning til lidt større usikkerhed ved første offentliggørelse.